Chief Value Officer skal sætte forøget fokus på værdiskabelsen i LB Forsikring
10.1.2022 11:30:00 CET | LB Forsikring | Pressemeddelelse

Jan Kamp Justesen skifter titlen som CFO ud med betegnelsen Chief Value Officer (CVO). En titel som afspejler det fokus på den samlede værdiskabelse og de øgede krav til styring mellem selskabets strategiske ambitioner og rammerne for eksekvering.
”Chief Value Officer rollen er ikke så brugt i Danmark, men det er en betegnelse som fint indrammer de ansvarsområder, som i dag er i min portefølje, og som også klart signalerer det stærke fokus på den samlede værdiskabelse, som kendetegner os som et medlemsejet selskab – fra investeringer og økonomisk styring til sikring af fokus på værdiskabelsen hos medlemmerne,” forklarer Jan Kamp Justesen, CVO i LB Forsikring.
Han peger på, at LB Forsikring er i en spændende udviklingsfase, hvor virksomheden både skal mestre at fastholde positionen som et af de mest attraktive forsikringsselskaber, samtidig med at man skal udvikle nye løsninger, som kan hjælpe med at forhindre og forebygge skader, før de sker. ”I sidste ende handler det om, at vi ønsker at skabe mest værdi for medlemmerne, og det tror vi på, at vi kan gøre ved at skabe de bedste tilbud i dag og over tid gøre forsikring, som vi kender det i dag, overflødig,” siger Jan Kamp Justesen.
Fatiha Benali som ny CFO
Til at varetage den mere klassiske CFO-rolle har LB Forsikring ansat Fatiha Benali, som kommer fra en stilling som direktør for skade i Tryg, hvor hun bl.a. også har en fortid som Business Financial Officer og økonomidirektør.
”Vi er meget glade for, at vi kan ansætte Fatiha Benali som vores nye CFO. Hun kommer med en unik kombination af dyb økonomisk indsigt og erfaring med at bringe den indsigt i spil i forretningen. Hendes lange og brede ledelseserfaring giver Fatiha de helt rigtige kompetencer til at drive den fortsatte udvikling af det økonomiske område i LB i årene fremover,” siger Jan Kamp Justesen.
Også for Fatiha Benali er der begejstring over at skulle blive en del af LB Forsikring: ”Jeg er meget glad for at blive en del af teamet i LB Forsikring. Det er en virksomhed, som står på et meget solidt fundament af stærke forsikringsløsninger, sund økonomi og en spændende vision. Jeg ser frem til at kunne skabe masser af yderligere værdi for vores ejere, som også er vores medlemmer,” siger Fatiha Benali.
Fatiha Benali tiltræder den 1/9 2022 og i mellemtiden varetages hendes rolle af Marc Collignon. Jan Kamp Justesen har rollen som CVO med det samme.
Om Fatiha Benali
Uddannet Cand.merc.aud fra Copenhagen Business School
Udover rollerne i Tryg har hun tidligere været Head of Group Finance i Alm Brand.
Hun er desuden bestyrelsesmedlem og formand for revisionsudvalget i Maersk Insurance A/S.
Om Jan Kamp Justesen
Uddannet Cand.Oecon. (MSci) fra Aarhus Universitet og er Chartered Insurance Risk Manager fra Chartered Insurance Institute
Har gennem de sidste 8 år været CFO og en del af direktionen i LB Forsikring.
Har tidligere været Chief Risk Officer i LB Forsikring og Executive Director i Willis Re Nordic.
Sidder i bestyrelsen for International Woodland Company og Nærsikring/Amorta samt en række af LB Forsikrings datterselskaber.
Kontakter
Mikkel KlausenKommunikationschef
Tlf:24282110mikl@lb.dkBilleder
Information om LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejet forsikringsselskab, og består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring, Bauta Forsikring og LB Forsikring til PFA.
LB Forsikring har lige over 400.000 medlemmer fordelt i hele landet, og er er det tredjestørste forsikringsselskab på privatmarkedet i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Har du styr på dit barns forsikringer på efterskolen?5.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skal dit barn også begynde på efterskole? I så fald kan det være en god idé at få styr på, hvordan barnet er dækket, hvis cyklen skulle blive stjålet, eller dit barn selv kommer til skade. Her er der nogle gode råd fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring.
Skybrud har givet travlhed hos LB Forsikring21.7.2026 13:30:41 CEST | Pressemeddelelse
Efter flere dage med kraftig regn og lokale skybrud oplever LB Forsikring en markant stigning i antallet af henvendelser fra medlemmer. Flere end 250 anmeldelser om skader på bolig, fritidshus eller indbo er allerede kommet ind. Selskabet opfordrer derfor boligejere og sommerhusejere til at tjekke kældre, afløb og udsatte rum – også hvis de er bortrejst på ferie.
Markant flertal sikrer boligen mod indbrud, når de tager på ferie17.7.2026 07:53:52 CEST | Pressemeddelelse
Kun 12 procent svarer i en ny medlemsundersøgelse, at de ikke gør noget for at forebygge indbrud, når de tager på ferie. Langt de fleste tager derimod forholdsregler – og især nabohjælp er udbredt. Det viser en ny medlemsundersøgelse i LB Forsikring, landets største medlemsejede privatforsikringsselskab.
Varsel om kraftigt uvejr med hagl i Sydeuropa: Sådan passer du på dig selv, din bil eller din campingvogn15.7.2026 15:26:22 CEST | Pressemeddelelse
Der er varslet kraftigt uvejr med risiko for hagl flere steder i Sydeuropa, herunder dele af Norditalien. LB Forsikring har via selskabets hjemmeside udsendt gode råd til medlemmer, der opholder sig i området.
Kør-selv-ferie: Har du styr på vejhjælp i udlandet?15.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er langt fra alle, der er klar over, om de har adgang til vejhjælp i udlandet, hvis de selv kører på ferie. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


