Cheføkonom: Trump har ikke ødelagt stemningen

Del

Trumps tilløb til handelskrig har indtil videre ikke rokket ved danskernes optimisme, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Til gengæld sidder vi på pengene. Jyske Banks cheføkonom Niels Rønholt analyserer tallene.

Danmark: Optimistiske forbrugere, men kun lunkent forbrugsopsving

Forbrugertillidsindikatoren kom ud på 8,5 for marts, hvilket er helt uændret i forhold til februar.
 

Forbrugerne er dermed stadig ganske optimistiske.

 
Men de seneste forbrugstal viser fortsat kun et lunkent forbrugsopsving.
 

Det er Danmarks Statistik, der har offentliggjort nye tal.

Forbrugertillidsindikatoren var 8,5 i marts, hvilket også var tilfældet i februar.

Dagens tal viser, at det økonomiske humør fortsat er højt hos danskerne. Forbrugertilliden ligger et godt stykke over sit middelniveau.

Det gennemsnitlige niveau for indikatoren fra 2000 og til nu er på 2,8.

Der er intet overraskende i, at stemningen stadig er god blandt forbrugerne. Arbejdsmarkedet sprudler fortsat, boligpriserne stiger stille og roligt de fleste steder, og renterne er fortsat ekstremt lave.

Renten på fastforrentet lån steg i januar og februar, men er så sidenhen faldet noget tilbage igen. Og det hele er ret små bevægelser, så vi stadig ligger på en lav rente på lige godt 2 %

Usikkerhedsmomenterne skal findes i udlandet:

Vi skal til udlandet for at finde de største usikkerhedsmomenter for danskernes økonomi. Det er først og fremmest her fra, at rentestigningerne på et tidspunkt skal komme. Men der er stadig ingen tegn på, at inflationen i Euroland for alvor er på vej til at accelerere, og derfor er der fortsat ikke rigtig pres op på renterne.   

Trump har ikke ødelagt stemningen:

Til gengæld kan Trump så muligvis levere et benspænd til danskerne. Men Trumps tilløb til handelskrig har altså indtil videre ikke rokket ved danskernes optimisme bedømt ud fra dagens tal. Mon ikke det skyldes, at det trods alt er svært at forestille sig, at han virkelig er klar til at skyde sig selv i foden med en stor handelskrig?

Kun moderat forbrugsopsving:

Generelt er det fortsat bemærkelsesværdigt, at den gode stemning blandt forbrugerne kun har udløst et lunkent forbrugsopsving.

Med nationalregnskabstallene for 4. kvartal, der kom for et par uger siden, kan vi gøre status på hele 2017, og her voksede privatforbruget kun med 1,5 %. Det er ikke meget, når man sammenligner med vækstraterne under opsvinget i 00’erne. Her havde vi fra 2004-2007 i runde tal 3-5 % vækst i privatforbruget om året.

Man må bare endnu engang konstatere, at danskerne stadig sparer meget op, selvom både arbejdsmarkedet og boligmarkedet er i fremgang.  

Yderligere info:

Cheføkonom Niels Rønholt

Tlf.: 51228405

Kilde: Danmarks Statistik.

Nøgleord

Kontakter

Cheføkonom Niels Rønholt

Tlf.: 5122 8405

Information om Jyske Bank

Jyske Bank
Vestergade 8-16
8600 Silkeborg

89 89 89 89https://www.jyskebank.dk/

Følg pressemeddelelser fra Jyske Bank

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Jyske Bank

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum