Charlotte Bach Thomassen genvalgt som formand for DGI
5.11.2022 18:53:40 CET | DGI | Pressemeddelelse

Charlotte Bach Thomassen er klar til at fortsætte i spidsen for DGI, der tæller 6.600 idrætsforeninger med over 1,6 mio. medlemmer. 5. november blev hun genvalgt som formand for DGI for yderligere to år på DGI’s årsmøde i DGI Huset Vejle.
Charlotte Bach Thomassen har været formand for DGI siden 2018. Inden da var hun et år næstformand i organisationen. Og hun vil fortsætte arbejdet med at forfølge DGI’s formål i en tid med mange forandringer.
”DGI er foreningernes forening, og vi skal fortsat være en stærk udviklingsmotor for det danske idrætsforeningsliv i tæt samarbejde med landets kommuner. En af de vigtigste opgaver er at arbejde for, at idrætsforeningerne er ramme for attraktive fællesskaber for mange flere mennesker og en afgørende arena for børn og unges frirum og trivsel,” siger Charlotte Bach Thomassen.
Unge frivillige er et af hovedtemaer, der ligger Charlotte Bach Thomassen meget på sinde. DGI vil således prioritere markante ressourcer på, at mange flere idrætsforeninger får hjælp til at skabe ungemiljøer, hvor unge kan engagere sig i det, de brænder for.
”At være frivillig sammen med andre styrker både den mentale og sociale trivsel. Derfor skal vi i langt højere grad give unge plads og indflydelse til at forme de frivillige fællesskaber. Unge frivillige har et kæmpe engagement, det kan de udleve i idrætsforeningerne, og det har vi brug for,” siger DGI’s formand Charlotte Bach Thomassen.
Om Charlotte Bach Thomassen
Charlotte Thomassen bor på Islands Brygge i København med sin mand og tre børn, men voksede op i Grindsted, hvor hun også var gymnastiktræner. Hun er uddannet som cand.scient.pol. ved Københavns Universitet. Fra 2013-2018 var hun generalsekretær i Det Danske Spejderkorps, og inden da var hun ansat som projektchef og souschef i DGI Storkøbenhavn, hvor hun også har været forenings- og organisationskonsulent.
Charlotte Bach Thomassen er næstformand i Frivilligrådet, næstformand i Danske Spil, næstformand i Madkulturen, medlem af bestyrelsen i TV2 Danmark og medlem af Foreningen Folkemødet.
Tre hovedbestyrelsesmedlemmer fortsætter
Efter et tæt kampvalg var der på årsmødet genvalg til tre hovedbestyrelsesmedlemmer i DGI.
Pia Allerslev, tidligere borgmester i Københavns Kommune, blev valgt til DGI’s hovedbestyrelse i 2022 og kan se frem til to år mere i spidsen for DGI. Hendes CV tæller blandt meget andet 16 år i Københavns Borgerrepræsentation og to borgmesterposter. Hun arbejder nu som strategisk rådgiver og fundraiser i eget firma, ligesom hun er aktiv i en lang række bestyrelser, lige fra Hafnia-Hallen i København til Girltalk og Uppercut Danseteater.
Dan Skjerning modtog også genvalg, hvor han har haft sæde siden 2018. Siden 2016 har han desuden været formand for DGI Sydøstjylland. Han er valgt ind i regionsrådet for Region Syddanmark for Socialdemokraterne og sad fra 2001 til 2020 i kommunalbestyrelsen i Vejle, blandt andet som formand for Kultur- og Fritidsudvalget. Han arbejder desuden på et bosted for voksne handicappede.
Genvalg var der også til Hanne Lene Haugaard, der har været medlem af hovedbestyrelsen siden 2014. Hanne Lene Haugaard arbejder som foreningskonsulent i Haderslev Kommune, er formand for DGI Gymnastik og medlem af Landdistrikternes Fællesråds bestyrelse, ligesom hun også er formand i DGI Sønderjylland.
Nøgleord
Kontakter
Charlotte Bach ThomassenFormand
Tlf:30283295charlotte.bach.thomassen@dgi.dkMajbritt AndersenPressechef
Tlf:21294115majbritt.andersen@dgi.dkBilleder
Links
Information om DGI
DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Vi tror på glæden ved idræt og på styrken i foreningsfællesskabet. DGI's 6600 foreninger har over 1,6 mio. medlemmer.
Følg pressemeddelelser fra DGI
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DGI
Flere idrætsforeninger klar til at løfte udsatte unge ind i fællesskabet3.7.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Unge uden job eller uddannelse skal have succesoplevelser, de kan tage med videre i livet. Ni nye indsatser får, som en del af Ungeløftet, nu støtte til det fra DGI.
Torben Svejgård fra Ry er ny formand i DGI Tennis: "Idrætten har dannet mig. Det vil jeg gerne give videre"9.6.2026 20:23:10 CEST | Pressemeddelelse
Den erfarne idrætsentusiast, erhvervsmand og bestyrelsesmedlem Torben Svejgård er valgt som ny formand for DGI Tennis. Med en enorm erfaring fra både det frivillige foreningsliv og fra erhvervslivet vil den nye formand arbejde for at gøre de danske foreninger bedre og sikre, at nye generationer af frivillige også fremover får det danske idrætsliv til at blomstre.
Torben Svejgård er ny formand i DGI Tennis: "Idrætten har dannet mig. Det vil jeg gerne give videre"9.6.2026 20:17:19 CEST | Pressemeddelelse
Den erfarne idrætsentusiast, erhvervsmand og bestyrelsesmedlem Torben Svejgård er valgt som ny formand for DGI Tennis. Med en enorm erfaring fra både det frivillige foreningsliv og fra erhvervslivet vil den nye formand arbejde for at gøre de danske foreninger bedre og sikre, at nye generationer af frivillige også fremover får det danske idrætsliv til at blomstre.
DGI: Nyt regeringsgrundlag er en direkte anerkeldelse af foreningslivet2.6.2026 16:32:21 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering har store ambitioner for foreningerne og DGI er klar til at samarbejde tæt om bedre rammer for foreninger, frivillige og folkesundhed.
DGI: Problematisk når folkeoplysningstilskuddet udhules29.5.2026 10:25:43 CEST | Pressemeddelelse
Hver fjerde idrætsforening oplever, at det kommunale tilskud er faldet, viser en ny undersøgelse. DGI’s formand opfordrer politikerne til at sikre, at folkeoplysningstilskud følger med tiden og befolkningsudviklingen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


