Cepos

CEPOS om Forsvarets økonomi: Godt at Troels Lund nedsætter ekspertudvalg

Del

Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS, har følgende generelle kommentarer til regeringens planer for Forsvaret

Mads Lundby Hansen. Foto: Jakob Melgaard
Mads Lundby Hansen. Foto: Jakob Melgaard Jakob Melgaard

“De 27 milliarder kroner i genopretning er et symptom på, at Forsvarsministeriet ikke magter økonomistyring, herunder løbende at afsætte penge til vedligeholdelse. Det viser dagens kasseeftersyn og mange års kritik fra Rigsrevisionen om forsvarets økonomi,” siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS.

“Det er derfor rigtig positivt, at Troels Lund Poulsen vil nedsætte et ekspertudvalg for at sikre god økonomisk styring i Forsvaret. For forsvarets økonomi kan ikke overlades til Forsvarsministeriet alene. Forhåbentlig kommer ekspertudvalget til at bestå af uafhængige eksperter, der kommer ind over alle væsentlige beslutninger i Forsvaret, inden beslutningerne træffes. Udvalget bør rapportere til Folketinget og offentligheden. Med de mange ekstra milliarder, der tilføres forsvaret i de kommende år, er det helt centralt, at der fås mest mulig forsvar for pengene. Dvs. at fejlindkøb og budgetskandaler skal minimeres. Det kan et ekspertudvalg bidrage til,” siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS.

“Ekspertvalget flugter umiddelbart godt med CEPOS’ tidligere anbefaling af et Forsvarsråd med uafhængige eksperter. Sigtet er også her at få en langt bedre økonomisk styring af forsvaret og at få mest mulig forsvar for pengene,” siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS.

Mads Lundby Hansen kan kontaktes på 21 23 79 52 for uddybende kommentarer.

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Cepos

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Cepos

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye