Lolland Kommune

Center for Handicap fejrer sundhedscertificering

Del
Lolland Kommunes Center for Handicap arbejder målrettet med at styrke både ansattes og borgeres sundhed. Derfor modtager de nu et sundhedscertifikat, som er et kvalitetsstempel fra Dansk Firmaidræts Forbund. I den anledning inviterer Center for Handicap alle interesserede til en sundhedsevent fredag 23. juni kl. 10-12.30 i Birkevænget 1, Hunseby, Maribo.

Savner du inspiration og motivation til at leve et sundere liv? Så kom med til Center for Handicaps sundhedsarrangement, der byder på et underholdende sundhedseksperimentarium, en sundhedscafé og tre foredrag med forskellige sundhedstemaer. Ved samme lejlighed modtager Center for Handicap et diplom fra Dansk Firmaidræts Forbund som bevis på, at centret nu er sundhedscertificeret.

Formand for Social- og Psykiatriudvalget Gert Mortensen ser frem til at deltage i arrangementet og til at fejre sundhedscertificeringen af Center for Handicap:

”Sundhed har en kæmpe betydning for vores livskvalitet og arbejdsglæde, og derfor er det værd at prioritere området højt i hverdagen. Det gør Center for Handicap i dén grad. Sundhedscertifikatet fra Dansk Firmaidræts Forbund vidner om centrets vedholdende og aktive indsatser for at skabe en kultur, der netop understøtter det sunde valg. Certifikatet er en flot og fortjent anerkendelse af centrets mange gode initiativer. Initiativer som vigtigst af alt bidrager til øget overskud, trivsel og velvære hos alle i Center for Handicap,” siger Gert Mortensen.

Center for Handicap har siden maj 2016 arbejdet med at opfylde de krav, der skal til for at blive sundhedscertificeret. Det betyder blandt andet, at der er lavet et særligt budget for sundhedsaktiviteter, og at både borgere og medarbejdere har deltaget i sundhedsambassadørkurser for at lære om, hvordan de tænker sundhed ind i hverdagen. Nu bliver der altid serveret sunde snacks som nødder, frugt og grønt i stedet for kage og chips, når centret afholder arrangementer. Alle sodavandsmaskiner på centret er fjernet, så der kun serveres vand, og der er planlagt faste motionsevents i løbet af året. Samtidig er der sat mere fokus på at gøre motion sjovt. Det har blandt andet ført til en tæl-skridt-konkurrence på bostedet.


Sundhedsevent 23. juni
Sundhed er også temaet 23. juni kl. 10-12.30 i Birkevænget 1, Hunseby, Maribo, hvor Center for Handicap inviterer alle til at komme og teste deres helbred og få tips og tricks til et sundere liv.

I sundhedseksperimentariet er der mulighed for at:

  • dyste mod hinanden i fysiske udfordringer,
  • teste reflekser - også med promillebriller på,
  • opleve biprodukter ved rygning og få målt din lungealder,
  • følge ”kostvejen” og blive klogere på sunde og usunde valg,
  • undersøge, om du får flere kalorier ind, end du forbrænder,
  • og teste din reaktionsevne på "lyseslukkervæggen”.

Vil du gerne vide, hvordan det står til med din sundhed? Det kan du få svar på i sundhedscaféen. Her får du målt dit kondital, blodtryk, fedtprocent, kolesteroltal, blodsukker og din bodyage og lungefunktion.

Resultaterne giver dig måske lyst til at vide mere om, hvordan du passer på dig selv og din krop. Hør om det, når Rikke Line fra Dansk Firmaidræts Forbund på dagen holder små foredrag om:

  • Søvn – prioritér din søvn. Tips til bedre søvnkvalitet (kl. 10.00-10.20)
  • Stress – små tips til mindre stress i hverdagen (kl. 10.40-11.00)                        
  • Arbejdsglæde – til glæde for alle (kl. 11.20-11.40)

Kl. 12 bliver Center for Handicap sundhedscertificeret og får overrakt et diplom af Dansk Firmaidræts Forbund. Gert Mortensen holder tale, og arrangementet slutter af med fælles Masala Bhangra - en indisk folkedans.

Læs mere om Dansk Firmaidræts Forbunds sundhedscertificering på Dansk Firmaidræts Forbunds hjemmeside. 

Nøgleord

Kontakter

Annette Moryl
Centerleder, Center for Handicap
Tlf. 51 29 08 51

Gert MortensenFormand for Social- og Psykiatriudvalget

Tlf:40 51 56 11

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Lolland Kommune iværksætter handleplan for byggesager18.4.2024 12:19:40 CEST | Pressemeddelelse

Klima-, Teknik- og Miljøudvalget bestilte i september 2023 en analyse af byggesagsbehandlingen i Lolland Kommune. Nu viser en brugertilfredshedsundersøgelse, at der blandt de fleste adspurgte er tilfredshed med sagsbehandlingen. Men der er også områder, hvor sagsbehandlingen kan gøres endnu bedre. Det viser den analyse, som Deloitte har foretaget for kommunen. Derfor har Klima-, Teknik- og Miljøudvalget nu vedtaget en handleplan.

Lolland Kommune inviterer til job- og bosætningsmesse7.2.2024 06:15:00 CET | Pressemeddelelse

Onsdag den 28. februar kl. 9-12 gentager Lolland Kommune sidste års succes med en kæmpe jobmesse i Maribo Hallerne. Her vil en lang række lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner stå klar til en snak med jobsøgende og andre interesserede om deres job- og uddannelsestilbud. Samtidig får nye og kommende tilflyttere fra nær og fjern lejlighed til at høre om bolig- og fritidsmulighederne på Lolland. I år er messen nemlig udvidet med en ekstra hal til ejendomsmæglere, foreninger og andre lokale nøgleaktører inden for bosætning.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye