Center for Børneliv er blevet en del af Børns Vilkår
13.1.2021 06:00:00 CET | Børns Vilkår | Pressemeddelelse

Børns Vilkår har siden foråret 2020 været i dialog med bestyrelsesformand i Center for Børneliv, Klaus Wilmann, med henblik på at etablere et samarbejde mellem de to organisationer. Dialogen førte til en beslutning om, at Børns Vilkår helt skulle overtage Center for Børnelivs aktiviteter, hvilket trådte officielt i kraft 1. januar 2021.
Center for Børneliv er dermed nedlagt som selvstændig institution, men en række centrale medarbejdere er flyttet med over til Børns Vilkår og fortsætter derfor arbejdet med at formidle ny og praksisnær viden om børn og unge til fagprofessionelle.
Det er på flere måder attraktivt at integrere Center for Børneliv i Børns Vilkår, fortæller direktør Rasmus Kjeldahl.
”Center for Børneliv har en særligt god kontakt til bl.a. sundhedsplejersker og daginstitutionspædagoger. På den måde har centret godt fat i de faggrupper, Børns Vilkår gerne vil i stærkere dialog med for at fremme vores ambition om at stoppe svigt, ikke mindst gennem tidlige indsatser på småbørnsområdet,” siger Rasmus Kjeldahl.
Unikt netværk og gode erfaringer med formidling
Center for Børneliv blev grundlagt i 2015 på initiativ fra en række ledende sundhedsplejersker og har siden da formidlet og omsat ny viden om børns sundhed, udvikling og trivsel til praksis. Siden første dag har visionen været at gøre ny børnefaglig viden mere tilgængelig for de fagprofessionelle.
”Børns Vilkår har gennem nogle år opbygget viden på området, men Center for Børneliv vil give et yderligere løft grundet deres erfaring med formidling og deres unikke netværk. Den tilførte ekspertise vil helt sikkert kunne øge værdien af Børns Vilkårs arbejde samlet set,” siger Rasmus Kjeldahl.
Center for Børnelivs nu afgående bestyrelsesformand, Klaus Wilmann, ser frem til, at centerets viden og erfaringer kan bidrage til at styrke Børns Vilkårs vigtige arbejde for stoppe svigt af børn og unge i Danmark.
”Jeg vil følge udviklingen tæt og tage del i de spændende aktiviteter, som ligger foran os,” siger Klaus Wilmann.
Det er med økonomisk støtte fra A/S Stryhns Familieselskab, at Børns Vilkår kan sikre fortsat drift og videreudvikling af Center for Børnelivs aktiviteter.
Kontakter
Julie TroldborgPressechef
Tlf:29 80 18 45jutr@bornsvilkar.dkBilleder
Information om Børns Vilkår
Følg pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Ny rapport om psykisk vold mod børn: ”Min mor har sagt ting som: "Jeg ville ønske, du aldrig var blevet født”4.11.2026 05:02:00 CET | Pressemeddelelse
Hvert femte barn i 8. klasse har været udsat for psykisk vold, og det kan trække dybe spor i ungdoms- og voksenlivet. Det viser ny rapport fra Børns Vilkår, hvor børn og unge fortæller om en barndom med psykisk vold.
Fem år med døgnåbent på BørneTelefonen og HØRT: Hver sjette samtale med børn og unge foregår om natten1.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
For fem år siden blev BørneTelefonen og HØRT en døgnåben rådgivningslinje. Antallet af samtaler i nattetimerne er steget år for år, og det er særligt de helt tunge emner om fx selvmordstanker, der fylder om natten. Det viser nyt notat fra Børns Vilkår.
Ny rapport: AI-chatbots er blevet en mellemmand i børn og unges relationer21.10.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
AI-chatbots er blevet en ny mellemmand i børn og unges relationer. Hver tredje ung i 9. klasse, der bruger AI-chatbots, har brugt tjenesten til at formulere beskeder til venner eller familie, og mere end hver fjerde vurderer, at "chatten" er troværdig, når det gælder råd om venskaber, familie og kærlighed. Det viser en ny undersøgelse fra Børns Vilkår.
Børns Vilkår får ny vicedirektør, som også bliver chef for BørneTelefonen5.10.2026 10:57:58 CEST | Pressemeddelelse
Børns Vilkår har ansat Nadia Frederiksen som vicedirektør og chef for BørneTelefonen. Nadia Frederiksen kommer med mange års erfaring fra det specialiserede børne- og ungeområde i flere kommuner.
Flere end 115.000 børn og voksne går i køkkenet for BørneTelefonen30.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Børns Vilkårs indsamlingsevent Bag for BørneTelefonen går i gang 1. oktober med opbakning fra flere end 2.700 skoler, dagtilbud, virksomheder, foreninger og familier over hele landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
