DI Sydvestjylland

Casper gjorde comeback og blev Årets Lærling

Del
Casper Brun Pedersen fra virksomheden Lindpro A/S i Esbjerg måtte grueligt meget igennem, inden han kunne krone en bemærkelsesværdig flot indsats med et 12-tal for svendeprøven som elektriker og nu med titlen Årets Lærling fra DI Sydvestjylland.

- Vi har valgt Casper som Årets Lærling på grund af hans gåpåmod og høje faglige niveau. I Lindpro har han stået for sine egne opgaver, og bl.a. haft ansvaret for et større industrianlæg, som krævede stort overblik, koordinering og arbejde i både aftentimer og weekender for at nå deadline, siger formanden for DI Sydvestjylland, adm. direktør Jens Damgaard, Vestfrost A/S.

Historien om Casper er samtidig et eventyr om et utroligt comeback.

Alle på virksomheden blev dybt berørt, da Casper nytårsaften blev overfaldet og derefter var sygemeldt i to måneder. Det har betydet en udskudt eksamen på sit valgfrie speciale samt forlænget lærekontrakt.

Men Casper har taget det i stiv arm og vist, hvilket stof han er gjort af.

Casper får prisen overrakt på DI Sydvestjyllands erhvervstræf 2018 onsdag den 2. maj. Han får prisen fordi, han gennem hele hans læretid har vist et stort ansvar.

- Casper er altid gået forrest, og i perioder var det ham der styrede og prioriterede opgaverne, som de udlærte svende udførte, siger sektionschef Lars Küster, Lindpro A/S.

Den høje faglighed er kommet til udtryk i Casper Brun Pedersens valg af uddannelse, skole og i de karakterer, han har fået for sine præstationer.

Casper har nemlig valgt at tage EUX-uddannelsen, tilmed på Den jydske Haandværkerskole i Hadsten, som resulterede i et flot 12-tal til svendeprøven.

Lindpro har indstillet Casper til titlen som Årets Lærling, fordi han til trods for det store ansvar og flotte karakterer altid har bevaret begge ben på jorden.

- Casper er engageret i alle opgaver - store som små, og der er altid overskud til at hjælpe en kollega. Derfor er han også meget vellidt, siger Lars Küster.

Følg Dansk Industri på:

    

Kontakter

Yderligere oplysninger fås hos Lars Küster, tlf. 2551 9101 eller chefkonsulent Johan Pedersen, DI, tlf. 4084 3207

Billeder

Information om DI Sydvestjylland

DI Sydvestjylland
DI Sydvestjylland



For yderligere information om DI Sydvestjylland:

Chefkonsulent Johan H. Pedersen
Mail: jhp@di.dk
Tlf. 3377 3781
Mobil: 4084 3207

Sekretær Karen Blum
Mail: kab@di.dk
Tlf. 3377 3677

Følg pressemeddelelser fra DI Sydvestjylland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Sydvestjylland

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye