Carsten Hansen i spidsen for landsbypris
Ildsjæle og fællesskaber fylder meget i de mindre lokalsamfund. Derfor uddeler Landdistrikternes Fællesråd og Landsforeningen Landsbyerne i Danmark hvert år prisen som Årets Landsby til et lokalsamfund, der i særlig grad har gjort sig bemærket og skabt vækst og udvikling lokalt.
De seneste to år har Annette Vilhelmsen, direktør for Tietgen i Odense og tidligere minister, stået i spidsen for den bedømmelseskomite, som har til opgave at samle, beskrive og vurdere ansøgninger og i sidste ende beslutte, hvilken landsby, der skal løbe af med prisen. Nu giver hun stafetten videre til tidligere minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen.
Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, og formanden for Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Steen Kjær Jensen, udtaler:
- Vi vil gerne takke Annette Vilhelmsen for hendes store og engagerede indsats til gavn for de danske landsbyer. Det glæder os samtidigt at udnævne Carsten Hansen som formand for bedømmelseskommitteen for Årets Landsby. Carsten har en lang og bred erfaring fra politik, heraf fire år som landdistriktsminister. Vi glæder os til samarbejdet med Carsten Hansen.
Annette Vilhelmsen stopper på grund af andre gøremål, ikke mindst et tidskrævende direktørjob.
- Jeg har været glad for den tillid, der blev vist mig, da jeg blev formand for bedømmelseskommitteen. Mange ildsjæle arbejder hver dag for det gode liv i landdistrikterne, og det har jeg set som en ære at være med til at understøtte, siger Annette Vilhelmsen og fortsætter:
- De to år jeg har været med, har været utrolig inspirerende, og tak til alle som har taget imod os på vores rundture. Nu giver jeg stafetten videre til tidl. minister Carsten Hansen. Jeg har et ganske tidskrævende arbejde som direktør for Tietgen – og stafetten overdrager jeg i fuld tiltro til, at Carsten bærer den videre til gavn for udviklingen i landdistrikterne.
Bedømmelseskommitteen, bestående af repræsentanter for begge organisationer, har på baggrund af hendes beslutning udnævnt Carsten Hansen som formand for bedømmelseskommitteen for Årets Landsby.
- Det glæder mig rigtig meget, at jeg kan bidrage til at sætte fokus på landsbyernes udvikling. Jeg ser prisen som en anerkendelse af det store engagement, som ildsjæle og frivillige hver eneste dag udfører for at skabe liv og udvikling i deres lokalsamfund - og det er en indsats, jeg i den grad ønsker at understøtte, siger Carsten Hansen.
Årets Landsby er en historisk pris som har rødder tilbage til 1995, hvor den blev oprettet af Landsforeningen Landsbyerne i Danmark.
Carsten Hansen var minister for by, bolig og landdistrikter fra september 2011 til folketingsvalget 18. juni 2015. Han sad i mange år i Folketinget for Socialdemokratiet og var i en periode partiets gruppeformand.
Nøgleord
Kontakter
Noa Jankovic, politisk chef i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 71 70 82 49, mail noa@landdistrikterne.dk
Billeder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skal din by vinde titlen som Årets Landsby 2024?15.4.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I år uddeles prisen til en landsby, hvor der er ”plads til det gode liv”, og hvor byens mødesteder er nytænkte og giver plads til det nære fællesskab. Send en ansøgning før din nabolandsby, og senest den 13. juni 2024 kl. 12.00.
Landdistrikterne: Altafgørende at der kommer mere nærhed i sundhed11.4.2024 14:13:13 CEST | Pressemeddelelse
600.000 danskere bor i lægedækningstruede områder, og det går særligt ud over folk i landdistrikterne. For at mindske den geografiske ulighed i sundhed, kræver det politisk handling, mener Landdistrikternes Fællesråd, der samtidig roser intentionen om mere nærhed i nyt sundhedsudspil fra Danske Regioner.
Landdistrikterne: Flere praktiserende læger er på vej, men fortsat massiv lægemangel i landdistrikter de næste mange år19.3.2024 09:02:08 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra PLO viser, at der i 2023 var den næststørste søgning nogensinde mod speciallægeuddannelsen i almen medicin. Landdistrikternes Fællesråd glæder sig over udviklingen, men efterlyser handlig nu og politiske tiltag, der kan få flere nyuddannede til at søge mod land- og yderkommuner.
Landdistrikterne: Manglen på praktiserende læger er akut og kræver politisk handling27.2.2024 14:37:02 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra KL viser, at trods flere læger er blevet uddannet siden 2009, så gavner det ikke i land- og yderkommuner, hvor manglen på praktiserende læger generelt er størst. Landdistrikternes Fællesråd kalder udviklingen alarmerende og opfordrer til politisk handling.
Nye sundhedsfællesskaber på vej i landsbyer over hele landet27.2.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Asaa, Nørager, Nysted, Bisserup, landsbylaugene Broagerland og Bagenkop. Her vil borgere i de kommende to år sætte ekstra fokus på sundheden og hjælpe flere ind i lokale fællesskaber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum