CarPeople

CarPeople styrker bilsalg: Kæden forventer et årligt salg på 10.000 biler

Del
Værkstedskæden CarPeople hjælper nu alle 40 medlemmer med indkøb og finansiering af biler til videresalg. De nye muligheder har styrket forretning og kundeservice hos CarPeople-værksted i Odder.
Værkstedskæden CarPeople tilbyder nu alle medlemsvirksomheder en unik mulighed for at komme i gang med bilsalg, så værkstederne kan opgraderes til reelle bilhuse. Foto: PR.
Værkstedskæden CarPeople tilbyder nu alle medlemsvirksomheder en unik mulighed for at komme i gang med bilsalg, så værkstederne kan opgraderes til reelle bilhuse. Foto: PR.

At gå fra værksted til bilhus betyder flere muligheder for både virksomheden og kunderne. Derfor har den fremadstormende kæde CarPeople indgået aftaler med leasing- og finansieringsselskaber, så den fremover kan hjælpe hvert eneste medlem til enten at etablere eller udvide bilsalget. Kæden fokuserer på nye og lettere brugte biler, som i de fleste tilfælde importeres fra det enorme tyske marked.

– CarPeople skal være en totalløsning, og det indebærer, at vores medlemmer skal kunne imødekomme alle bilbehov, uanset om det er service, reparation eller en ny bil. Derfor opfordrer vi alle medlemmer til at drage nytte af de attraktive samarbejdsaftaler, så de kan komme i gang med salg og leasing. Vi forventer et årligt salg hos kædens medlemmer på cirka 10.000 biler, forklarer Finn Thomsen, der er kædechef i CarPeople.

Investeringen i bilsalgsaftalerne kommer sideløbende med, at CarPeople har øget antallet af medlemsværksteder fra 24 til 40 på blot et år.

Stor hjælp fra kædekontoret

Et af de værksteder, der netop har opgraderet virksomheden med bilsalg, er CarPeoples afdeling i Odder, Hov Marine og Autocenter på Ballevej 18. Efter et par måneders oplæring og etablering med assistance fra kædekontoret er bilsalget nu i gang – til stor glæde for medejer Mads Johansen.

– Det har altid været målet for os at sælge biler sideløbende med værkstedet. Vi har dog vidst, at vi skulle starte op på den rigtige måde. Så da CarPeople fremlagde muligheden, sprang vi til med det samme. Kædekontoret og Finn Thomsen har hjulpet meget med at klæde os på, så vi kan svare på alle kundernes spørgsmål. For tryghed er det vigtigste i et bilkøb, fortæller Mads Johansen, der ejer CarPeople Odder sammen med sin far, Palle Johansen.

Lige nu har bilhuset ti biler stående, men planlægger at nå op på altid at have mellem 15 og 20 nye og letbrugte biler på lager. Familievirksomheden sælger hovedsageligt veludstyrede og velplejede biler fra alle mærker, og de kan købes på hvide og gule plader eller leases både privat og som erhvervsbiler. 

Bildrøm går opfyldelse

Mads og Palle Johansen ser bilsalget som et naturligt næste skridt i selskabet og regner med, at det nye ben i forretningen kommer til at støtte op om den eksisterende værkstedsdel. Og så ligger der en dyb og utæmmelig begejstring bag beslutningen, som ejerne er sikre på, baner vejen for succes.

– Det har altid været min store drøm at sælge biler. Jeg er vild med biler, og det er fedt at arbejde med biler på så mange forskellige måder. Det handler om at tilbyde den bedste service for kunderne, og vi vil gå rigtig langt for at levere på deres ønsker, forklarer Mads Johansen.

Nøgleord

Kontakter

Finn Overgaard Thomsen
Kædechef, CarPeople
(+45) 91 33 40 39
ft@carpeople.dk


Mads Johansen
Indehaver, Hov Marine & Autocenter
(+45) 61 30 92 63
mads@hovmarineservice.dk

Billeder

Værkstedskæden CarPeople tilbyder nu alle medlemsvirksomheder en unik mulighed for at komme i gang med bilsalg, så værkstederne kan opgraderes til reelle bilhuse. Foto: PR.
Værkstedskæden CarPeople tilbyder nu alle medlemsvirksomheder en unik mulighed for at komme i gang med bilsalg, så værkstederne kan opgraderes til reelle bilhuse. Foto: PR.
Download
Hov Marine og Autocenter er blandt de første værksteder i CarPeople-kæden, der har draget nytte af de samarbejdsaftaler, som kædekontoret har indgået med leasing- og finansieringsselskaber. Foto: PR.
Hov Marine og Autocenter er blandt de første værksteder i CarPeople-kæden, der har draget nytte af de samarbejdsaftaler, som kædekontoret har indgået med leasing- og finansieringsselskaber. Foto: PR.
Download

Links

Information om CarPeople

CarPeople
CarPeople
Hvidkærvej 23 D
5250 Odense SV

6565 5015http://www.carpeople.dk

CarPeople er en landsdækkende autoværkstedskæde. Værkstederne er fordelt over hele landet og udfører alle former for reparation og service af din bil. CarPeople tilbyder blandt andet gratis vejhjælp, online booking, 3 års garanti på reservedele, lånebil og meget mere.

Følg pressemeddelelser fra CarPeople

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra CarPeople

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye