Carlsberg og NIRAS vinder prestigefyldt Global Water Awards for verdens bedste industrielle vandprojekt
19.5.2022 15:18:35 CEST | Niras A/S | Pressemeddelelse

Carlsberg og NIRAS blev tirsdag aften i Madrid tildelt den prestigefyldte Global Water Awards for verdens bedste vandprojekt inden for kategorien industri. Prisen, der er den højeste anerkendelse inden for den globale vandsektor, blev tildelt for Water Recycling Plant (WRP) projektet på Carlsbergs bryggeri i Fredericia. NIRAS har været end-to-end projektleder og rådgiver for projektet.
“Denne pris er en stor anerkendelse af Carlsbergs visionære tilgang og af den kolossale kollektive indsats, der ligger bag projektet. Denne pris er også en anerkendelse af alle de parter, der har været involveret i projektet og af vores samlede viden og anstrengelser. Carlsbergs WRP projekt er et glimrende eksempel på den danske tradition for at samarbejde på tværs af private virksomheder, uddannelsesinstitutioner og den offentlige sektor. Det understreger virkelig, at når vi arbejder sammen, så bliver helhedsresultatet større end summen af delene,” siger Søren Nøhr Bak, der er Expertise Director Water & Sustainability i NIRAS og en af de drivende kræfter bag projektet.
Verdens mest vandeffektive bryggeri
WRP projektet er en del af Carlsbergs Zero Water Waste program, og det har forvandlet Fredericia Bryggeri til verdens sandsynligvis mest vandeffektive bryggeri. Det generelle vandforbrug er halveret og 90 % af alt procesvand genanvendes, så der kun bruges 1,4 hl vand på at producere 1 hl øl.
”Vi er stolte af at være på forkant med bæredygtighedsdagsordenen i Danmark, og vi sætter pris på anerkendelsen af vores præstation med at halvere vandforbruget på Fredericia Bryggeri og stort set eliminere vandspild. Det er resultatet af et stærkt samarbejde gennem DRIP-partnerskabet bestående af projektleder og rådgiver NIRAS, Danmarks Tekniske Universitet og teknologiudbydere som Grundfos og Pantarein, men også de danske veterinær-, miljø- og fødevaremyndigheder,” siger Peter Haahr Nielsen, administrerende direktør i Carlsberg Danmark.
Fakta om Global Water Awards
Global Water Awards er siden 2006 blevet uddelt af Global Water Intelligence på den årlige Global Water Summit, der har status som den største og vigtigste konference for vandindustrien. Konferencen har følgelig deltagelse af verdens førende selskaber inden for vandforsyning, vandteknologi og rådgivning.Global Water Intelligence uddeler priser inden for en række kategorier som ny vandteknologi, afsaltning og industriprojekter.
Billeder



Information om Niras A/S
NIRAS er blandt Skandinaviens førende, rådgivende ingeniørvirksomheder.
Med et bredt felt af ekspertiser inden for procesanlæg, industri og byggeri over energi, miljø, vand & forsyning til infrastruktur, udviklingsbistand og byplanlægning bidrager NIRAS til løsninger på en lang række af de største samfundsudfordringer.
Følg pressemeddelelser fra Niras A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Niras A/S
NIRAS acquires IPDS Intelligent Project Design Services to strengthen its growing process industry and green fuels engineering consultancy business2.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
International engineering consultancy, NIRAS, has acquired British IPDS Intelligent Project Design Services (IPDS) on 1 July 2026.
Peter Kjær Jensen valgt ind i NIRAS Gruppens bestyrelse24.4.2026 08:46:21 CEST | Pressemeddelelse
Erfaren erhvervsleder fra DLG, PostNord og Mærsk skal bidrage til NIRAS’ fortsatte udvikling med fokus på transformation, skalering og grøn omstilling.
NIRAS øger omsætning og indtjening trods svagere konjunkturer27.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Rådgivningsvirksomheden leverer 6,5 pct. vækst i egenproduktion og øger EBITA til 174 mio. kr., samtidig med at cash flow styrkes markant.
Fra praktikant til direktør: Jesper Christensen stiller sig i spidsen for Forsyning i NIRAS19.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Den rådgivende ingeniørvirksomhed NIRAS udpeger en ny sektordirektør for Forsyning fra egne rækker.
NIRAS GRUPPEN udnævner Jens Brandt Bering til ny CEO14.1.2026 08:40:00 CET | Pressemeddelelse
Bestyrelsen i NIRAS Gruppen A/S har udnævnt den 53-årige Jens Brandt Bering til ny administrerende direktør (CEO) i NIRAS med virkning fra den 1. april 2026. Han afløser Carsten Toft Boesen, som efter 25 år efter eget ønske træder tilbage som CEO og dermed giver plads for et velplanlagt lederskifte i koncernen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
