L&F

Cannabis var den store vinder ved det amerikanske valg

Del

Landbrug og & Fødevarer opfordrer politikerne til at nedsætte en cannabis-kommission efter at vælgerne i flere amerikanske delstater har stemt for en hel eller delvis legalisering af cannabis.

Ved valget i USA tirsdag nat vedtog vælgerne i USA’s folkerigeste stat Californien samt i Massachusetts, Nevada og Maine at legalisere cannabis til rekreativt brug. I Florida, North Dakota og Arkansas besluttede vælgerne at tillade medicinsk cannabis. Derved vil medicinsk cannabis blive tilladt i flertallet af de amerikanske stater. En tilsvarende udvikling kan man se i Europa og den øvrige verden.     

- Vi mangler en gang for alle at få analyseret alle muligheder og risici, så vi kan finde ud af, om vi i Danmark selv skal dyrke cannabis til medicinsk brug og om vi skal have en cannabis-industri sådan som vi kender det fra eksempelvis Canada, Israel og USA. I disse lande er der en rivende udvikling, hvor industrien udvinder værdifulde aktivstoffer til medicin samt ingredienser til kosttilskud, kosmetik samt til en række andre anvendelser fra hele planten.
Derfor forslår vi de danske politikere at nedsætte en cannabis-kommission, siger viceformand Lars Hvidtfeldt i Landbrug & Fødevarer.

I Danmark er partierne i det danske Folketing netop blevet enige om at afsætte SATS-puljemidler til en forsøgsordning om medicinsk cannabis. Og efter nytår forventes Tyskland og Australien at slutte sig til den hurtigt voksende gruppe af lande, der tillader medicinsk brug af cannabis. 
Det betyder, at der på verdensplan kan forventes en voldsom stigende efterspørgsel efter cannabis.

Lars Hvidtfeldt mener, at patienterne i den danske forsøgsordning, som netop er vedtaget af de danske politikere partier, bør tilbydes danske cannabis-produkter.

- Det er den eneste måde at sikre tilstrækkelige mængder af cannabis af den rigtige kvalitet. Derfor gælder det om at få undersøgt, hvordan vi kan etablere en dansk produktion. I dag er det vanskeligt at skaffe cannabis til medicinsk brug via import. Udbuddet på verdensmarkedet kan ikke følge med efterspørgslen.
Vi bør blandt andet se på, om vi kan udvinde cannabis til medicinsk brug fra den industrihamp som vi allerede i dag lovligt kan dyrke og om vi skal tillade specialproduktion af særlige cannabissorter i drivhus, siger Lars Hvidtfeldt.


Et af de få lande, der eksporterer cannabis, er Holland, men det er usikkert, om Danmark kan få lov at importere tilstrækkeligt fra Holland til at dække det danske behov, viser beregninger fra Sundheds- og ældreministeriet.

Yderligere kommentarer: Lars Hvidtfeldt via pressekonsulent Søren Andersen på 21567011

Information om L&F

L&F
L&F
Axeltorv 3, 1. sal
1609 København V

3339 4000http://www.lf.dk/
Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på 156 milliarder kroner årligt og med 169.000 beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt.

Følg pressemeddelelser fra L&F

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra L&F

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum