Wonderful Copenhagen

Cancer-kongres med 20.000 deltagere trækker nye investeringer til dansk erhvervsliv

Del

I dag slår København dørene op for Europas største kongres for forskere, læger mm. inden for cancer-området. Ud over de 20.000 deltagere, der gør kongressen til den største i Danmark nogensinde, tiltrækker kongressen samtidig en række store, internationale medicinalvirksomheder, der vil investere i danske virksomheder, som de bliver matchet sammen med til speed-dating for erhvervslivet.

Det er statsminister Lars Løkke Rasmussen, der åbner kongressen i Bella Center, når den største kongres i Danmark nogensinde byder velkommen til førende forskere, læger mm. på verdensplan inden for onkologi. Og når eliten inden for et videnmiljø mødes til kongres, følger erhvervslivet ofte med. Det nyder Danmark nyde godt af i disse dage, hvor Europas største kongres på cancer-området trækker omkring 20.000 deltagere til København til kongressen ESMO - European Society for Medical Oncology.

Flere store internationale medicinalvirksomheder kommer til København i forbindelse med kongressen. De kommer for at deltage i et af de forskellige arrangementer med speed-dating og matchmaking, hvor internationale investorer kan finde sammen med lokale virksomheder.

”Vi afholder et arrangement, hvor 5 store, internationale medicinalvirksomheder kommer for at møde 12 lokale biotech- og medicinalvirksomheder fra Greater Copenhagen-regionen. Det er både en oplagt måde at fremvise regionen som et spændende og innovativt sted for pharma og biotech, og så kommer der forhåbentlig konkrete aftaler ud af det også,” siger Claus Lønborg, CEO hos Copenhagen Capacity, der står bag arrangementet i samarbejde med Invest in Skåne.

Det gælder også for Amerikanske Bristol-Myers Squibb, der de seneste to år har lavet aftaler i Danmark for over to milliarder dollars, hvilket gør BMS til en af de allerstørste udenlandske investorer herhjemme.

"Vores mange investeringer i Danmark, og dét at ESMO afholdes i København, betyder, at vi har kunnet arrangere en Partnering Day med Dansk Biotek, hvor vores business development team flyver ind fra New York for at møde en række danske biotekvirksomheder, universiteter og startups med henblik på videre samarbejde omkring forskning, udvikling af lægemidler eller endda opkøb," siger Anders Thelborg, administrerende direktør i Bristol-Myers Squibb Danmark. 

Eksport for 100 mia. kr.
Investeringerne, der trækkes til landet i kølvandet på ESMO, vil styrke det danske life science-område, hvor Danmark i forvejen har en stærk position.

”Danmarks samlede eksport inden for life science udgør årligt 100 mia. kr. og er kilde til over 100.000 arbejdspladser i Danmark. Derfor er ESMO-konferencen et udstillingsvindue og en markedsplads, som kan få stor betydning for investeringerne i de danske virksomheder og forskningsmiljøer, der arbejder med kræftforskning,” siger Petter Hartman, CEO for den dansk-svenske life science cluster organisation Medicon Valley Alliance.

Stort potentiale hele året
Selvom ESMO med sine omkring 20.000 deltagere fra 130 lande er den største enkeltstående kongres på dansk jord nogensinde, er det langt fra første gang, at internationale kongresser trækker eliten fra internationale viden- og forskningsmiljøer til den danske hovedstad. 

”Sammen med vores partnere vinder vi hvert år værtskabet af ca. 60 internationale viden-kongresser til hovedstadsregionen. Og de fleste af kongresserne beskæftiger sig inden for områder, hvor Danmark i forvejen har en styrkeposition, eks. cleantech, greentech, life science og IT, ” siger Jonas Wilstrup, underdirektør og kongreschef i Wonderful Copenhagen, og fortsætter.

”Ud over den turismeøkonomisk effekt her og nu af de ca. 20.000 kongresgæsters forbrug i byen, fungerer ESMO, og andre store kongresser, også som platform for salg og profilering for en række virksomheder, der etablerer udstillinger i forbindelse med kongresser henvendt de mange tusinde fagfolk, der deltager. Det handler typisk om at knytte nye relationer og aftaler og styrke tiltrækningen af internationalt talent.”

Kontakter

Wonderful Copenhagen
Head of Corporate Press
Uffe Hartmann
Mobil: 21 73 98 90
Mail: ufh@woco.dk

Copenhagen Capacity
Communications Manager
Louise Tuborgh
Mobil: 26 25 60 04
Mail: ltu@copcap.com

Bristol-Myers Squibb Denmark
Public Affairs Lead
Jonathan Szpirt
Mobil: 40 96 40 97
Mail: jonathan.szpirt@bms.com

Medicon Valley Alliance
Head of Communication and Public Affairs
David Munis Zepernick
Mobil: 24 98 16 68
Mail: dz@mva.org

Information om Wonderful Copenhagen

Wonderful Copenhagen
Wonderful Copenhagen
Nørregade 7B
1165 København K

+45 33257400http://www.wonderfulcopenhagen.dk

Wonderful Copenhagen er en netværksorganisation som arbejder for at fremme og udvikle erhvervs- og ferieturismen i Region Hovedstaden til gavn for almennyttige interesser.

Følg pressemeddelelser fra Wonderful Copenhagen

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Wonderful Copenhagen

Verdens største kongres om havvind kommer til København24.3.2017 14:22pressemeddelelse

Danmark skal være vært for kongressen Offshore Wind Energy 2019, der er verdens største kongres og udstilling med fokus på havvind. Kongressen afholdes af den europæiske organisation WindEurope i tæt samarbejde med Vindmølleindustrien og forventes at tiltrække 10.000 deltagere i 3 dage. ”Danske virksomheder var de første til at opstille vindmøller på havet, og vi er i dag hjemsted for nogle af verdens førende virksomheder på området. Derfor glæder det mig utrolig meget, at WindEurope har peget på Danmark som værtsland for Offshore Wind Energy 2019, og jeg har store forventninger til konferencen og udstillingen, da interessen for havvind er hastigt voksende i hele verden. Derfor håber jeg også, at dette kan udvikle sig til en tilbagevendende begivenhed efter 2019,” siger Jan Hylleberg, adm. direktør for Vindmølleindustrien. Ifølge de seneste tal fra 2015 beskæftiger vindmøllebranchen i Danmark 31.000 og stod for 4,6% af den totale danske eksport, mens vindmøllebranchen omsatte for godt

New Yorks turistchef imponeret over den danske hovedstads nye strategi31.1.2017 09:47pressemeddelelse

Med en helt ny turismestrategi på gaden, har Wonderful Copenhagen i en længere periode analyseret bl.a. nye tendenser, nye digitale muligheder og ændringer i turisters forbrugeradfærd. Indsatsen har skullet sikre, at Wonderful Copenhagens nye strategi, som udstikker visionen og retningen for turismeudviklingen frem mod 2020, er på forkant fire år frem i en tid, hvor turismen er i global forandring. Ud over de lokale aktører og borgerne i hovedstadsregionen har Wonderful Copenhagen også søgt international sparring undervejs i strategiprocessen, bl.a. hos New Yorks turismeorganisation, NYC & Company. Her fremhæver CEO Fred Dixon særligt den nye strategis fokus på det lokale, destinationens localhood: “Vi er imponerede over tankerne bag Wonderful Copenhagens nye strategi specielt med den relation, alle har til den danske livsstil og mere specifikt fascination af danskerne som det lykkeligste folk i verden. Jeres tilgang til livsstil og kultur er unik, og det grundlag giver jer mulighed fo

Wonderful Copenhagens nye strategi: Farvel til turismen, som vi kender den30.1.2017 06:45pressemeddelelse

Turister er ikke længere blot turister – og vil i mindre grad opfattes som sådan. De vil være ’midlertidige lokale’, mens de er her. Det er hovedpointen i Wonderful Copenhagens nye turismestrategi, der sætter samspillet mellem borgerne og de besøgende i fokus, og som vil have endnu mere ud af den enkelte gæst. Samtidig skal hovedstaden i højere grad sælges internationalt ved, at flere synliggør destinationen mere og bedre.

2017 sætter ny rekord: Over 1 mio. krydstogtgæster til Danmark i det nye år3.1.2017 07:00pressemeddelelse

De danske krydstogthavne kan nu ved årets start se frem til et ekstra travlhed i 2017, hvor fem danske byer kommer til at sætte ny rekord i antallet af krydstogtgæster. Ud over at både Skagen, Aarhus, Aalborg, Fredericia og København hver især kan gøre klar til at tage imod et rekordstort antal turister ad søvejen, er der fremgang hos alle etablerede krydstogthavne i Danmark i 2017. Så det er hele Danmark, der samlet set går ind i sin hidtil bedste sæson. For første gang nogensinde runder det samlede antal krydstogtgæster i Danmark 1 mio., når landets krydstogthavne i 2017 tilsammen får besøg af et krydstogtskib 491 gange. Derudover forventes også mindst 300.000 besætningsmedlemmer, som vil skabe liv og omsætning på de danske havne i det nye år. Det viser en opgørelse fra Cruise Copenhagen Network, der samler de danske krydstogtdestinationer. Alene i 2016, hvor der i alt kom 866.000 krydstogtgæster på besøg i Danmark, var der en beregnet samfundsøkonomiske effekt af krydstogtturismen p