Live Nation Denmark ApS

Canadiske Alexander Stewart omfavner følelserne når han bringer sine dybfølte popsange til VEGA

Del

Live Nation og VEGA præsenterer

ALEXANDER STEWART

15. MAJ 2023

LILLE VEGA

Hvis du har fået knust dit hjerte, findes der ikke et bedre soundtrack end Alexander Stewarts musik. Den Los Angeles-baserede sanger/ sangskriver er i gang med at bygge stor karriere på baggrund af sine ærlige popsange, hvor han åbner op for følelserne med sin uforglemmelige stemme.

Musik har altid været en del af Alexander Stewarts liv. Under sin opvækst i Toronto sang han i kor, og da han blev ældre, begyndte han at dyrke YouTube covers af sangere som Shawn Mendes og Chalie Puth. Det inspirerede ham til selv at begynde at indspille sange i high school, hvor han pludselig fik sit eget gennembrud på YouTube med sit cover af Camila Cabellos ’Havana’.

Alexander Stewarts YouTube following voksede og voksede, og da han var færdig med high school, flyttede han til LA for at jagte musikerdrømmen. Han fik sit første rigtige gennembrud med sin 2020-single ’Backwards’, som opnåede mere end 20 millioner streams og ramte Top-20 på den canadiske Billboard hitliste. Siden da har han fortsat succesen med sangene ‘Echo’, ‘When You Love Someone’, ‘Back to You’ og senest ‘blame’s on me’, hvilket har skubbet hans samlede streaming-tal op på mere end 225 millioner streams!

Med en ny single lige om hjørnet og masser af nye udgivelser på vej er Stewart kun lige begyndt. Næste skridt i karrieren bliver at han drager ud på tour for at spille sine dybfølte sange for et internationalt publikum. Her vil han kunne opleves i Lille VEGA 15. maj.

 

Billetpriser: 200 kr. + gebyr

Billetsalget starter 24. marts kl. 10:00 via vega.dk, livenation.dk og ticketmaster.dk

Kontakter

Billeder

Links

Information om Live Nation Denmark ApS

Live Nation Denmark ApS
Live Nation Denmark ApS
Frederiksberg Allé 3
1621 København V

35 25 41 00https://www.livenation.dk/

Live Nation er verdens førende producent og formidler af live entertainment-oplevelser. På verdensplan bliver det til + 40.000 årlige koncerter, +100 festivaler og mere end 500 millioner solgte billetter. Live Nation Denmark er Danmarks førende koncertbureau med 70 engagerede medarbejdere der holder til på Frederiksberg Allé i København. Vi arrangerer alt fra mindre klubshows til stadionshows, vi arbejder med koncerter, comedyshows og musicals. Festivalerne COPENHELL, JAILBREAK, HeartlandO Days og Comedy Stop Copenhagen er ligeledes en del af Live Nation Danmark. I huset finder du også vores to danske Agenturer PDH Music og Luger Denmark, som arbejder med nogle af landets største artister. Vi ønsker at tilbyde vores gæster det bedste; både før, under og efter arrangementet med musik- og begivenhedsrige oplevelser man husker for livet.

Følg pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye