Udenrigsministeriet

Canada og Kongeriget Danmark (med Grønland) etablerer en fælles arbejdsgruppe for grænsespørgsmål

Del
For at skabe yderligere fremgang i spørgsmålet om grænsedragning i farvandene mellem Canada og Grønland, har Udenrigsministeriet sammen med Grønlands regering og Canadas Udenrigsministerium besluttet at etablere en fælles arbejdsgruppe.

Arbejdsgruppen vil komme med anbefalinger til at løse udestående grænsespørgsmål mellem de to nationer. Dette inkluderer suverænitet over Hans Ø, den maritime grænsedragning i Lincoln Sea og overlap i Labrador Sea kontinentalsoklen ud over 200 sømil.

Canadas udenrigsminister, Chrystia Freeland, siger:

”Som en arktisk nation er Canada opsat på at arbejde sammen med vores arktiske naboer for at løse sager af fælles interesse. Vi er meget tilfredse med at tage fat på vores uløste grænsedragningsspørgsmål gennem denne fælles diplomatiske arbejdsgruppe med vores mangeårige ven og allierede, Kongeriget Danmark.”

Udenrigsminister Anders Samuelsen siger:

“Jeg er meget tilfreds med at vi nu kan annoncere, at vi nedsætter en fælles Task Force for at løse de udestående grænsedragningsspørgsmål i farvandene mellem Canada og Grønland. Jeg tøver ikke med at kalde det et gennembrud i vores fælles indsats for at afklare spørgsmålet om suverænitet over blandt andet Hans Ø. Det er et resultat af det stærke samarbejde, der allerede eksisterer mellem vores lande. Samtidig er det en annoncering, der i den grad er i Ilulissaterklæringens ånd. Derfor er jeg også rigtigt glad for, at vi kan annoncere det netop i forbindelse med 10-året for Ilulissaterklæringen.” 

Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender, Vivan M. Motzfeldt, siger:

“Som repræsentant for Grønlands regering er jeg meget tilfreds med, at vores lande har vist vejen fremad, og tager skridt til at løse de udestående grænsedragningsspørgsmål i farvandene mellem Canada og Grønland. Spørgsmålet om Tartupaluk/"Hans Ø" har været diskuteret længe. Jeg er sikker på, at det kommende arbejde vil blive udført på en fredelig og konstruktiv måde.“



Kontakter

Information om Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

33 92 00 00http://um.dk/

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Udviklingspolitisk Råd besøger Etiopien og Kenya22.4.2024 13:13:51 CEST | Pressemeddelelse

Kenya og Etiopien spiller væsentlige stabiliserende roller i et konfliktfyldt Østafrika. Men begge lande står samtidig over for store humanitære og klimamæssige udfordringer, og er blandt de største værtslande for flygtninge i Afrika. Danmark samarbejder blandt andet med landene om grøn og bæredygtig udvikling, modstandsdygtighed mod klimaforandringer, demokrati, menneskerettigheder, fattigdomsbekæmpelse og håndtering af flygtningesituationen. Udviklingspolitisk Råd besøger landene for at få indsigt i implementeringen af dansk humanitær støtte og danske udviklingsprojekter inden for bl.a. myndighedssamarbejdet, landbrug, sociale sikkerhedsnet, energi og vand.

Nye værktøjer skal rejse milliarder til klima og udvikling18.4.2024 07:19:04 CEST | Pressemeddelelse

Verdens udviklingslande mangler enorme beløb til klimaindsatser, fattigdomsbekæmpelse og udvikling af deres samfund. For at skaffe penge nok skal der tages helt nye metoder i brug for at tiltrække mange flere og større investeringer. Danmark er blandt de første lande, der bidrager til to nye finansieringsværktøjer, som vil rejse milliarder til klima og udvikling til gavn for verdens fattige.

Danmark sender støtte til Etiopien til hjælp mod væbnet konflikt, tørke, oversvømmelser og risiko for hungersnød16.4.2024 15:39:21 CEST | Pressemeddelelse

Etiopien er voldsomt præget af væbnede interne konflikter og tørke og oversvømmelse forårsaget af blandt andet klimaforandringer. Landet står i dag med store problemer med fordrivelse, kritisk fødevaremangel og massive humanitære behov. 20 millioner mennesker har behov for nødhjælp. Derfor støtter Danmark nu Etiopien med 100 millioner kroner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye