VIA University College

Campus Silkeborg får 888 kvote 2-ansøgninger

Del
Det generelle ansøgningstal til Campus Silkeborgs sygeplejerske-, lærer- og pædagoguddannelse er faldet, men antallet af førsteprioritetsansøgningerne er steget.

Da klokken slog 12.00 i dag, blev der lukket for kvote 2-ansøgninger til landets videregående uddannelser. VIA University College har i år modtaget 12.862 ansøgninger, og 888 af dem er gået til Campus Silkeborg, der udbyder sygeplejerske- og læreruddannelsen i Silkeborg og pædagoguddannelsen i Ikast.

Sidste år fik Campus Silkeborg 945 ansøgninger, hvilket er et fald på 6 procent. Til gengæld er der en lille stigning på 2,7 procent i antallet af ansøgninger med Silkeborg som førsteprioritet.

Silkeborg er førstevalg

Sygeplejerskeuddannelsen på Campus Silkeborg er i år favoritdestinationen for flere kvote 2-ansøgninger i forhold til sidste år. Selvom ansøgningstallet til uddannelsen er gået en smule tilbage med 1,4 procent, er antallet af ansøgninger med sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg som førsteprioritet steget med 25 procent fra 68 i 2018 til 85 i år.

Læreruddannelsen i Silkeborg oplever en tilbagegang med 14,2 procent færre ansøgninger. Det er dog ikke gået hårdt udover førsteprioritetsansøgningerne, hvor der kun er fire færre end 2018.

Det betyder, at langt flere af det samlede ansøgningstal prioriterer at komme til at studere i Silkeborg.

Lille nedgang i Ikast

Pædagoguddannelsen i Ikast, som er tilknyttet Campus Silkeborg, er gået fra 183 til 171 ansøgninger, hvoraf 78 har ønsket Ikast som sin førsteprioritet.

I en tid hvor velfærdsuddannelserne oplever en mindre interesse, og VIAs pædagoguddannelser får færre ansøgninger, er det positivt, at uddannelsen i Ikast kun har en nedgang på 12 ansøgninger fra 2018 til 2019.

Tallene peger på, at der bliver rift om pladserne på uddannelserne alligevel.

Generelt færre ansøgninger

Det overordnede ansøgningstal til VIA er faldet med 7,4 procent fra 13.891 i 2018. Dog er faldet i førsteprioritetsansøgninger kun på 1,5 procent fra 5.932 til 5.843.

”Vi vil i VIA selvfølgelig gerne have flest mulige kvalificerede ansøgere til alle vores over 40 forskellige uddannelser i Region Midtjylland. Men faldet i antallet af ansøgere til nogle af VIAs uddannelser i år skal ses i lyset af, at søgningen til stort set alle uddannelserne er steget de sidste 10 år. Derfor kan stigningen ikke bare fortsætte. Det smitter også af, at vi er i en tid med forbedring i konjunkturerne. Det afgørende er, at kvote 2-søgningen stadig er god, og vi forventer igen i år at få fyldt de fleste af vores uddannelser helt op, da vi har mange flere ansøgere, end vi har studiepladser til,” fortæller Louise Gade, der efter en omorganisering med virkning fra januar i år, er prorektor og dermed den øverst ansvarlige for alle VIAs uddannelser.

Det er især uddannelserne til sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver, som har oplevet nedgang, mens VIAs ingeniør- og privatrettede uddannelser oplever en fremgang i kvote 2-ansøgninger.

Kontakt til uddannelsesledere

Lars Christensen Ustrup. Uddannelsesleder for læreruddannelsen i Silkeborg. Mobiltelefon: +45 87 55 31 07. E-mail: lu@via.dk.

Birgitte Hindsgaul. Uddannelsesleder for sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg. Mobiltelefon: +45 87 55 21 02. E-mail: bh@via.dk.

Kristine Buus Johansen. Uddannelsesleder for pædagoguddannelsen i Ikast. Mobiltelefon: +45 87 55 37 45. E-mail: krbj@via.dk.

Pressekontakt for yderligere oplysninger:

Prorektor Louise Gade, VIA University College. Mobiltelefon: 87 55 19 99. E-mail: loug@via.dk – Louise Gade er dog på tjenesterejse i udlandet 14.-16. marts og kan derfor være vanskelig at træffe 15. marts. Men hun er til rådighed for interviews 15. marts kl. 17.00-19.00.

Chef for Studieservice Helle Doktor Simonsen, VIA University College. Mobiltelefon: 87 55 10 20. E-mail: heds@via.dk

Journalist Vivian Andersen Voldgaard, VIAs kommunikationsafdeling. Mobiltelefon: 87 55 14 36. E-mail: viav@via.dk – Vivian kan hjælpe til at få kontakt med uddannelsesdekaner eller andre i VIA.

Se også www.via.dk/om-via/presse/kvote-2

Faktaboks:

Hvad er kvote 2?

I kvote 2 er det en samlet bedømmelse af karakterer og livserfaringer fra eksempelvist job, højskoleophold, rejser og frivilligt arbejde, der afgør, om ansøgerne bliver optaget på de uddannelser, de har søgt ind på

Der er hvert år ansøgningsfrist gennem kvote 2 den 15. marts kl. 12.00.

Ansøgningsfristen gennem kvote 1 er 5. juli kl. 12.00. I kvote 1 bliver ansøgerne alene vurderet og optaget på uddannelser på basis af deres karaktergennemsnit fra gymnasiet.

Både kvote 2- og kvote 1-ansøgerne får besked om optagelse den 26. juli 2019.

Fakta om VIA University College

  • VIA er en professionshøjskole med cirka 19.000 studerende på mere end 40 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 byer i Region Midtjylland. VIA uddanner blandt meget andet til ingeniør, lærer, pædagog, sygeplejerske, bygningskonstruktør, designer, filmanimator, socialrådgiver, fysioterapeut og bioanalytiker.
  • VIA er med 20.000 kursister årligt en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
  • VIA har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer enkelt-uddannelser i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
  • VIA er kåret som Danmarks mest entreprenante uddannelsesinstitution af Fonden for Entreprenørskab i både 2014 og 2018.
  • VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i en række forskningscentre. Aktiviteterne foregår i tæt samarbejde med virksomheder, offentlige institutioner og organisationer.
  • VIA har fokus på det internationale område gennem blandt andet uddannelseseksport, udenlandske studerende på VIAs uddannelser og danske VIA-studerende på praktik- og studieophold i udlandet.

Læs mere om VIA University College på www.via.dk

Nøgleord

Billeder

Information om VIA University College

VIA University College
VIA University College
Hedeager 2
8200 Aarhus N

87 55 00 00http://via.dk/

Fakta om VIA University College:

  • VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
  • VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
  • VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
  • VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
  • VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
  • VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.

Læs mere om VIA University College på www.via.dk

Følg pressemeddelelser fra VIA University College

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra VIA University College

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye