Campingpladser får lov til at udvide
25.1.2019 12:04:59 CET | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
I aftalen er der en række konkrete ændringer af campingreglementet, der betyder, at reglerne for indretning af campingpladser uden for strandbeskyttelseslinjen og klitfredede områder ændres:
Den øvre grænse for campinghytters størrelse hæves fra 35 m2 til 45 m2.
- Grænsen for campinghytters maksimale højde hæves fra 4 m til 5 m.
- Den forholdsmæssige grænse for antallet af campinghytter (hyttekvoten) hæves fra 20 pct. til 40 pct. af campingpladsens campingenheder. Samtidig ophæves grænsen på maksimalt
- 60 campinghytter pr. campingplads.
Erhvervsminister Rasmus Jarlov:
”Vi kan se, at campingpladserne ikke i tilstrækkelig grad har oplevet den meget positive udvikling, vi har set i det danske turismeerhverv de seneste år. Det skyldes blandt andet, at campingpladserne ikke har haft mulighed for fx at investere i de større og bedre hyttetyper, som turisterne efterspørger i dag. Derfor lemper vi nu reglerne, så vi giver campingpladserne lov til at udvikle sig.”
Erhvervsordfører for Dansk Folkeparti, Hans Kristian Skibby:
”Jeg er rigtig glad for, at vi nu har lavet en aftale der imødekommer en lang række ønsker, der har været fra branchen. Det har været en vigtig sag for mig og Dansk Folkeparti, at campingbranchen kan få lov at udvikle sig og lave nye attraktive tilbud til vores mange turister i Danmark.”
Aftalen om moderniseringen af campingreglementet giver samtidig danske campingpladser mulighed for at etablere nye og anderledes overnatningstilbud. Blandt andet i form af højt placerede alternative ferieboliger (”trætop-huler”), campingværelser, sammenbyggede campinghytter og campinghytter, der er internt forbundne.
Aftaleparterne er desuden blevet enige om – i samarbejde med campingerhvervet – at afdække mulige modeller for, at privatpersoner kan eje og opstille mobilehomes til eget brug og til udlejning på campingpladser uden for strandbeskyttelseslinjen og klitfredede områder. Det sker med henblik på at fremsætte lovforslag inden udgangen af 2019.
Modellen skal ligge inden for rammerne af reguleringen af sommerhuse, herunder erhvervelsesloven.
Nøgleord
Kontakter
René GyldenstenPressechef
Tlf:91337015rgy@em.dkLinks
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Nu åbner støtte til investeringer i flere grønne industrier2.10.2026 12:41:49 CEST | Pressemeddelelse
Der åbnes nu for, at virksomheder kan søge om midler fra Grøn Investeringsordning. Ordningen skal i 2026 med 629 mio. kr. i målrettet støtte styrke danske grønne styrkepositioner og gøre det mere attraktivt at producere grøn teknologi i Danmark.
Nye regler skal styrke tilliden til grønne valg28.9.2026 09:01:01 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag skal virksomheder kunne dokumentere de grønne budskaber, de bruger i deres markedsføring. Samtidig skal reglerne bidrage til fair konkurrence for de virksomheder, der reelt investerer i den grønne omstilling.
1,3 millioner ulovlige varer fjernet fra onlineplatform24.9.2026 15:04:18 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsstyrelsen har netop fået fjernet 1,3 mio. ulovlige varer fra en online markedsplads. Varerne er både farlige for forbrugere og fair konkurrence. Erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard vil stramme grebet om platformene.
Endeligt bekræftet: Lolland Kommune får industripark23.9.2026 11:53:37 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og aftalepartierne bag Aftale om Rød løber for produktionsvirksomheder er blevet enige om at udpege et areal i Lolland Kommune som en statslig industripark sammen med de øvrige industriparker.
Ændring af eksportkontrolloven skal sikre danske virksomheders fortsatte drift27.8.2026 10:27:16 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være muligt for danske virksomheder at køre videre, selvom de er ejet eller kontrolleret af personer, der havner på EU’s sanktionsliste. Tiltaget skal sikre beskyttelse af danske arbejdspladser og dansk produktion.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
