Business Wire

CA-ANDERSEN-TAX

Del
Andersen-navnet i fremgang i Polen

Blot nogle få måneder efter at have indgået samarbejde med Andersen Global, har KSP Legal and Tax Advice (KSP T.Srokosz i Wspólnicy Sp.k.) antaget navnet Andersen Tax & Legal og tilsluttet sig Andersen Tax & Legal-teamet i Polen. Andersen-navnet har nu bred dækning i Polen med Andersen Tax & Legal-kontorer i både Warszawa og Katowice. Marcin Matyka bliver administrerende partner for Andersen Tax & Legal i Warszawa, mens holdet i Katowice fortsat vil blive ledet af administrerende kontorpartner Magdalena Patryas.

“Vi er glade for at antage Andersen-navnet og være en del af en global organisation, hvor vi kan levere førsteklasses tjenester på en problemfri måde over hele verden”, sagde Magdalena. “Meget tidligt i vores forhold var det åbenlyst, at vores gruppe var meget på linje med Andersen-værdierne og missionen at yde det bedste inden for skatte og juridiske tjenester, som vi har gjort det i Katowice i de sidste 16 år.”

Den Katowice-baserede koncern har over 30 juridiske og skattemæssige rådgivere, der leverer juridiske og skattemæssige tjenesteydelser, herunder konsulentbistand for handels- og arbejdsret, miljøbeskyttelse, omstrukturering, retssager og voldgift, moms, ejendomsskat, punktafgift og selskabsskat. Sammen med det eksisterende team i Warszawa har Andersen Tax & Legal i Polen nu over 60 eksperter og tilbyder hele spektret af juridiske og skattemæssige tjenesteydelser.

“Vi har allerede fremragende synergi med vores kolleger i Katowice. Dette forhold vil blot fortsætte med at vokse, så vi kan udvide bredden af ​​de tjenester, vi leverer til vores kunder”, sagde Marcin Matyka.

“Det er åbenlyst, at vores nye kolleger har karakter og integritet til at opretholde Andersen-værdienes tradition og omdømme”, tilføjede Mark Vorsatz, Andersen Globals formand og administrerende direktør for Andersen Tax LLC. “Vi ser frem til de muligheder, som vores udvidede Polen-team vil bringe til det sydlige Polen og Centraleuropa for Andersen Global.”

Andersen Global er en international sammenslutning af juridisk separate, uafhængige medlemsfirmaer, der består af skatte- og juraeksperter fra hele verden. Andersen Global blev etableret af det amerikanske medlemsfirma Andersen Tax LLC i 2013 og har nu over 4.500 eksperter verden over og er repræsenteret på mere end 144 lokaliteter via sine medlems- og samarbejdsfirmaer.

Originalsprogsudgaven af denne bekendtgørelse er den officielle, autoriserede version. Oversættelserne er kun tænkt som en hjælp og bør sammenholdes med kildesprogsteksten, der som den eneste er juridisk bindende.

Contact:

Megan Tsuei Andersen Tax 415-764-2700

Information om Business Wire

Business Wire
Business Wire
101 California Street, 20th Floor
CA 94111 San Francisco

http://businesswire.com
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye