Business Wire

CA-ANDERSEN-GLOBAL

Del

Andersen Global indgår samarbejdsaftale med juridisk virksomhed i Indonesien

Andersen Global styrker sin tilstedeværelse i Indonesien med en samarbejdsaftale med Armila & Rako, der er en virksomhed, som tilbyder omfattende juridiske tjenester. Dette er med til at sikre, at organisationen kan tilbyde gnidningsfrie juridiske tjenester til deres klienter i landet.

I 2018 blev Armila & Rako grundlagt af de to administrerende direktører Eva Armila Djauhari og Michel A. Rako, som fusionerede deres tidligere firmaer for at udvide deres ekspertise og sikre klienternes adgang til tjenester af høj kvalitet. Virksomheden tilbyder en lang række juridiske tjenester til lokale og internationale klienter, herunder inden for selskabs- og handelsret, omstrukturering, erhvervsjura, fusioner og opkøb, bank og finans, minedrift og energi samt udenlandske investeringer.

“Vi er stolte over at kunne levere brancheførende løsninger og udvise ansvarlig ledelse for at sikre, at vores folk har den nødvendige viden og indsigt til at kunne bevare en konkurrencemæssig fordel i regionen,” fortalte Eva. “Samarbejdet med Andersen Global forstærker vores målsætning om at levere integrerede og omfattende løsninger til vores klienter på tværs af kloden.”

Mark Vorsatz, der er formand og CEO for Andersen Global, tilføjede: “Indonesien er et ekstremt vigtigt og aktivt marked, der har enormt potentiale. Armila & Rakos regionale tilstedeværelse og ekspertise er afgørende for vores vækst og giver os en endnu bedre platform til at udvide vores rækkevidde på det asiatiske marked.”

Andersen Global er en international samling af juridisk separate, selvstændige medlemsvirksomheder, der består af fagfolk inden for skat og jura fra hele verden. Andersen Global, der blev grundlagt i 2013 af den amerikanske medlemsvirksomhed Andersen Tax LLC, har nu over 12.000 professionelle medarbejdere i hele verden samt mere end 380 lokationer fordelt på medlemsvirksomheder og samarbejdsvirksomheder.

Originalsprogsudgaven af denne bekendtgørelse er den officielle, autoriserede version. Oversættelserne er kun tænkt som en hjælp og bør sammenholdes med kildesprogsteksten, der som den eneste er juridisk bindende.

For at se dette indhold fra cts.businesswire.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.

Se kildeudgaven på businesswire.com: https://www.businesswire.com/news/home/20220913005217/da/

Information om Business Wire

Business Wire
Business Wire
101 California Street, 20th Floor
CA 94111 San Francisco

http://businesswire.com
DK