Byttemarked på Næstved Bibliotek
5.4.2023 10:00:00 CEST | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse
Måske tænker du, hvad er et byttemarked. Og hvordan foregår det?
Byttemarked er en gratis og miljøvenlig begivenhed, hvor du gratis kan bytte til ”nyt”, og, hvor du kan være med til at gavne miljøet ved at udnytte de ressourcer, vi er omgivet af i hverdagen.
Giv, hvad du har – tag, hvad du kan bruge
Din ”adgangsbillet” for at deltage er, at du selv medbringer en pose (eller mere) med ting og tøj, der stadig er i fin stand og som har en værdi for andre. Derfor hører tøj med pletter/huller, køkkenting, der mangler en dims og udtrådte sko, ikke til på vores byttemarked, det skal du i stedet for, aflevere til storskrald.
Du skal selv fordele dine medbragte ting, og placere dem i de rette kategorier. Har du brug for hjælp, så spørg endelig en af de frivillige. Derefter kan du gå på opdagelse på byttemarkedet og gratis tage de ting med hjem, som andre byttere har medbragt. Det kan være godt at mærke efter og tænke: ”tager jeg det, fordi det er gratis, eller fordi det er noget, jeg rent faktisk kan bruge”, siger Cecilie, som står bag, de nu 4 årlige byttemarkeder på Næstved Bibliotek, og gruppen Byttemarked Sydsjælland og øerne.
Du kan medbringe ALT. Så længe det er brugbart for andre, er det kun fantasien, der
sætter grænser. Derudover vil de almindelige kategorier som babyudstyr, legetøj, spil, tøj, sko, nips, køkkenting, boligting, småt tidssvarende elektronik, smykker, makeup/cremer, der er i orden, små møbler fx børnestole, potteplanter og frugt fra haven mm. også kunne medbringes.
Den eneste begrænsning er, at det skal være ting, du kan bære hjem i poser, fx en stor pose med lynlås/blå Ikea pose. Derfor modtager vi ikke store møbler og gamle TV og elektronik, som i stedet for skal afleveres på en genbrugsstation.
Find ting til din egen husstand og evt. et par gaver
Som udgangspunkt kan du tage alt det, du og din husstand, kan bruge. Det er altid et skøn, og i sidste ende er det arrangøren, der sætter en grænse, hvis enkelte tager rigtig meget. Du må tage til din egen husstand og evt. et par ting til gaver, men tingene fra byttemarkedet, er IKKE til videre salg, og hamstring accepteres ikke. Medbring fx en stor pose med lynlås – når den er fyldt, så har du sikkert fået nok med hjem.
Ekstra hænder er velkomne
Byttemarkedet er drevet af frivillige i samarbejde med Næstved Bibliotek. Der kan altid bruges ekstra hænder til at byde velkommen, holde orden og rydde op på selve dagen. Læs mere på Facebook i gruppen: Byttemarked Sydsjælland og øerne og på byttemarked.nu
Byttemarkedet afholdes som optakt til bibliotekernes Verdensmålsuge UGE17, som er bibliotekernes landsdækkende temauge omkring FN’s 17 verdensmål.
Det næste byttemarked på Næstved Bibliotek afholdes lørdag den 2. september fra kl. 10.00-13.00 i Salen på Næstved Bibliotek (er på 1. sal, men der er elevator). Og det, der bliver i overskud, bliver afhentet af en af Næstveds lokale genbrugsbutikker.
Bibliotekets børnekulturformidlere afholder et særligt byttemarked for børn fredag den 28. april kl. 14-16 i UGE 17. Børnebyttemarkedet har dog intet at gøre med ”Byttemarked Sydsjælland og øerne”.
Vedr. billeder: Hermed gives tilladelse til at bruge vedhæftede billeder redaktionelt.
Kontakter
Vibeke SøllingBibliotekar, kulturformidler
Tlf:5588 4123visje@naestved.dkBilleder
Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Next Stop Mars: Fremtidens kolonier?26.2.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tankevækkende foredrag om Mars – og mennesker på Mars – med professor i astrofysik ved Københavns Universitet, Anja C. Andersen. Foredraget kan høres torsdag den 19. marts kl. 19.00-21.00 på Næstved Bibliotek.
Fortællekoncert med Hunden Ib23.2.2026 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Lørdag den 14. marts kl. 11.00-11.30 inviterer Næstved Bibliotek til gratis fortællekoncert med Hunden Ib og forfatteren bag figuren, Peter Nordahl.
Den litterære cocktail – om Karen Blixen20.2.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Næstved Bibliotek og Høghs Cocktailbar inviterer til et arrangement med fokus på Karen Blixens liv og forfatterskab. Det foregår torsdag den 12. marts kl. 19.00-21.00.
Fem år som fremmedlegionær17.2.2026 10:51:26 CET | Pressemeddelelse
Oplev en rå, ærlig og intens fortælling om livet i Fremmedlegionen, når den tidligere fremmedlegionær Simon Nielsen besøger Næstved Bibliotek onsdag den 11. marts kl. 19.00-21.00
Næstved Bibliotek inviterer til pubquiz på Underhuset16.2.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Er du også vild med quizzer? Så har du nu mulighed for at deltage i Næstved Biblioteks hyggelige pubquiz på Underhuset tre tirsdage i foråret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

