Næstved Bibliotek og Borgerservice

Byttemarked på Næstved Bibliotek

Del
Lørdag den 25. februar fra kl. 10-13 bliver der endnu engang afholdt byttemarked på Næstved Bibliotek, hvor du kan bytte dig til ”nyt”. Vi kan ikke love dig, hvad du kan finde, men vi kan love dig, at det bliver hyggeligt. Og du får mulighed for at finde mange fine genbrugsting.
Næstved Byttemarked er en gratis event. Foto: Lisbeth Nielsen
Næstved Byttemarked er en gratis event. Foto: Lisbeth Nielsen

Måske tænker du, hvad er et byttemarked. Og hvordan foregår det? 

Byttemarked er en gratis og miljøvenlig begivenhed, hvor du gratis kan bytte til ”nyt”, og, hvor du kan være med til at gavne miljøet ved at udnytte de ressourcer, vi er omgivet af i hverdagen.

Giv, hvad du har – tag, hvad du kan bruge

Din ”adgangsbillet” for at deltage er, at du selv medbringer en pose (eller mere) med ting og tøj, der stadig er i fin stand og som har en værdi for andre. Derfor hører tøj med pletter/huller, køkkenting, der mangler en dims og udtrådte sko, ikke til på vores byttemarked. Det skal afleveres til storskrald.

Du skal selv fordele dine medbragte ting og placere dem i de rette kategorier. Har du brug for hjælp, så spørg endelig en af de frivillige. Derefter kan du gå på opdagelse på byttemarkedet og gratis tage de ting med hjem, som andre byttere har medbragt. Det kan være godt at mærke efter og tænke: ”tager jeg det, fordi det er gratis, eller fordi det er noget, jeg rent faktisk kan bruge”,siger Cecilie, som står bag, de nu 4 årlige byttemarkeder på Næstved Bibliotek, og gruppen Byttemarked Sydsjælland og øerne.  

Du kan medbringe ALT. Så længe det er brugbart for andre, er det kun fantasien, der sætter grænser. Derudover vil de almindelige kategorier som babyudstyr, legetøj, spil, tøj, sko, nips, køkkenting, boligting, småt tidssvarende elektronik, smykker, makeup/cremer, der er i orden, små møbler fx børnestole, potteplanter og frugt fra haven mm., også kunne medbringes. 

Den eneste begrænsning er, at det skal være ting, du kan bære hjem i poser, fx en stor pose med lynlås/blå Ikea pose. Derfor modtager vi ikke store møbler og gamle TV og elektronik, som i stedet for skal afleveres på en genbrugsstation.

Find ting til din egen husstand og evt. et par gaver

Som udgangspunkt kan du tage alt det, du og din husstand, kan bruge. Det er altid et skøn, og i sidste ende er det arrangøren, der sætter en grænse, hvis enkelte tager rigtig meget. Du må tage til din egenhusstand og evt. et par ting til gaver, men tingene fra byttemarkedet, er IKKE til videre salg, og hamstring accepteres ikke. Medbring fx en stor pose med lynlås – når den er fyldt, så har du sikkert fået nok med hjem. 

Ekstra hænder er velkomne

Byttemarkedet er drevet af frivillige i samarbejde med Næstved Bibliotek. Der kan altid bruges ekstra hænder til at byde velkommen, holde orden og rydde op på selve dagen. Læs mere på Facebook i gruppen: Byttemarked Sydsjælland og øerne og på byttemarked.nu 

Det næste byttemarked i Næstved afholdes lørdag den 25. februar fra kl. 10.00-13.00 i Salen på Næstved Bibliotek (er på 1. sal, men der er elevator). Og det, der bliver i overskud, bliver afhentet af en af Næstveds lokale genbrugsbutikker. 

Der bliver afholdt byttemarked igen lørdag den 22. april 2023 og til efteråret 2023.

Vedr. billeder: Hermed gives tilladelse til at bruge vedhæftede billeder redaktionelt. 

Kontakter

Billeder

Næstved Byttemarked er en gratis event. Foto: Lisbeth Nielsen
Næstved Byttemarked er en gratis event. Foto: Lisbeth Nielsen
Download
Logo for Byttemarked.
Logo for Byttemarked.
Download

Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice

Næstved Bibliotek og Borgerservice
Næstved Bibliotek og Borgerservice
Kvægtorvet 4-6
4700 Næstved

55885588http://www.naesbib.dk

- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.

Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye