Byrådets ambitiøse klimaplan for hele kommunen er klar til start
12.10.2022 09:45:58 CEST | Fredensborg Kommune | Pressemeddelelse

Byrådet vedtog i september kommunens klimaplan, og i denne uge blev den også godkendt af det internationale bynetværk C40 og CONCITO. Dermed er klimaplanen – som giver ét samlet overblik over klimaindsatsen for hele kommunen - klar til at blive realiseret. Det vil ske i tæt samarbejde med borgere, foreninger og virksomheder.
”Vi har altid været ekstra ambitiøse på klimaområdet, og det understøtter vores nye klimaplan i høj grad også. For vores klimaplan er stærkt handlingsorienteret med otte forskellige indsatsområder og 67 konkrete indsatser, som vi løbende gør status på. Det ser jeg frem til at tage fat på”, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen.
Den vurdering deler Lars Simonsen, der er formand for Plan-, Trafik- og Klimaudvalget:
”Med vores klimaplan sætter vi barren højt – og det skal vi også, for det haster med handling på klimaområdet. Derfor er jeg yderst tilfreds med, at vi med planen viser, hvordan vi kommer i mål med at reducere vores CO2-udledninger med mindst 75 pct. i 2030 sammenlignet med 1990. Det er svært, men i høj grad realistisk, hvis vi samarbejder bredt og investerer målrettet”.
Hanne Berg, formand for Udvalget for Natur, Miljø og Bæredygtig Udvikling, glæder sig over de nye tiltag i klimaplanen:
”Som en ny og vigtig del af klimaplanen sætter vi nu også fokus på forbrugsrelaterede udledninger – altså hvordan vi hjælper alle de borgere, der gerne vil begrænse deres klimabelastning ved at ændre vaner derhjemme, fx i forhold til forbruget af tøj, mad, elektronik osv. Derudover har vi naturligvis blikket stift rettet mod varmeområdet, så flere husstande kan få fjernvarme eller andre grønne varmeløsninger fremover”.
Efter klimaplanen er vedtaget af byrådet og godkendt af C40 og CONCITO følger nu dels den konkrete implementering, dels en omfattende indsats for dialog og information om de mange forskellige initiativer, og hvordan man som borger, forening eller virksomhed kan bidrage til klimaindsatsen.
Fredensborg Kommune er en del af Realdanias klimaprojekt ”DK2020 – Klimaplaner for hele Danmark”, hvori 95 kommuner udvikler klimaplaner, der følger en ambitiøs, international standard for klimaplanlægning.
Klimaplanen kan læses på fredensborg.dk/klimaplan
Kontakter
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) tlf. 25 29 19 42
Udvalgsformand Lars Simonsen (B) tlf. 27 36 56 68
Udvalgsformand Hanne Berg (F) tlf. 50 83 63 44
Billeder

Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Unge i Fredensborg kan søge rejselegat: Nye oplevelser, stærkere fællesskaber og tid til hinanden27.3.2026 08:05:40 CET | Pressemeddelelse
Fredensborg Kommunes Venskabsbyforum åbner nu for ansøgninger til årets rejselegat for unge. Rejselegatet skal give unge under 25 år mulighed for at rejse ud til en af kommunens venskabsbyer i andre lande – alene eller sammen med venner – og komme hjem med oplevelser, der giver energi, nye perspektiver og styrker fællesskaber
Ny økonomichef i Fredensborg Kommune24.3.2026 14:35:56 CET | Pressemeddelelse
Den 1. maj tiltræder cand.polit. Mikkel Flatau jobbet som økonomichef i Fredensborg Kommune
Ny arbejdstidsaftale mellem Fredensborg Lærerkreds og Fredensborg Kommune sætter fokus på trivselsarbejde16.3.2026 09:28:31 CET | Pressemeddelelse
Forenklinger og nye timer til trivselsarbejde er vigtige elementer i den nye treårige arbejdstidsaftale
Nye velkomststandere på rådhuset øger tilgængeligheden9.3.2026 13:22:08 CET | Pressemeddelelse
Hvis man er svagtseende, bruger kørestol eller har brug for personlig assistance, er det blevet nemmere at få hjælp på Fredensborg Rådhus
Regionen overtager ansvaret for de midlertidige pladser på Skovgården4.3.2026 12:33:51 CET | Pressemeddelelse
Der bliver også fremover et lokalt tilbud på Skovgården i Fredensborg Kommune til borgere, som har brug for genoptræning og rehabilitering i trygge rammer
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
