Byrådet vil have flere unge til at bo, leve og uddanne sig i Furesø Kommune
Det var med budgettet for 2019-20, at byrådet besluttede, at de ville se lidt længere ud i fremtiden, for at de kunne sætte en tydelig dagsorden for de kommende års udvikling af Furesø Kommune.
Det er nu mundet ud i 8 mål, der sætter flere ord på fremtidens kommune end Furesø-visionen fra 2014 og de to udvalgte verdensmål fra FN gør. Borgmester Ole Bondo Christensen (A) er godt tilfreds med, at målene er vedtaget og lægger vægt på, at der ligger nogle klare valg for fremtidens kommune i målene.
”Med målene sætter vi en klar retning for den videre udvikling af kommunen. Fx vil vi gerne i højere grad kunne tiltrække flere unge til kommunen, end vi gør nu. Det stiller i de kommende år store krav til boliger, uddannelser og ungemiljø. Samtidig vil vi arbejde endnu tydeligere for et bedre klima sammen med borgere og erhvervsliv. Vi skal have sat turbo på klimaindsatsen, hvis vi skal lykkes med at sikre mindre CO2-udledning”, udtaler Ole Bondo Christensen.
Udover unge og klima sætter målene blandt andet retning for arbejdet med de udsatte grupper, børnefamilierne, de ældre samt samarbejdet med foreningsliv og erhvervsliv.
Lars Carstensen (C), der er viceborgmester og formand for Udvalget for digitalisering og innovation, ser nu frem til, at de 8 mål skal konkretiseres i samarbejde med borgerne.
”Vi har fra byrådets side ønsket at sætte en politisk retning for fremtidens Furesø – det er det vi er valgt til, men det er klart, at vi ikke kan gøre det alene, når målene skal ud at leve. Derfor ser jeg nu frem til, at vi får borgerne på banen i de kommende måneder, hvor vi skal blive klogere på, hvordan vi kan sikre, at vi også succesfuldt når målene, når vi om 10 år står i 2030”, fortæller Lars Carstensen.
Byrådet forventer, at arbejdet med at konkretisere 2030-målene i de første handlingspunkter er endeligt klar inden sommerferien.
Nøgleord
Kontakter
Ole Bondo Christensen (A), borgmester, tlf.: 7216 5200
Lars Carstensen (C), viceborgmester og formand for Udvalget for digitalisering og innovation, tlf.: 7216 3997
Steen Vinderslev, kommunaldirektør, tlf.: 7216 5100
Vedhæftede filer
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Furesø blandt de bedste til at få ledige borgere i job22.4.2024 13:28:25 CEST | Pressemeddelelse
Jobcenter Furesø er ifølge ny opgørelse blandt de bedste i landet til at få ledige borgere i job. Det er til stor glæde for den enkelte borger og betyder samtidig færre udgifter til Furesø Kommune.
DGI og DIF placerer Furesø på en flot 1-plads19.4.2024 13:29:39 CEST | Pressemeddelelse
Medlemstallene fra idrætsforeningerne i landet er netop blevet offentliggjort. De slår fast, at Furesøs borgere er vilde med fysisk aktivitet. For eksempel er der flere børne- og ungemedlemsskaber i idrætsforeningerne, end der er børn og unge i kommunen.
Puljen for Vores Furesø fordelt19.4.2024 11:36:47 CEST | Pressemeddelelse
Kultur, Fritid og Idræt fordelte tirsdag aften midlerne fra Puljen for Vores Furesø. Udvalget valgte blandt andet at støtte et forløb om digital dannelse, der skal fremme den mentale trivsel for udskolingselever.
"Vi har lavet et Skovmus-pindsvin-blad!" - Legen er centrum i overgangen mellem børnehave og skole19.4.2024 10:19:21 CEST | Pressemeddelelse
En klar forårsdag i april tog 5 børnehavebørn fra Børnehuset Ryet til Hareskoven. De skal snart starte i Lille Værløse FFO. På skovturen mødtes de med børn fra andre børnehaver, som også skal starte i FFO’en. Turen i skoven var en del af et forløb, som hjælper børnene med at forberede sig på det nye, der venter, og give en tryg overgang fra børnehave til FFO og skole.
Rehabiliteringen styrkes i Furesø Kommune12.4.2024 13:28:31 CEST | Pressemeddelelse
Nye kriterier for tildeling af pladser på Rehabiliteringscenter bliver et løft for borgere med potentiale for at opnå et forbedret hverdagsliv igennem en tæt tværfaglig, rehabiliterende indsats.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum