Haderslev Kommune

Byråd og uddannelser sender fælles brev til elever og studerende

Del
Haderslev Byråd og Uddannelsesrådet i Haderslev Kommune har sendt et fælles brev til elever og studerende i kommunen. Det sker efter Regeringen i sidste uge indførte nye restriktioner i 69 af landets 98 kommuner.

I brevet takker de elever og studerende for at have bidraget til, at man gennem hele perioden med ny coronavirus har haft et forholdsvist lavt smittetryk i Haderslev Kommune.

”Vi ser lige nu i mange af landets kommuner, at de ældste elever og studerende sendes hjem til online undervisning. Det håber jeg ikke kommer til at ske i Haderslev Kommune igen. Det går ud over det faglige indhold og for nogle går det også ud over trivslen”, siger H. P. Geil, borgmester i Haderslev Kommune.

I brevet er også en opfordring til, at de unge følger myndighedernes retningslinjer hen over julen, så de kan komme tilbage til fysisk undervisning i skolerne efter nytår.

”De unge har gjort en stor indsats i hele dette forløb. De har været med til holde smitten nede og i de tilfælde, hvor vi har haft smitteudbrud, har vi håndteret det sammen, så det ikke har bredt sig yderligere. Nu beder vi dem om også at holde fast hen over julen, hvor det er svært ikke bare for dem, men for os alle, at begrænse vores sociale kontakt”, siger H. P. Geil.

Brevet bliver i dag sendt til elever og studerende på uddannelsesinstitutioner i Haderslev Kommune og findes i den vedhæftede fil.

Uddannelsesrådet i Haderslev Kommune består af blandt andre repræsentanter fra ungdomsuddannelserne, UC SYD, grundskolerne, frie skoler, UU og ungdomsskolen i Haderslev. Deres formål er at styrke kommunen som uddannelsesområde.

Vedhæftede filer

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye