Bygningssnedkerelever samler CNC-fræset kæmpekuppel
Hos Next Uddannelse København i Rødovre har bygningssnedkerelever færdiggjort en kæmpe 3 meter høj kuppel, som arkitekt Jacob Hilmer har designet.

Kuppelen består af 40 plader, sat sammen til en rund, buet form, der mest af alt ligner en kæmpe svamp.
I projektet har bygningssnedkereleverne arbejdet sammen med Jacob Hilmer Architecture. Synergien mellem arkitekt og håndværkere har været inspirerende begge veje:
”Det har været spændende at arkitekten har været der, til at fortælle om hans idéer” siger elev Andreas Grønbech. Fra den anden side af bordet siger arkitekt Jacob Hilmer: ”Det er helt fantastisk at komme herud og se hvordan bygningssnedkereleverne har arbejdet, og været engagerede, og de har taget det her til sig, med former, som man ellers ikke lige ser i byggeriet”
Tværfagligt samarbejde
Projektet er sat i verden af videnscenteret og udført på Next Uddannelse i Rødovre, og meningen er at de to faggrupper skal lære af hinanden. Om det siger faglærer Thorsten Schmaltz: "At arbejde med en anden faggruppe er altid inspirerende. De har en hel anden tilgang til tingene. Og det respekterer man også, og Jacob respekterer vores tilgang til tingene. Det er meget givtigt."
Dygtigere elever
Det var elevernes opgave at transformere Jacob Hilmers idé til tegninger, som egnede sig til at blive udfræset på CNC-maskinen. Efter en uges tegning i 3D, så blev der fræset i en uge, og at samle kuppelen tog under en uge.
”Man får øjnene op for hvad sådan en CNC-maskine kan” siger elev Jonathan Schierbeck, der før 1:1 workshoppen aldrig har arbejdet med CNC-maskiner. ”Der er helt klart en enorm stor fremtid i at arbejde med dem” fortsætter han.
Elevernes samarbejdsevner styrkes indbyrdes og tværfagligt gennem vedvarende dialog og sparring mellem snedkerelever, arkitekter og faglærere.
Erfaringer fra tidligere workshops
Videnscenter for Håndværk – Design & Arkitektur og Next Uddannelse har tidligere afholdt lignende workshops, og har oplevet et stort engagement og en fantastisk holdånd ved alle afholdte workshops. Nu skal videnscenteret prøve at udbrede idéen til andre erhvervsskoler i landet, og står klar med hjælp til de skoler der er interesserede.
Nøgleord
Kontakter
Palle Demant
Formidler, Videnscenter for Håndværk – Design & Arkitektur
https://www.instagram.com/videnscenter_haandvaerk/
https://videnscenterportalen.dk/vihda/
M: pald@nextkbh.dk T: 21 78 84 68
Billeder
Links
Information om NEXT Uddannelse København
Next Uddannelse København er værtskole for Videnscenter for Håndværk - Design & Arkitektur, som har til formål at implementere innovationsforløb på håndværksuddannelser, og synliggøre byggefagenes erhvervsuddannelser.
Følg pressemeddelelser fra NEXT Uddannelse København
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra NEXT Uddannelse København
Erhvervsuddannelser: Flere vil være faglærte2.2.2021 09:10:17 CET | Pressemeddelelse
Den storkøbenhavnske uddannelsesinstitution NEXT Uddannelse København melder om en stigning i optaget på skolens erhvervsuddannelser. Attraktive jobmuligheder og corona-situationen kan være blandt forklaringerne.
Stor uddannelsesinstitution går på YouTube5.1.2021 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
NEXT Uddannelse København flytter orienterings- og infoaftener over på YouTube.
Stor uddannelsesinstitution Går live på Youtube19.11.2020 13:10:56 CET | Pressemeddelelse
NEXT Uddannelse København tager med online live-event vejlednings-udfordringen op under corona-krisen.
Flere faglærte skal blive iværksættere16.11.2020 08:50:58 CET | Pressemeddelelse
Flere erhvervsuddannelseselever skal have mod på at starte egen virksomhed – særligt dem med STEM-kompetencer, lyder ambitionen fra NEXT Uddannelse København, Fonden for Entreprenørskab – Hovedstaden (FFE) og Fonden Teknologirådet.
NEXTs industriuddannelser får god start på Vestegnen2.9.2020 08:38:00 CEST | Pressemeddelelse
NEXT Uddannelse København har åbnet dørene til flere nye industriuddannelser i Ishøj denne sommer.
Minister vil hente inspiration på erhvervsskolen NEXT2.9.2020 08:08:00 CEST | Pressemeddelelse
Børne- og undervisningsministeren og 3F-formand besøger torsdag 3. september erhvervsskolen NEXT Uddannelse København i Glostrup for at få blandt andre elevernes input forud for trepartsforhandlinger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum