Bygninger og pladser gennemgås for at finde energibesparelser

Guldborgsund Kommune vil tage ansvar for den alvorlige energikrise, som ikke bare Danmark, men hele Europa står i.
Derfor vil Guldborgsund Kommune både følge regeringens fire anbefalinger om energisparende tiltag, og derudover gennemgå alle bygninger og arealer i forhold til at igangsætte yderligere tiltag, der kan nedbringe energiforbruget i kommunen.
Regeringens anbefalinger lyder:
- Opvarmning til 19 grader: Reducer opvarmningen af bygninger til 19 grader på de arbejdspladser og i de arbejdsfunktioner, hvor det vurderes muligt og teknisk egnet.
- Slukning af unødvendig belysning: I alle bygninger skal der slukkes for unødvendig belysning samt unødvendig udendørsbelysning af facader, parkarealer mv.
- Forkortelse af fyringssæsonen og reducere driftstid for varme og ventilation: Alle myndigheder og institutioner skal reducere bygningernes driftstid for varme og ventilation ved at slukke eller sænke driftstiden, hvor det vurderes muligt og teknisk egnet, herunder skal fyringssæsonen afkortes ved først at tænde for varmen, når temperaturen ikke kan holdes på 19 grader uden opvarmning.
- Medarbejderinformation: Alle myndigheder og institutioner skal kommunikere til medarbejdere om, hvordan man kan bidrage til energibesparelser på arbejdspladsen samt anvende Energistyrelsens kampagnemateriale fra SparEnergi.dk.
Hvordan det helt konkret skal udføres, er der ved at blive dannet et overblik over i Guldborgsund Kommune, mens der samtidig kortlægges, hvor der kan findes yderligere energisparende tiltag.
- Vi vil gøre så meget vi kan, hvor det er teknisk muligt, og hvor det ikke har konsekvenser i forhold til de omsorgsopgaver, vi har. Derfor er vores drifts-enhed ved at gennemgå alle områder og bygninger, så vi kan lave de bedst mulige lokale løsninger, siger direktør i Guldborgsund Kommune Christian Refstrup og fortsætter:
- Vi har gennem en årrække haft fokus på at energioptimere vores bygninger og har blandt andet investeret i CTS-anlæg, så det er muligt at justere temperaturerne centralt i mange af vores bygninger. Samtidig har vi også energirenoveret og investeret i solceller på blandt andet flere skoler og daginstitutioner, så vi har allerede igangsat en masse initiativer, som vi allerede ser effekten af. Men vi ser nu på, om vi kan få energiforbruget endnu længere ned her og nu og i et længere perspektiv i forhold til at blive klimaneutrale på den lange bane, afslutter han.
Indsatsen er ikke isoleret i kommunens bygninger, men gælder også for øvrige kommunale områder som veje og pladser.
Allerede er kommunens springvand lukket ned for vinteren. Det sker normalt først, når vinterens frost begynder at melde sin ankomst. I Sakskøbing vil tre springvand dog være tændte weekenden over, mens byen er vært for Sydhavsøernes Frugtfestival.
Kontakter
Direktør for Teknik & Miljø og Arbejdsmarked Christian Refstrup, telefon: 25 18 07 10
Leder for TM Drift Claus Winter, telefon: 25 18 17 10
Kommunikationskonsulent Stine Melissa Jensen, telefon 25 18 04 90
Billeder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune støtter "Jazz på Torvet" med 40.000 kroner2.7.2025 10:39:20 CEST | Pressemeddelelse
Udvalget for Landdistrikter, Kultur og Fritid i Guldborgsund Kommune har besluttet at støtte den musikalske sommertradition Jazz på Torvet med en underskudsgaranti på 40.000 kroner. Arrangementet, der afholdes af Nykøbing Falster Brandmuseum i samarbejde med Triangelklubben, løber af stablen over otte fredage frem til den 8. august 2025.
Tæt samarbejde med boligselskaber skal bidrage til endnu mere udvikling i Guldborgsund30.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune og de almennyttige boligselskaber har netop underskrevet en ny fireårig samarbejds- og rammeaftale. Aftalen understreger det gode samarbejde og sikrer et fortsat tæt fællesskab om udviklingen af kommunen som helhed.
Ny strategisk plan for handicapområdet30.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den hidtidige handicappolitik i Guldborgsund Kommune fra 2013 erstattes nu af en strategisk plan for handicapområdet.
Udvalg vedtager navneændring: Fra plejecenter til plejehjem26.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Navneændring på ældreområdet betyder, at plejehjem erstatter plejecenter. Ældre og Omsorgsudvalget har besluttet, at der er behov for en navneændring, der har fokus på hjemlighed.
Slagterigrunden bliver en grøn indgang til havnen26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det tidligere slagteri på den sydlige del af havnen i Nykøbing Falster er nu revet ned. Enkelte mindre bygningsdele er bevaret, og får nyt liv som orangeri og cykelparkering. Hele området omdannes til en grøn og indbydende indgang til hele havneområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum