Bygherren er central i den cirkulære økonomi
8.1.2019 08:00:00 CET | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse

Genbrug og genanvendelse af byggematerialer i den cirkulære økonomi kan lade sig gøre, uden at det behøver at være en økonomisk byrde.
Det viser en ny rapport om cirkulær økonomi for bygherrer fra Teknologisk Institut, hvor 62 bygherrer er blevet interviewet. Af rapporten Bygherrens rolle i den cirkulære økonomi, fremgår det, at hver femte offentlige eller private bygherrer stiller krav om brug af genbrugte/genanvendte materialer i nybyggeri. Samtidig viser undersøgelsen, at knapt en tredjedel af de bygherrer, som stiller krav om genanvendte materialer melder, at genanvendelse ikke har været en økonomisk byrde.
- De store bygherrer er byggeriets største kunder, og deres krav og forventninger er en afgørende drivkraft for den cirkulære økonomi i byggeriet. Det viser, at udviklingen går den rigtige vej, men der er stadig store udfordringer, som skal løses, før den cirkulære økonomi for alvor vil slå igennem i byggesektoren, siger centerchef Kathrine Birkemark, Teknologisk Institut.
Reducerer byggeaffald
Cirkulær økonomi betyder, at materialer og produkter cirkulerer og udnyttes fra nedrevne bygninger til nybyggeri og restaurering. Dels medfører det, at behovet for produktion af nye byggematerialer reduceres og samtidig reducerer det mængden af byggeaffald. Byggeriet står for 40 procent af Danmarks ressourceforbrug og 30 procent af affaldsproduktionen. Ifølge Bygherreforeningen blev der i 2017 igangsat bygge- og anlægsprojekter for mere end 218 mia. kr.
- Det handler bl.a. om at starte tidligt i processen for at kunne identificere potentialet for genanvendelse og høste de lavt hængende frugter. Ofte forsøger man at løse det hele, og tager fx fat i for mange materialefraktioner på en gang, men ofte er der en til to fraktioner, som giver særlig god mening – fx vinduer af særlig karakter, lamper, døre, tegl, ståldragere etc., siger Kathrine Birkemark.
Mangler information
Undersøgelsen konkluderer også, at bygherrerne mangler information til at træffe de mindst miljøbelastende valg. 40 procent angiver for eksempel, at de mangler overblik over økonomien. Samtidig nævner de adspurgte, at de mangler overblikket over miljømæssige aspekter af at bruge genanvendte materialer.
- Det er særlig positivt at se, at 51% stiller krav til dokumentation og sporbarhed i genanvendte eller genbrugte materialer. Kun ved at have rene og sporbare ressourcestrømme, kan vi sikre, at de
genanvendte og genbrugte produkter kan indgå i nye konstruktioner og materialer uden af skabe problemer for miljø og sundhed i fremtiden. Dokumentation er alfa og omega indenfor cirkulær ressource økonomi. Vi skal ikke ukritisk genanvende byggematerialer – vi skal gøre det, hvor det giver mening såvel teknisk som miljømæssigt, siger Kathrine Birkemark.
Om rapporten
I rapporten Bygherrens rolle i den cirkulære økonomi har TeknologiskInstitut interviewet 62 danske bygherrer, som alle er medlemmer af Bygherreforeningen i Danmark. Dataindsamlingen er gennemført med hjælp fra Jysk Analyse A/S i februar 2018.
Rapporten er udarbejdet under rammekontrakt 2016-2018 om Cirkulær Ressourceøkonomi for Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
Nøgleord
Kontakter
Centerchef Katrine Birkemark, Teknologisk Institut, mobil: 7220 2216, mail: kabo@teknologisk.dk , og seniorspecialist Stig Yding Sørensen, Teknologisk Institut. Mobil: 7220 2704, mail: stys@teknologisk.dk
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Biokul i letklinkerblokke skal reducere CO₂-aftrykket i dansk byggeri6.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt projekt skal teste, om biokul kan erstatte letklinker og reducere CO₂-udledningen med op til 100.000 ton om året i et af Danmarks mest brugte byggematerialer.
Lockheed Martin satser på dansk forskning: Nyt kompetencecenter skal styrke militære flys driftssikkerhed6.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt kompetencecenter på Teknologisk Institut opbygger dansk kapacitet inden for avanceret materialeteknologi til forsvar og sikkerhed. Første konkrete projekt er med Flyvevåbnets C-130J Hercules-fly, og målet er at forlænge levetiden og få en bedre forståelse af slidrelaterede muligheder. Projektet tager udgangspunkt i den dansk-amerikanske modkøbsaftale og skal skabe danske arbejdspladser mod et internationalt marked.
Ny guide skal sikre at Legionella måles rigtigt første gang6.7.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut udgiver ny Rørcenter-anvisning, som giver rådgivere, VVS-installatører, driftsansvarlige og laboratorier en fælles standard for, hvordan man udtager og analyserer vandprøver for Legionella. Korrekt måling er forudsætningen for at kunne bekæmpe bakterien, der kan give den alvorlige legionærsyge.
Danmark misser eksportpotentialet i nye plantebaserede fødevarer6.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er nummer tre i verden inden for udvikling og produktion af nye plantebaserede fødevarer, målt på patenter pr. indbygger. Men kun hver sjette virksomhed eksporterer regelmæssigt deres nye produkter til udlandet. Ny analyse fra Teknologisk Institut peger på, at branchens udvikling mod produktion og eksport i større skala til de europæiske nærmarkeder især skal vindes hos forbrugerne, i detailledet og indenfor foodservice.
Nyt projekt vil lave fødevarer af bryggeriers CO21.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt europæisk projekt, FERM4FOOD, vil omdanne CO2 fra fødevareindustrien til ingredienser, vi kan spise. Teknologisk Institut har en central rolle: at skalere processer og oprense ingredienserne skabt af mikroorganismer, så de bliver sikre at spise.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

