Lafuco A/S

Byggeriet rider på en bølge af miljøcertificeringer

Del
Glasvægsleverandøren Lafuco er seneste producent af byggematerialer til at få en EPD-deklaration. Antallet af byggerier med de højeste bæredygtighedscertificeringer er eksploderet de sidste to år.
Gennemsigtighed i byggebranchen bliver endnu vigtigere i fremtiden. Foto: Lafuco.
Gennemsigtighed i byggebranchen bliver endnu vigtigere i fremtiden. Foto: Lafuco.

Der stilles større krav til nybyggerier, renovationsprojekter og byggematerialer end nogensinde før, med bæredygtighed og gennemsigtighed som vigtige kriterier for bygherrer og projektejere. Det øgede fokus på miljø gennemsyrer alle led i byggeprocessen helt ned til den enkelte leverandør af byggematerialer, hvor opnåelsen af deklarationer og certificeringer kan være adgangsgivende til budrunder for store og eftertragtede byggeprojekter.

Glasvægsleverandøren Lafuco er seneste danske producent af byggematerialer, der har fået dele af sin produktportefølje EPD-verificeret (Environmental Product Declaration) for at skabe gennemsigtighed om miljøpåvirkning, ressourceforbrug og affaldsgenerering i produkternes livscyklus.

– EPD’erne på vores produkter er et naturligt skridt for os og er i tråd med vores ønske om at bidrage til, at bygherrerne har de bedste muligheder for at tage de korrekte valg af materialer og derved leve op til de certificeringsmål, der er sat for bygningen, forklarer direktør i Lafuco, Ole Kjeldgård.

EPD-deklarationer anvendes som input eller dokumentation i projekter, der søger at opnå de højeste miljøstandarder inden for byggeriet. For eksempel LEED-, BREEAM- samt DGNB-certificeringen, som er den mest anerkendte i Danmark.

Fordobling af DGNB-certificerede byggerier på et år

DGNB-certificeringen administreres i Danmark af Green Building Council, som siden 2013 har udstedt certificeringer til 83 færdige byggerier. På det seneste er interessen for at opnå miljøcertificeringen steget markant:

– Alene i år har vi modtaget 140 nye certificeringstilmeldinger, og vi regner med at certificere lige så mange byggerier i 2020, som vi har gjort alle foregående år tilsammen. Det, synes vi, er en fantastisk udvikling, som understreger, at byggebranchen er klar på at sætte det bæredygtige ben forrest, siger Lau Raffnsøe, teknisk direktør hos Green Building Council Denmark.

Tendensen understreges af Byggefakta, som i sin seneste bæredygtighedsrapport om byggeriet i Danmark anslår, at op mod 20 procent af det planlagte nybyggeri med et budget på mere end 30 millioner kroner forventes at blive bygget med henblik på at opnå en certificering. I Danmark domineres de store certificeringsbyggerier særligt af almene boligselskaber, kommuner, pensionsselskaber og af regionerne, oplyser Lau Raffnsøe.

EPD’er bliver endnu vigtigere fremover

Indtil nu stillede DGNB krav om sammenlagt ti EPD’er for komponenterne i en bygning. Fra august kommer der yderligere fokus på gennemsigtighed, når Green Building Council opdaterer deres regelsæt og fremover øger krav til omfang af EPD’er i den samlede vurdering af bygningen.

– Der er ingen tvivl om, at gennemsigtighed i valget af specifikke bygningskomponenter gennem dokumentation som EPD’er bliver en central del af byggebranchen fremover. Med det nye regelsæt tilskynder vi, at virksomheder som Lafuco er med til at fortsætte denne positive trend nu og i fremtiden, siger Lau Raffnsøe.

Nøgleord

Kontakter

Jeanette Jensen
Marketingsansvarlig, Lafuco
(+45) 22 41 32 49
jj@lafuco.dk

Billeder

Gennemsigtighed i byggebranchen bliver endnu vigtigere i fremtiden. Foto: Lafuco.
Gennemsigtighed i byggebranchen bliver endnu vigtigere i fremtiden. Foto: Lafuco.
Download
Glasvægsleverandøren Lafuco er seneste producent af byggematerialer til at få en EPD-deklaration. Foto: Lafuco.
Glasvægsleverandøren Lafuco er seneste producent af byggematerialer til at få en EPD-deklaration. Foto: Lafuco.
Download
Lafuco har fået flere af deres produkter EPD-verificeret. En EPD benyttes som dokumentation til at opnå de højeste miljøstandarder inden for byggeriet. For eksempel DGNB-certificeringen Foto: Lafuco.
Lafuco har fået flere af deres produkter EPD-verificeret. En EPD benyttes som dokumentation til at opnå de højeste miljøstandarder inden for byggeriet. For eksempel DGNB-certificeringen Foto: Lafuco.
Download
Opnåelsen af EPD’erne er i tråd med virksomhedens ønske om mere gennemsigtighed i byggebranchen, fortæller direktør i Lafuco, Ole Kjeldgård. Foto: Lafuco.
Opnåelsen af EPD’erne er i tråd med virksomhedens ønske om mere gennemsigtighed i byggebranchen, fortæller direktør i Lafuco, Ole Kjeldgård. Foto: Lafuco.
Download

Information om Lafuco A/S

Lafuco A/S
Lafuco A/S
Baldershøj 26B, 1. sal
2635 Ishøj

43 53 40 40http://www.lafuco.dk

Lafuco er en dansk producent og leverandør af indvendige glasløsninger til byggebranchen. Virksomheden, der har eksisteret siden 1997, har hovedsæde i Ishøj og beskæftiger 22 ansatte. www.lafuco.dk

Følg pressemeddelelser fra Lafuco A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lafuco A/S

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye