Byggeri-uddannelser genåbner
24.4.2020 13:17:26 CEST | NEXT Uddannelse København | Nyhed

Glæde var i onsdags stor, da NEXT Rødovres afgangselever på tømrer- og snedkeruddannelse vendte tilbage til skolen som led i regeringens genåbningsplan af ungdomsuddannelserne i Danmark. I første omgang har elever med et år tilbage af uddannelsen fået lov til at starte på skolerne igen efter flere ugers onlineundervisning hjemmefra.
Som køer tilbage på græs
Hyppig håndvask, 2 meters afstand mellem hinanden og forskudte pauser holdene imellem bliver den nye skolehverdag for eleverne, men det kunne ikke dæmpe deres begejstring over at være tilbage i værkstederne og i gang med det praktiske arbejde. Det kan uddannelsesleder Stephanie Halse skrive under på:
- Uden sammenligning i øvrigt, så har det været som at se de første køer komme på græs i foråret. Både vores elever og undervisere er nærmest overstadige over at være tilbage i værkstederne, fortæller Stephanie Halse, som samtidig roser sine underviserne for deres effektivitet med den onlineundervisning, der i flere uger har været eneste mulighed for at undervise elever:
- Vores undervisere gik fra aldrig at have haft et Skypemøde til at undervise online på tre platforme på under syv arbejdsdage. Det betyder bl.a., at de elever, der vender tilbage i denne uge allerede har lavet tegninger til det, de skal arbejde med i værkstederne, og derfor kan være i gang med det samme. Det er stærkt gået, siger hun.
Også mureruddannelsen på NEXT er blandt andre genåbnet i denne uge. Flere af NEXT erhvervsuddannelser vil i den kommende tid genåbne, men hvornår ligger endnu ikke fast. Online-undervisningen kører videre for alle elever, som endnu ikke kan vende tilbage.
Billeder
Information om NEXT Uddannelse København
Følg pressemeddelelser fra NEXT Uddannelse København
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra NEXT Uddannelse København
Hver tredje elev frygter, at AI svækker læringen: Gymnasium gentænker undervisningen18.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt fireårigt udviklingsprojekt skal styrke ansvarlig og meningsfuld brug af kunstig intelligens (AI) i gymnasieundervisningen.
72 af hovedstadens dygtigste håndværkersvende hyldes med medaljer og kongeligt håndtryk28.4.2026 09:30:35 CEST | Pressemeddelelse
En mere end 150 år gammel tradition fortsætter, når 72 af hovedstadens dygtigste nyudlærte håndværkere hædres med Håndværkerforeningens medaljer samt legater for cirka 1 mio. kroner. H.M. Kongen deltager i ceremonien på Københavns Rådhus og lykønsker medaljemodtagerne med et personligt håndtryk.
Stigende interesse for grøn svendeprøve blandt tømrerlærlinge23.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
86 tømrerlærlinge har siden 2023 valgt den grønne svendeprøve på NEXT Uddannelse København – og andelen er steget markant på blot få år.
Flere unge i Region Hovedstaden vælger det tekniske gymnasium (htx) som førsteprioritet – fremgang for andet år i træk9.3.2026 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Fremgangen kommer samtidig med, at en ekspertgruppe skal vurdere htx’s fremtid i den kommende ungdomsuddannelsesreform.
Høje søgetal: Afskaffelse af 10. klasse kan ramme en stor gruppe unge4.3.2026 12:04:38 CET | Pressemeddelelse
NEXT Uddannelse København har netop modtaget 165 ansøgninger til 10. klasse. Det er en stigning på 30 procent sammenlignet med sidste år, hvor 127 unge søgte optagelse. Ifølge administrerende direktør på NEXT, Ole Heinager, er det et udtryk for, at en stor gruppe af unge har behov for eller ønsker et 10. skoleår, inden de skal træffe et uddannelsesvalg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



