Byggefolk demonstrerer mod Femern Bælt
16.9.2020 06:00:00 CEST | 3F | Pressemeddelelse
Danmarkshistoriens største, offentlige anlægsbyggeri, Femern Bælt, bliver onsdag morgen mødt af hundredvis af utilfredse, danske byggefolk, der protesterer mod det hollandske tunnel-konsortium, Femern Belt Contractors (FBC), der trods måneds-lange forhandlinger ikke har villet underskrive en overenskomst, og som har planer om at sætte byggefolk til at arbejde 28 dage i træk uden hviledage.
- Femern-projektet er et af de allerstørste byggerier i de her år, og det foregår for danske skattekroner. Så vi må som samfund have en forventning om, at det sker under ordnede forhold, siger Claus von Elling, der er formand for 3F Byggegruppen.
- Vi har haft en bekymring om, at vi med Femern-byggeriet ville opleve udfordringer på arbejdsmiljøet og social dumping – på linje med, hvad vi har oplevet på fx Metrobyggeriet. Så vi er dybt bekymrede over, at FBC ikke vil indgå en fælles aftale om ordentlige arbejdsforhold for de mange arbejder på anlægsarbejdet. Der er et stort hul under vandlinjen, når man ser på, hvad det har af betydning for vores samfund, hvis der på den måde bliver accepteret, at skattekroner bliver brugt uden sikkerhed for, at aftalesystemet og den danske model er overholdt, siger Claus von Elling.
FBC har trods måneders forhandlinger endnu ikke villet skrive under på en overenskomst. Og så har den hollandske storentreprenør blandt andet planer om at lade de udenlandske bygge-arbejdere arbejde 28 dage i træk, 12 timer om dagen, uden hviledage.
- Alle undersøgelser viser, at det er stærkt nedslidende både fysisk og psykisk. Det duer simpelthen ikke, siger Claus von Elling.
Næstformand i 3F Lolland, Bjarne Jensen, har været med til forhandlingerne med det hollandsk-dominerede konsortium.
- Vi har forhandlet siden midten af februar, og overenskomsten har ligget klar til underskrift siden vi afsluttede forhandlingerne 29. maj. Men de har endnu ikke skrevet under, siger Bjarne Jensen.
Demonstrationen mod Femern Bælt entreprenøren FBC foregår onsdag formiddag kl. 09.00 til 12.00 på Vestre Kaj i Rødbyhavn.
Nøgleord
Kontakter
Claus von Elling via pressekonsulent Eva Åkerman 22 10 17 25
Næstformand i 3F Lolland Bjarne Jensen 21 21 50 38
Eller kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
3F: Ny stor sejr for almindelige lønmodtagere12.9.2026 06:33:11 CEST | Pressemeddelelse
Vi står over for en voldsom og uacceptabel social ulighed i danskernes levetid, derfor er det afgørende, at regeringen nu styrker Ret til Tidlig Pension, lyder det fra 3F.
3F: God ordning om udenlandsk arbejdskraft3.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny ordning gør det lettere for danske virksomheder med en overenskomst at rekruttere internationale medarbejdere fra udvalgte tredjelande.
3F: Nu må arbejdsgiverne vise ansvar24.8.2026 09:09:58 CEST | Pressemeddelelse
3F vil bruge pisk og gulerod-modellen endnu mere, så arbejdsgivere, der indgår lange uddannelsesaftaler, bliver favoriseret.
3F: Nyttejob bør erstattes af uddannelse og opkvalificering9.7.2026 16:43:04 CEST | Pressemeddelelse
3F frygter, at nyttejobs fortrænger ordinære 3F-job, hvor medarbejderne arbejder på almindelige vilkår og er dækket af overenskomst.
Sekretariatschef fundet til nyt brancheforum mellem DI og 3F8.6.2026 06:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Marie Voldby trådte den 1. juni til som sekretariatsleder i det nyoprettede brancheforum mellem DI Byggeri og 3F’s Byggegruppe. Her skal hun stå i spidsen for arbejdet med at finde fælles løsninger til at bekæmpe kriminalitet i byggebranchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
