NEXT Uddannelse København

Business-uddannelser åbner for 100 elever på Frederiksberg

Del

I denne uge slår NEXT på Frederiksberg som noget nyt dørene op for 100 business-elever, som bliver uddannet til at varetage stillinger inden for handel, detail, kontor og event. Businessuddannelserne har til huse på Julius Thomsen Gade og har en særlig medietoning, hvilket er en nyskabelse inden for erhvervsuddannelses-verdenen.

De knap 100 nye elever kan se frem til at dele fysiske rammer med Københavns Mediegymnasium, der også har til huse på Julius Thomsens Gade. Derudover vil de ligesom gymnasiets elever få en uddannelse med særligt fokus på medier. Uddannelsesdirektør på business på NEXT Martin Kramer-Jørgensen glæder sig over muligheden for at uddanne businesselever på Frederiksberg:

- Det er klart, at hjertet af Frederiksberg er en attraktiv placering for unge uddannelsessøgende. Fremtidens arbejdsmarked har i høj grad brug for medarbejdere med kompetencer inden for digitale medier og kommunikation, og det får de her, siger Martin Kramer-Jørgensen, og fortsætter:

- At vores elever deler adresse med gymnasie-eleverne fra Københavns Mediegymnasium giver i høj grad mening, da det er et gymnasium med en skarp mediefaglig vinkel. Faciliteterne og studie-dna’en giver business- og gymnasieeleverne rigtig gode muligheder for fagligt udvikling og et fedt socialt fællesskab, siger Martin Kramer-Jørgensen.

Kort om uddannelserne
De nye businessuddannelser på NEXT Frederiksberg består af tre forskellige uddannelsesretninger:
- eud business (3-årig erhvervsuddannelse med praktik): 38 elever.
- eux business (4-årig kombineret faglært og gymnasial uddannelse): 30 elever.
- eus business (5 ugers erhvervsuddannelse for elever med en studentereksamen): 30 elever.

NEXT Uddannelse København udbyder erhvervs-, eux- og gymnasieuddannelser samt 10. klasser og efteruddannelse på mange adresser i Storkøbenhavn. Ud over Frederiksberg udbyder NEXT også businessuddannelser på Campus Ishøj, hvor der i år starter et eux business-hold.

Billeder

Information om NEXT Uddannelse København

NEXT Uddannelse København
NEXT Uddannelse København
Carl Jacobsens Vej 25
2500 Valby

http://nextkbh.dk

Følg pressemeddelelser fra NEXT Uddannelse København

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra NEXT Uddannelse København

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum