
BURKINA FASO ER EPICENTER FOR DRAMATISK HUMANITÆR KRISE I DET CENTRALE SAHEL
”En dramatisk humanitær krise udspiller sig i Burkina Faso, som påvirker millioner af liv. Næsten en halv million mennesker er blevet tvunget på flugt fra deres hjem, og en tredjedel af landet er nu en konfliktzone,” siger WFP’s Executive Director, David Beasley. ”Vores kolleger på stedet ser nu en grad af underernæring, der ligger langt over den kritiske grænse – det betyder, at små børn og nybagte mødre er tæt på afgrunden. Hvis omverden mener det alvorligt i forhold til at redde liv, så er det tid til at handle nu.”
Der har været en markant stigning i volden i Burkina Faso - antallet af angreb i første halvdel af 2019 oversteg det samlede antal angreb for hele 2018, mens antallet af rapporterede civile dødsfald var fire gange så stort som i 2018. Den voksende usikkerhed har ført til, at skoler er lukket, og landmænd har forladt deres jorde i søgen efter sikkerhed – det sker i et land, hvor 4 ud af 5 mennesker lever af landbrug.
Konsekvenserne er dramatiske for de nu 20 millioner mennesker, der bor i konfliktområder i regionen. Alene i Burkina Faso er mindst 486.000 mennesker blevet tvunget til at flygte fra deres hjem, hvilket bringer det samlede antal internt fordrevne mennesker i de tre Sahel-lande op på 860.000 mennesker.Samtidig har 2,4 millioner mennesker brug for fødevarehjælp i det Centrale Sahel - et tal, der kan stige som følge af fortsatte fordrivelser.
WFP og andre humanitære organisationer står over for en voksende krise på et tidspunkt, hvor pengene til nødhjælpsindsatsen er ved at løbe ud og hvor en omfattende indsprøjtning af nye ressourcer for at imødekomme de voksende behov er påkrævet.
I tillæg til usikkerheden og de konsekvenser, den har, er Sahel plaget af klimaforandringer, og mange samfund er allerede nødt til at tilpasse sig et uforudsigeligt klima.
WFP står over for den enorme udfordring, det er, både at skulle dække akutte humanitære behov og samtidig beskytte investeringer i samfundets modstandsdygtighed og selvforsyning, der allerede er foretaget for således at sikre, at alle de fremskridt, der er opnået i de senere år, ikke går tabt.
WFP har intensiveret indsatsen og har leveret fødevare- og ernæringshjælp til flere end 2,6 millioner mennesker i år i de tre lande i det Centrale Sahel. Indsatsen har været rettet mod områder, hvor de humanitære behov har været mest akutte, og hvor store befolkningsfordrivelser har fundet sted.
WFP har akut behov for godt DKK 1 milliard til indsatser i de tre Sahel-lande Mali, Niger og Burkina Faso, hvor eksisterende programmer inkluderer både nødhjælpsindsatser og programmer, der styrker befolkningernes modstandsdygtighed.
Nye videooptagelser vil blive gjort tilgængelige senere i dag.
Nye fotos er tilgængelige her, feature artikel her.
WFP’s Director of Emergencies samt landedirektørerne for Burkina Faso og Mali vil være til rådighed for yderligere interviews.
# # #
Nøgleord
Kontakter
Anne PoulsenNordisk Direktør
Tlf:+45 40 50 39 93anne.poulsen@wfp.orgBilleder
Information om WFP - FN’s World Food Programme
FN’s World Food Programme – redder liv under katastrofer og forandrer liv for millioner af mennesker gennem bæredygtig udvikling. WFP arbejder i mere end 80 lande i verden, giver fødevareassistance til mennesker fanget i konflikter og katastrofeområder og skaber grundlaget for en bedre fremtid.
Danmark er blandt WFP’s vigtigste donorer af fleksible bidrag. Disse bidrag gør det muligt for WFP at reagere hurtigt og effektivt, når katastrofer indtræffer, finansiere forsømte kriser og dermed sikre, at hjælpen når dem, der har mest brug for den.
Følg os på Twitter WFP_DK & @WFP_Media
For information om WFP på dansk, besøg vores hjemmeside: da.wfp.org
Følg pressemeddelelser fra WFP - FN’s World Food Programme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WFP - FN’s World Food Programme
FN fødevareagenturer advarer om stigning i antallet af akut sultne og risiko for hungersnød i fire brændpunkter6.11.2020 12:04:07 CET | Pressemeddelelse
Burkina Faso, det nordøstlige Nigeria, Sydsudan og Yemen giver anledning til bekymring, men akut sult er i stigning over hele verden.
WFP CHEF LOVER STØTTE TIL LIBANON OG DETS FOLK I KØLVANDET PÅ ADSKILLIGE KRISER12.8.2020 16:59:51 CEST | Pressemeddelelse
BEIRUT/KØBENHAVN – Eksekutivdirektør i FN’s World Food Programme (WFP) David Beasley har i dag meddelt, at WFP vil sende 17.500 ton hvedemel samt tre måneders forsyninger af hvede til Libanon for at støtte genetableringen af landets fødevarereserver. Det sker som en del af en hurtig indsats, som også involverer etableringen af varehuse og mobile kornlagringsenheder.
DANMARK BIDRAGER DKK 6,6 MILLIONER TIL KONTANTE BIDRAG TIL FLYGTNINGE I KAMPALA10.7.2020 16:50:11 CEST | Pressemeddelelse
KAMPALA – FN’s World Food Programme (WFP) har i dag modtaget DKK 6,6 millioner (USD 1 million) fra den danske regering til flygtninge i Kampala, som kæmper med de socioøkonomiske indvirkninger på grund af nedlukninger for at inddæmme spredningen af COVID-19.
FN’S WORLD FOOD PROGRAMME SKAL MÆTTE DET HØJESTE ANTAL SULTNE NOGENSINDE MENS CORONAVIRUSSEN RAMMER FATTIGE LANDE29.6.2020 15:51:46 CEST | Pressemeddelelse
ROM – FN’s World Food Programme (WFP) annoncerede i dag en massiv stigning i antallet af sultne mennesker, som organisationen planlægger at hjælpe rundt omkring i verden. Det sker på baggrund af de ødelæggende socioøkonomiske konsekvenser af COVID-19-pandemien, som presser millioner flere mennesker ind i fødevareusikkerhed i lav- og mellemindkomstlande.
CORONAVIRUS TRUER MED EN GLOBAL STIGNING I FEJLERNÆRING OG SÆTTER FREMTIDEN PÅ SPIL FOR YDERLIGERE 10 MILLIONER BØRN20.5.2020 11:32:25 CEST | Pressemeddelelse
ROM – Coronavirus kan skubbe yderligere 10 millioner af verdens børn ind i en tilstand af akut fejlernæring. FN’s World Food Programme (WFP) vurderer at antallet af unge børn, der lider af denne livstruende form for underernæring, kan stige med 20 procent som et resultat af COVID-19 pandemien*.