BUPL om finanslov: Flere pletskud og en kæmpe forbier
23.3.2023 12:40:52 CET | BUPL | Pressemeddelelse

Flere pletskud og en kæmpe forbier. Sådan opsummerer BUPL’s formand Elisa Rimpler regeringens forslag til finansloven for 2023, der blev præsenteret torsdag.
”Det er positivt, at regeringen afsætter penge på finansloven til uddannelse af meritpædagoger, udskudt skolestart og til flere pædagoger i daginstitutioner og SFO’er med mange med mange børn i udsatte positioner. Men jeg savner godt nok den økonomiske saltvandsindsprøjtning til pædagoguddannelsen,” siger Elisa Rimpler.
Der har været tvivl om, hvorvidt de aftaler, den tidligere regering indgik med støttepartierne på børneområdet, ville blive videreført under den nye SVM-regering.
Det gælder både puljen til uddannelse af meritpædagoger, aftalen om udskudt skolestart og sidst men ikke mindst puljerne til sociale normeringer i daginstitutioner og fritidsinstitutioner med mange børn i udsatte positioner. Men de er alle med i finanslovforslaget for 2023.
”Jeg er lettet over, at regeringen har lyttet til os og viser, at den godt ved, at der skal investeres i børneområdet for at sikre nogle bedre rammer for børnenes trivsel og udvikling. Vi har ganske enkelt ikke råd til at lade være,” siger Elisa Rimpler.
BUPL-formanden lægger ikke skjul på, at hun gerne havde set, at regeringens ambitioner for børnene var endnu højere. Og det trækker især alvorligt ned, at der ikke er sat penge af til et løft af den trængte pædagoguddannelse, hvor optaget er faldet med 22 procent siden 2016.
”Alle ved, at der er brug for et stort økonomisk og kvalitetsmæssigt løft af pædagoguddannelsen for at gøre den mere attraktiv. Men der sker bare ikke rigtigt noget, og imens vokser pædagogmanglen dag for dag,” siger BUPL-formanden og fortsætter:
”Under halvdelen af personalet i vores daginstitutionerne har en pædagoguddannelse. Og hver tredje forsøg på at rekruttere en pædagog er forgæves. Det går ud over fagligheden omkring børnene og presser kvaliteten helt vildt. Det bliver regeringen nødt til at handle på nu.”
BUPL-formanden er helt generelt bekymret for, at den meget stramme finanslov vil presse de store velfærdsområder yderligere.
”Vi kan jo se, hvordan kommunerne trods ekstra penge til minimumsnormeringer alligevel sparer på børneområdet. Det kan komme til at koste os dyrt i fremtiden.” fastslår Elisa Rimpler.
Billeder
Information om BUPL
BUPLSundkrogskaj 20
2100 København Ø
Hovednummer: 3546 5000 / Pressetelefon: 2277 4090http://www.bupl.dk/
BUPL er Danmarks største fagforening for pædagoger og har over 65.000 medlemmer. BUPL arbejder for at fremme de bedst mulige betingelser for pædagogerne og udøvelsen af pædagogprofessionen. Fagforeningen varetager vores medlemmernes interesser over for lovgiver, arbejdsgiver og andre.
Følg pressemeddelelser fra BUPL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BUPL
BUPL: Trygge rammer om det gode børneliv skal også gælde i SFO4.2.2026 15:02:15 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets valgoplæg om et klasseloft på 14 i de mindste klasser kan gøre en stor forskel for børns skolestart. Mindre børnefællesskaber giver bedre muligheder for ro, fordybelse og inklusion. Men et øremærket kvalitetsløft af SFO’en bør være en del af et forslag, så det rammer de mindste børns samlede skoledag, lyder det fra Elisa Rimpler, formand for BUPL, der samtidig glædes over, at minimumsnormeringer med forslaget også skal gælde i forårs-SFO.
Flere og flere pædagoger arbejder ikke med børn6.1.2026 08:36:39 CET | Pressemeddelelse
Der er akut behov for bedre løn og mere tid til at sætte fagligheden i spil for pædagoger, som i stigende grad forlader børneområdet. Det mener Elisa Rimpler, formand for BUPL.
BUPL: Forberedelsestid i kommuners budgetter er vejen frem25.12.2025 11:04:31 CET | Pressemeddelelse
Flere kommuner heriblandt Herlev og Sorø har indført forberedelsestid til pædagoger i deres budgetter for 2026. Det er en rigtig god udvikling, mener BUPL.
Ny undersøgelse: Fire ud af 10 forældre har afleveret sygt barn i daginstitution27.11.2025 11:16:25 CET | Pressemeddelelse
En undersøgelse, Epinion har lavet for BUPL, viser, at 41 procent af forældrene har afleveret et sygt barn i daginstitution løbet af det sidste år.
27 kommuner har fået færre pædagoger på trods af minimumsnormeringer17.11.2025 08:48:45 CET | Pressemeddelelse
Pædagogmanglen er voldsom i mange kommuner. Nye tal viser, at 27 af landets kommuner har fået færre pædagoger, selvom der er ansat tusindvis af ekstra medarbejdere siden aftalen om minimumsnormeringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
