BUPL om aftale: Vi fik det maksimale ud af meget lidt

FF (Forhandlingsfællesskabet) og arbejdsgiverne fra KL er enige om en ny treårig overenskomst. Aftalen giver de ansatte i kommunerne en reallønsfremgang på 5,01 procent. Den rummer desuden en ligelønspulje, der blandt andre kommer pædagogerne til gode.
Men bortset fra det, er der ikke meget nybrud, som kan være med til at tiltrække nye medarbejdere til de store velfærdsområder, mener BUPL-formand Elisa Rimpler.
”Vi har udnyttet den smalle ramme til fulde, og jeg er glad for, at det er lykkedes at sikre en reallønsfremgang trods corona-krisen. Men vi er ærgerlige over, at vi ikke har haft en mere visionær modpart, når det handler om at sikre gode og attraktive arbejdspladser. Det har gjort det svært,” siger Elisa Rimpler.
Aftalen giver pædagogerne og de øvrige ansatte i kommunerne 5,01 i generelle lønstigninger over de næste tre år. Det er 0,59 procent højere end aftalen på statens område.
BUPL-formanden er især ærgerlig over, at arbejdsgiverne ikke har været til at rokke på bløde områder som for eksempel fædre-barsel, frihed ved barns sygdom og seniorrettigheder.
På plussiden bliver der til gengæld – lige som ved OK-aftalen i 2018 – afsat en pulje til ligeløn, som er reserveret til pædagoger og andre kvindedominerede omsorgsfag, der lider under et historisk betinget lønefterslæb.
”Puljen er bestemt ikke en bondegård, men det er trods alt et skridt i den rigtige retning og mere vigtigt en anerkendelse af, at vi har et ligelønsproblem og et signal om, at det er den vej, vi skal videre af,” siger Elisa Rimpler.
Hun henviser til, at man på lønmodtagersiden har givet hinanden håndslag på, at der i den kommende overenskomstperiode skal ses på lønstrukturen på det kommunale område. Det har været et kardinalpunkt for BUPL. For pædagogernes lønefterslæb kan ikke indhentes ved overenskomstfornyelserne alene.
”Nu er der lagt op til, at vi i fællesskab drøfter og finder løsninger på, hvordan vi skal komme videre i kampen for at rette op på det kønsskæve lønhierarki, som pædagoger og andre faggrupper har lidt under i over 50 år.”
På onsdag den 17. februar forhandler BUPL og KL om pædagogernes specielle krav. Mandagens aftale betyder, at der er væsentligt flere penge på bordet i den pulje end ved de foregående overenskomstfornyelser. Og udfaldet af forhandlingerne er afgørende for, om det samlede forlig er spiseligt for BUPL, fastslår Elisa Rimpler, der møder op med en række konkrete krav.
”Vi har blandt andet brug for en ordentlig aftale på skoleområdet, så pædagoger på linje med lærerne får indflydelse på eget arbejde. Og pædagogerne – også på dagtilbuds- og fritidsområdet – skal i det hele taget have bedre rammer til at planlægge, udvikle og evaluere det pædagogiske arbejde,” siger BUPL-formanden.
Kontakt: Pressechef Søren Geisler på 3119 9078 eller sog@bupl.dk.
Kontakter
Søren GeislerPressechef
Tlf:31199078sog@bupl.dkBilleder
Information om BUPL
BUPLSundkrogskaj 20
2100 København Ø
Hovednummer: 3546 5000 / Pressetelefon: 2277 4090http://www.bupl.dk/
BUPL er Danmarks største fagforening for pædagoger og har over 65.000 medlemmer. BUPL arbejder for at fremme de bedst mulige betingelser for pædagogerne og udøvelsen af pædagogprofessionen. Fagforeningen varetager vores medlemmernes interesser over for lovgiver, arbejdsgiver og andre.
Følg pressemeddelelser fra BUPL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BUPL
BUPL: Finansloven viser, hvordan der kan bygges ovenpå minimum23.10.2025 13:52:09 CEST | Pressemeddelelse
Den nye finanslov sikrer en vigtig forbedring af minimumsnormeringerne, som kommer til at kunne mærkes i daginstitutionerne, mener BUPL-formand Elisa Rimpler. Hun ærgrer sig dog samtidig over, at de sociale normeringer i fritidsinstitutioner med mange børn og unge i udsatte positioner ikke er med i aftalen.
15 kommuner bryder loven om minimumsnormeringer30.9.2025 08:40:19 CEST | Pressemeddelelse
Loven om minimumsnormeringer bliver brudt i en stribe kommuner. Og selv de steder, hvor man lever op til loven, er der langt til reelt gode normeringer og høj kvalitet for alle børn, lyder det fra BUPL-formand Elisa Rimpler.
Pædagoger: Børnenes fysiske rammer er slidte, og vi mangler vikarer og nyt legetøj29.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er der råd til en vikar, når den faste pædagog er syg eller nyt legetøj, når det gamle ikke kan mere? Og er der råd til at gøre noget ved de nedslidte legepladser og lokaler i daginstitutionerne? Rigtig mange stedet er svaret nej.
Hvor ofte er normeringen på dit barns stue god nok? Det afhænger i høj grad af, hvilken kommune du bor i15.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er store kommunale forskelle på, hvor ofte pædagogerne oplever at have en normering på 1 medarbejder til 3 vuggestuebørn eller 1 medarbejder til 6 børnehavebørn. Det viser BUPL’s nye vilkårsundersøgelse.
BUPL: Udsatte børns fritid er glemt på finansloven29.8.2025 11:13:53 CEST | Pressemeddelelse
Der er akut behov for at redde den vigtige pulje til sociale normeringer, som i tre år har sikret bedre fritidstilbud til børn i udsatte positioner. Ellers skyller man en succes ud med badevandet, mener Elisa Rimpler, formand for BUPL.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
