BUPL, DLF og DSR: Skæv aftale rammer traditionelle kvindefag hårdt
Den nye aftale om en arbejdsskadereform skuffer hos BUPL, Danmarks Lærerforening og Dansk Sygeplejeråd. Den vil nemlig stille mange lærere, sygeplejersker og pædagoger ringere, hvis de bliver ramt af en arbejdsskade.
Mens andre grupper får bedre forhold med aftalen, er det især de deltidsansatte og dermed især de kvindedominerede faggrupper, der betaler gildet og mister millioner i erstatning, hvis uheldet er ude, og deres arbejdsevne bliver forringet.
Det skyldes den nye årslønsberegning, som ligger til grund for udregningen af erstatningen.
Det vil betyde, at en pædagog, sygeplejerske eller lærer midt i 30’erne, som må gå ned fra 30 til 20 timer på grund af en arbejdsskade, vil miste over en million kroner i erstatning frem til folkepensionsalderen.
Den nye - og for mange medarbejdergrupper - attraktive uddannelsesmulighed frygter vi ligeledes kan ramme skævt, fordi den på samme måde særligt er rettet mod sværere fysiske skader og ikke eksempelvis kognitive eller psykiske skader. Sidstnævnte vil have svært ved at tage en ny uddannelse.
- Det er er dybt urimeligt, at aftalepartierne på den her måde kaster de deltidsansatte under bussen og forringer deres vilkår voldsomt, hvis de bliver ramt af en arbejdsskade. Det virker næsten som om, de tror, arbejdsskader kun sker for håndværkere, siger Elisa Rimpler, formand for BUPL.
- Det er urimeligt, at primært kvinder på det offentlige arbejdsmarked, der i vid udstrækning er deltidsansatte, skal betale for en reform af arbejdsskadeområdet. Vi er og har gennem hele forhandlingsforløbet været meget kritiske over for den nye model for beregning af årsløn, der kan betyde store nedgange i erstatningsbeløb for de af vores medlemmer, der er på deltid, siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.
- Et af de gode elementer er, at der bliver lettere adgang til at opnå erstatning for ansatte, som udsættes for vold på arbejdspladsen. Til gengæld er det meget kritisabelt, at man med aftalen stiller især de kvindedominerede fag dårligere ved at straffe dem, der har arbejdet på deltid, for eksempel fordi de midlertidigt passer små børn. Det er mange penge, de går glip af, siger Anni Pilgaard, næstforkvinde i Dansk Sygeplejeråd.
Fakta:
Her er tre eksempler på, hvad aftalen kan betyde for deltidsansatte pædagoger, lærere og sygeplejersker:
- En 37-årig pædagog med mindreårige børn, som på grund af arbejdsskadens følger må gå ned i tid fra 30 til 20 timer om ugen – her vil nedgangen i den samlede erstatning frem til folkepensionsalderen være på kr. 1.801.596.
- En 35-årig sygeplejerske som på baggrund af arbejdsskadens følger må gå ned i tid fra 30 til 15 timer om ugen, vil få en nedgang i den samlede erstatning frem til folkepensionsalderen på kr. 1.052.724.
- En 37-årig skolelærer med mindreårige børn som på baggrund af arbejdsskadens følger må gå ned i tid fra 29,60 til 22,60 timer om ugen vil få en nedgang i den samlede erstatning frem til folkepensionsalderen på kr. 1.544.303.
Kontakt:
BUPL: Pressetelefon - 2277 4090
DLF: Pressetelefon - 8853 3686
DSR: Pressetelefon - 6195 6565
Kontakter
BUPL Pressetelefon
Tlf:22 77 40 90Information om BUPL
Sundkrogskaj 20
2100 København Ø
Hovednummer: 3546 5000 / Pressetelefon: 2277 4090http://www.bupl.dk/
BUPL er Danmarks største fagforening for pædagoger og har over 65.000 medlemmer. BUPL arbejder for at fremme de bedst mulige betingelser for pædagogerne og udøvelsen af pædagogprofessionen. Fagforeningen varetager vores medlemmernes interesser over for lovgiver, arbejdsgiver og andre.
Følg pressemeddelelser fra BUPL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BUPL
Lederne i BUPL har valgt deres nye formand24.4.2024 15:30:33 CEST | Pressemeddelelse
Kristine Schroll er i dag valgt som ny formand for Lederforeningen i BUPL, som organiserer 4000 pædagogfaglige ledere fra hele Danmark.
Ni ud af ti pædagoger har stemt ja til ny overenskomst15.4.2024 14:12:18 CEST | Pressemeddelelse
Et stort flertal af pædagogerne har stemt ja til den nye overenskomstaftale, som sammen med trepartsaftalen sikrer et markant lønløft.
BUPL: Ny folkeskoleaftale risikerer at forringe fritidsområdet19.3.2024 14:30:17 CET | Pressemeddelelse
Skoledagen bliver kortere, men pengene til øget åbningstid i SFO'erne følger ikke automatisk med. Det risikerer at gå ud over trivslen, advarer BUPL.
BUPL: Bekymrende fald i kvote 2-ansøgninger til pædagoguddannelsen15.3.2024 17:14:52 CET | Pressemeddelelse
Nye ansøgertal viser fortsat fald i interessen for pædagoguddannelsen. Der er brug for en styrket uddannelse, som er attraktiv for flere og klæder kommende pædagoger på til de komplekse opgaver, der venter dem, lyder det fra BUPL-formand Elisa Rimpler.
Små børn med støttebehov venter urimeligt længe på både PPR og ekstra støtte1.3.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hver tredje pædagog har børn på deres stue, som venter på PPR, og alt for ofte udebliver støtten, selv når børn er visiteret til hjælp eller en specialplads. Det viser en ny undersøgelse blandt pædagoger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum