BUPL: Daginstitutioner har brug for en corona-plan nu
17.12.2021 14:58:21 CET | BUPL | Pressemeddelelse
Smitten blandt pædagoger og pædagogmedhjælpere i landets vuggestuer og børnhaver galopperer derudad. De seneste smittetal fra SSI viser, at de ansatte i daginstitutionerne er blandt de hårdest ramte. Værst ser det ud i vuggestuer og aldersintegrerede daginstitutioner, hvor andelen af smittede er oppe på 15 procent. Det er højere end i både sundheds- og ældresektoren.
Men mens politikerne har valgt at lukke folkeskolerne indtil 5. januar, holder daginstitutionerne stadig åbent. Sygemeldinger har halveret personalegruppen flere steder. Og der mangler en plan for, hvordan man skal håndtere smitten efter nytår.
”Jeg hører dagligt fra desperate pædagoger og ledere, som er alvorligt bekymret for et decideret kollaps på grund af corona-smitten. Stort set alle pædagoger oplever at være nærkontakt flere gange om ugen. Nu er det snart jul, hvor vi forhåbentligt kan få lidt luft. Men politikerne skylder en plan for, hvad der skal ske efter nytår, når hverdagen med corona vender stærkt tilbage,” siger Elisa Rimpler.
Hun efterlyser først og fremmest, at daginstitutionerne får mulighed for at skrue ned for antallet af børn, de steder hvor smitten er højst, og hvor mangel på sygdom gør det umuligt at sikre et ordentligt tilbud til børnene.
”Vi er enige i, at åbne daginstitutioner er afgørende for, at vi kan holde samfundet i gang. Men det skal også være forsvarligt for børn og pædagoger. Hvis vi ikke får mulighed for at skrue ned for antallet af børn, risikerer vi, at situationen bliver alvorligt forværret, fordi selv de raske pædagoger bukker under med stress og sygemeldes,” siger Elisa Rimpler.
Regeringen har hidtil afvist forslaget fra både BUPL og forældreorganisationen FOLA om at give mulighed for at skrue nede for antallet af børn ved personalemangel. Det møder kritik fra BUPL-formanden.
”Man kan ikke bare beslutte at holde daginstitutionerne åbne og så lade pædagogerne og lederne i stikken. Hvis sygeplejerskerne, sosu’er og andet personale i sundheds- og ældresektoren trygt skal kunne aflevere deres børn og gå på arbejde, så skal der også være pædagoger til at tage imod dem. Og det vil der ikke være, hvis smitten i daginstitutionerne fortsætter med at være på så højt et niveau,” fastslår BUPL-formanden.
I modsætning til skolerne har daginstitutionerne været åbne og kørt på fuld blus under corona-pandemien, fordi regeringen vurderer, at det er nødvendigt for at holde samfundet i gang og sikre, at forældrene kan passe deres arbejde.
Det betyder også, at pædagogerne hele tiden har ligget i toppen over faggrupper med høje smittetal.
”Det bør ikke komme bag på nogen. Lige nu er det børnene, der driver smitten, og pædagoger har ikke mulighed for bruge mundbind eller beskytte sig selv, når børn har brug for trøst og omsorg. Til gengæld forventer vi, at politikerne på andre måder tager ansvar og giver os nogle redskaber til at håndtere smitte og sygdom,” fastslå Elisa Rimpler.
Hun efterlyser også klare regler for, hvornår børn skal holdes hjemme på grund af smitte i familien, og et decideret krav om at forældre og andre pårørende skal bære mundbind på institutionens området.
"Det er besynderligt, at man nu anbefaler krav om mundbind bredt i det offentlige rum, men fortsat lader det være op til den enkelte forælder at vælge, om de vil have det på, når de afleverer og henter børnene," siger Elisa Rimpler.
- Smitten er mest udbredt på de pædagogiske arbejdspladser.
- Samlet set er 11.375 ansatte i daginstitutioner testet positive svarende til 15 procent af de ansatte.
- Til sammenligning er tallet på hospitaler 13 procent, 12 procent på plejehjem og 13 procent i grundskolerne.
- Til sammenligning er 10 procent af danskerne under et testet positive.
Kontakter
BUPL Pressetelefon
Tlf:22 77 40 90Information om BUPL
BUPLSundkrogskaj 20
2100 København Ø
Hovednummer: 3546 5000 / Pressetelefon: 2277 4090http://www.bupl.dk/
BUPL er Danmarks største fagforening for pædagoger og har over 65.000 medlemmer. BUPL arbejder for at fremme de bedst mulige betingelser for pædagogerne og udøvelsen af pædagogprofessionen. Fagforeningen varetager vores medlemmernes interesser over for lovgiver, arbejdsgiver og andre.
Følg pressemeddelelser fra BUPL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BUPL
BUPL: Lille fremgang i antal kommende pædagoger kalder på yderligere politiske tiltag15.3.2026 16:45:51 CET | Pressemeddelelse
En stigning på 2 procent i ansøgere til pædagoguddannelsen via kvote 2 er langt fra nok, når Danmark ifølge Finansministeriet kan mangle 3.800 pædagoger i 2035. Det bør få politikerne til at reagere, mener BUPL’s formand Elisa Rimpler.
BUPL: Flere pædagoger kan få en mere værdig tilbagetrækning5.3.2026 13:33:59 CET | Pressemeddelelse
Pædagogers arbejde slider både fysisk og psykisk. Derfor er det positivt, hvis flere kan få mulighed for en mere fleksibel og værdig tilbagetrækning, siger BUPL.
BUPL om OK26: Reallønsfremgang og mere frit valg25.2.2026 18:05:33 CET | Pressemeddelelse
Overenskomstforliget med KL sikrer pædagoger både reallønsfremgang og en ny fritvalgskonto, der er starten på mere fleksibilitet for den enkelte.
BUPL: Trygge rammer om det gode børneliv skal også gælde i SFO4.2.2026 15:02:15 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets valgoplæg om et klasseloft på 14 i de mindste klasser kan gøre en stor forskel for børns skolestart. Mindre børnefællesskaber giver bedre muligheder for ro, fordybelse og inklusion. Men et øremærket kvalitetsløft af SFO’en bør være en del af et forslag, så det rammer de mindste børns samlede skoledag, lyder det fra Elisa Rimpler, formand for BUPL, der samtidig glædes over, at minimumsnormeringer med forslaget også skal gælde i forårs-SFO.
Flere og flere pædagoger arbejder ikke med børn6.1.2026 08:36:39 CET | Pressemeddelelse
Der er akut behov for bedre løn og mere tid til at sætte fagligheden i spil for pædagoger, som i stigende grad forlader børneområdet. Det mener Elisa Rimpler, formand for BUPL.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum