Budgetaftale for 2023: Sagsbehandlere får færre sager på en række områder
Budgettet for Københavns Kommune for 2023 er på plads. Og socialområdet har også fået plads i den. Der er blandt andet afsat midler til at forkorte ventetiden til en bolig for mennesker med handicap og mennesker med sindslidelse, ligesom mange sagsbehandlere fremover får mere tid til hver sag.
”Vi ved, at færre sager på sagsbehandlernes bord vil gøre, at vi kan hjælpe udsatte mennesker hurtigere og bedre. Med tiltaget får vi mulighed for at hjælpe den enkelte godt videre ved at give vores medarbejdere mere tid til hver sag. Det er en win-win for både udsatte københavnere, som har brug for hjælp, og for vores medarbejdere, ” siger socialborgmester Karina Vestergård Madsen.
Der kommer også en pulje til nye initiativer til at fastholde medarbejdere og rekruttere nye. De skal sikre, at flere ufaglærte inden for socialområdet kan få efteruddannelse, og at nyansatte får en god start på arbejdspladsen ved hjælp af mentorer.
”Fastholdelse og rekruttering er en af vores helt store udfordringer. Det er helt afgørende, at de medarbejdere, som har valgt København til, har lyst til at blive her. Og at vi sikrer en ordentlig start for nye medarbejdere, så de er klædt godt på til opgaven. Det er en stor opgave og foreløbigt et mindre beløb, men det er et vigtigt skridt i den rigtige retning,” siger Karina Vestergård Madsen.
Herudover har alle partier bag aftalen forpligtet sig til, at der i næste års budget skal afsættes midler, så der ikke i de kommende år skal spares på for eksempel det forebyggende arbejde. De forpligter sig også på at indføre en såkaldt demografimodel, som sikrer, at budgettet på det udsatte børne- og ungeområde følger befolkningsudviklingen.
”Det er så vigtigt, at vi får stoppet besparelserne og de konstante bevillingsudløb på socialområdet og får sikret kontinuitet i, hvordan vi hjælper udsatte børn og unge. Det er jeg glad for, at vi har forpligtet os på,” siger Karina Vestergård Madsen.
Herudover er der afsat en større pulje til at sikre, at flere københavnere med sindslidelser, handicap eller andre udsatte, som venter på en botilbudsplads, hurtigere kan få en. De skal blandt andet gå til køb af nye botilbudspladser, nedbringelse af venteliste og andre indsatser, som kan hjælpe borgerne i en periode, indtil de får en plads.
Fakta:
- Der afsættes 114,6 mio. kroner over en fireårig periode til at nedbringe antallet af sager pr. sagsbehandler på en række områder. Det er på sager med borgere med sindslidelse, udsatte børn og unge, børn med autisme og unge med handicap.
- I første omgang iværksættes det nye tiltag med færre sager per sagsbehandler på fire områder i Socialforvaltningen. Erfaringen fra Socialforvaltningen har vist, at færre sager per sagsbehandler har hjulpet udsatte borgere hurtigere.
- Herudover afsættes der 15,6 mio. kroner årligt i fire år til initiativer til fastholdelse og rekruttering på socialområdet.
- Der afsættes 205,6 mio. kroner mio. kroner over en fireårig periode til at overholde forsyningsforpligtelsen for borgere med sindslidende, borgere med handicap og udsatte voksne.
- Partier bag aftale har indgået en hensigtserklæring om, at der fra 2025 indføres en demografimodel på børne- og ungeområdet, og at der skal afsættes varige midler til at opretholde serviceniveauet for udsatte børn og unge er fra 2024.
Kontakter
Socialborgmester Karina Vestergård Madsen kan kontaktes via pressechef i socialforvaltningen, Malene Kristensen, på tlf. 2325 6653 eller w78h@kk.dk.
Information om Københavns Kommune Socialforvaltningen

Bernstoffsgade 17
1592 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk/sof
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Socialforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Socialforvaltningen
Nyt pilotprojekt styrker anbragte unges overgang til voksenlivet5.9.2025 12:11:34 CEST | Pressemeddelelse
Overgangen til voksenlivet er svær for de fleste unge, men især anbragte unge kan snuble på vejen. Socialforvaltningen vil derfor nu sætte gang i et pilotprojekt, som giver anbragte unge mulighed for at komme i et forløb, der klæder dem bedre på til at tage fat på voksenlivet.
Huset Assak for socialt udsatte grønlændere bliver til virkelighed4.9.2025 11:44:44 CEST | Pressemeddelelse
Når grønlændere, der er socialt udsatte eller i risiko for at blive det, flytter til København, skal de kende deres muligheder for at få hjælp og støtte fra kommunen. Pengene til det nye hus Assak er sikret i forbindelse med Budget2026, som netop er indgået på Københavns Rådhus.
Autismehuset i København er nu åbent25.8.2025 17:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Stadigt flere børn, unge og voksne i København får stillet en autismediagnose. For at sikre den bedst mulige hjælp og støtte til dem og deres familier og netværk har Socialforvaltningen nu samlet alle forebyggende tiltag på autismeområdet under ét tag i Autismehuset.
Presseinvitation: Kom med til indvielse af Autismehuset i København20.8.2025 13:06:46 CEST | Presseinvitation
Socialforvaltningen i Københavns Kommune inviterer pressen til den officielle indvielse af Autismehuset. Det sker mandag den 25. august kl. 15.30 i Valby.
Enigt socialudvalg giver grønt lys til at genoptage arbejdet med at få bygget 59 almene boliger til sårbare unge19.6.2025 13:39:18 CEST | Pressemeddelelse
Socialudvalget i Københavns Kommune har besluttet, at der igen skal sættes gang i arbejdet med at opføre 59 almene boliger til udsatte unge. Socialforvaltningen skal have 100 procent anvisningsret til de almene boliger, der skal gå til unge, som for eksempel kan være truet af hjemløshed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum