Bryggeriforeningens direktør, Niels Hald, går på pension
Efter 26 år som direktør for Bryggeriforeningen har Niels Hald valgt at gå på pension.
”Til sommer fylder jeg 70 år og synes, at det er et godt tidspunkt at sige pænt farvel og tak til en fantastisk branche med smagfulde drikkevarer, stolte danske traditioner og en rodfæstet cirkulær tankegang. Jeg føler mig meget privilegeret over at have repræsenteret de danske bryggerier og tapperier i en tid med stærk innovation, både når det gælder produktudvikling og den grønne omstilling. Selv om det har været en svær beslutning, glæder jeg mig til at bruge mere tid på familien og fritidsinteresserne”, siger Niels Hald.
Da Niels Hald blev direktør i Bryggeriforeningen i 1996, kunne medlemmerne samles omkring et spisebord. Siden har Danmark gennemgået en sand øl-revolution, og i dag er 62 bryggerier og tapperier fra hele landet medlem af Bryggeriforeningen.
Globalt har danske bryggerier og tapperier en omsætning på 75 mia. kr. og beskæftiger næsten 50.000 mennesker. Branchen bidrager årligt til det danske velfærdssamfund med over 10 mia. kr. gennem skatter og afgifter samt værdiskabelse. I Danmark har vi i dag bryggerier i alle dele af landet, hvoraf mange ligger i mindre byer. 4600 personer er beskæftiget i bryggerierne og tapperierne, og branchen skaber desuden ca. 20.000 job i andre erhverv.
”Jeg beklager oprigtigt, at Niels har meddelt mig, at han stopper. Fra mig personligt og på vegne af hele bestyrelsen skal der lyde en uforbeholden tak til Niels for hans store indsats, hvor han dygtigt og engageret har repræsenteret vores branche og medlemsvirksomheders interesser. Den indsats er, og har været, uvurderlig. Trods en rivende udvikling er vores branche stærk og samlet. Samtidig nyder vi godt af en tillidsfuld dialog med politikere og myndigheder, hvad enten det drejer sig om eksempelvis afgifter, klimahensyn, sundhed, fødevaresikkerhed eller arbejdsmiljø. Det er ikke mindst Niels Halds fortjeneste”, siger formand for Bryggeriforeningen og adm. dir. for Carlsberg Danmark Peter Haahr Nielsen.
Niels Hald fortsætter som direktør indtil sommer, og der bliver nu iværksat en proces for at finde en ny direktør for Bryggeriforeningen.
Information om Bryggeriforeningen

Faxehus, Gamle Carlsbergvej 16
1799 København V
7216 2424https://www.bryggeriforeningen.dk/
Bryggeriforeningen er brancheorganisation og fælles talerør for bryggerier og tapperier i Danmark. Vi varetager og formidler medlemmernes interesser over for Folketinget, myndighederne, medierne og den øvrige offentlighed. Blandt andet når det gælder erhvervs-, miljø-, fødevare- og sundhedspolitik.
Følg pressemeddelelser fra Bryggeriforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bryggeriforeningen
Fødevarebranchen bakker op om Influentnævnet7.4.2025 11:59:50 CEST | Pressemeddelelse
Forbundet for Influenter og Bloggere under Dansk Journalistforbund har i dag annonceret oprettelsen af et nævn med fokus på etiske retningslinjer blandt influenter. Fødevarebranchen støtter initiativet og er selv ved at afdække mulighederne for et influentcertifikat med særligt fokus på ansvarlig markedsføring.
Frygt for lukning af bryggerier stiger4.3.2025 09:37:53 CET | Pressemeddelelse
Kun en tredjedel af Bryggeriforeningens medlemmer udelukker risiko for at lukke.
Store regionale forskelle på øl-udbud22.1.2025 12:07:14 CET | Pressemeddelelse
Sønderjyske bryggerier brygger flest Portere og Stout-øl, de fynske bryggerier flest øl af typen Mørk Ale, og nordjyske bryggerier flest Pilsnere og Classic. Men IPA er den øl-type, som danske bryggerier tilbyder det største udvalg af.
Hvid Januar giver tørst efter alkoholfri øl16.1.2025 11:18:27 CET | Pressemeddelelse
Hvid Januar giver bryggerierne et mersalg af alkoholfri øl på omkring 30% til butikkerne. Men også i årets øvrige måneder stiger salget pænt. I 2024 solgte bryggerierne 8,7% mere alkoholfri øl end året før.
KORREKTION - Antallet af danske bryggerier falder9.1.2025 13:49:55 CET | Pressemeddelelse
I den tidligere udsendte version i dag fremgik det, at antallet af bryggerier i Østjylland er faldet. Det er ikke korrekt. Samtidig var der enkelte fejl i grafikken - den er nu opdateret. Antallet af danske bryggerier i 2024 er uændret 220. Der blev færre danske bryggerier i 2024. Høje omkostninger presser branchen, og 2025 kan byde på flere bryggerilukninger. Men samtidig har udvalget af øl næppe været større – og måske heller ikke bedre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum