Kræftens Bekæmpelse

’Brun og skønhed’ vinder filmkonkurrence om solariebrug

Del
Elever fra 8. klasse på Kulsbjerg Skole nær Vordingborg vinder med kreativ og flot produceret kampagnefilm juryprisen i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens lommefilmkonkurrence ’Uegnet for børn. Sluk solariet’. I vinderfilmen ser vi, hvordan det går op for youtuberen Trine, at solariebrug – som hun reklamerer for på sin YouTube-kanal, faktisk øger hendes risiko for modermærkekræft med 60 pct.

Over 900 elever i 7.-8. klasse fra skoler over hele Danmark har i september konkurreret om at lave den bedste kampagnefilm om, hvorfor solariebrug ikke er for børn. Det har resulteret i omkring 230 film, optaget på tablets, hvor eleverne har givet deres bud på fortolkning og formidling af budskabet ’Uegnet for børn. Sluk solariet’.

Vinderfilmen sætter gang i debat om, hvor oplyste solariebrugere er

I sidste uge blev vinderfilmen valgt af en jury, som bestod af formand for Børnerådet Per Larsen, programchef i TrygFonden Mette Meldgaard og projektleder i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne Christina Schiøth. Valget af vinderfilm faldt på ’Brun og skønhed’, som er udtænkt og produceret af fem elever fra 8. klasse fra Kulsbjerg Skole nær Vordingborg.

Filmen har fokus på den fiktive hovedperson, Trine Becker, som laver en ny video til sin YouTube-kanal. Trine filmer sig selv i solcenteret for at reklamere for sponsoreren ’Brun og skønhed’. YouTuberen fremhæver udelukkende de fordele, hun ser ved solariebrug; nemlig at solariet bidrager til at gøre hende brun og lækker.

Vi følger Trine helt indtil til hun lægger sig ind i solariet, og det er tydeligt at mærke, at vores hovedperson glæder sig til resultatet. Da turen i solariet er slut, sidder Trine veltilfreds i centeret og begynder spændt at læse kommentarer op fra hendes YouTube-følgere, der har fulgt hende lige til dette punkt. Her blegner Trines glade humør imidlertid. Trines følgere skriver nemlig, at det ikke er pænt at være solariebrun, og at Trine øger sin risiko for at få modermærkekræft med 60 pct. ved at gå i solarium. Kommentarerne hyler den unge Youtuber helt ud af den, og hun ender med at måtte stoppe videoen.                            

Ud af mange gode lommefilm valgte vi ’Brun og skønhed’ som vinder. Filmen er flot produceret og er med til at sætte gang i debatten om, hvor oplyste unge solariebrugere egentlig er, når det kommer til, hvilke helbredsmæssige konsekvenser solariebrug kan føre med sig. Vi har set flere eksempler på markedsføring af solarier, hvor der primært fokuseres på positive virkninger af solariebrug i stedet for de helbredsmæssige skadevirkninger. Af den grund kan jeg godt forstå, hvis nogle unge ikke er klar over, hvor skadeligt solariebrug egentlig er, fortæller Christina Schiøth, projektleder i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne.

Hun tilføjer, at vinderfilmen også sætter fokus på den problemstilling, at mange bloggere betales for at have en holdning til forskellige produkter. Som ung forbruger kan man godt blive forvirret over, hvad der er reklame, og hvad der er udtryk for en reel holdning hos den blogger, som man følger og ser op til.

En lærerig indsats

Efter at have deltaget i konkurrencen fortæller 75 pct. af de unge, at de ved mere om sammenhængen mellem brug af solarium og kræft i huden, mens 47 pct. angiver, at de har ændret deres holdning til solarier. Det viser Solkampagnens evaluering fra et af de tidligere år, hvor lommefilmkonkurrencen har kørt.

- Det har en gavnlig effekt at involvere unge i kommunikationen af forebyggelsesbudskaber, når de skal lære om sundhed. Fakta om solariebrug og kræft bliver mere relevant for dem, når de selv skal formidle budskabet videre til deres jævnaldrende,siger Mette Meldgaard, programchef i TrygFonden.

Eleverne bag vinderfilm overraskes

I dag (onsdag 11. oktober kl. 10) får eleverne bag vinderfilmen og deres klassekammerater overbragt nyheden om, at de har vundet lommefilmkonkurrencen ’Uegnet for børn. Sluk solariet’ 2017. Eleverne bag vinderfilmen modtager biografbilletter til hele klassen.

Se vinderfilmen

Se årets vinderfilm

Se de øvrige film

----------------------------------------------

Fakta om kræft og solarieforbrug

  • Modermærkekræft er den hyppigste kræftform blandt unge i alderen 15-34 år.
  • Oftere end hver anden dag får en ung dansker i alderen 15-34 år konstateret modermærkekræft (ca. 200 nye tilfælde årligt).                                           
  • Der ca. 60 pct. øget risiko for at få modermærkekræft, hvis du går i solarium, før du fylder 35 år.  

Nøgleord

Kontakter

Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne
Christina Schiøth
3525 7416 / chrjen@cancer.dk

Billeder

Information om Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse
Strandboulevarden 49
2100 Kbh Ø

http://www.cancer.dk

Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne

Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden står bag Solkampagnen ”Skru ned for solen mellem 12 & 15”. Formålet med kampagnen er at få danskerne til at omgås solen med omtanke og undgå solariet for at reducere risikoen for at få kræft i huden. Læs mere om kampagnen på www.solkampagnen.dk

Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye