Danske Vandværker

Brug ikke sprøjtemidler til at bekæmpe ukrudt

Del

Danske Vandværker er glade for, at salget af sprøjtemidler er for nedadgående. Ifølge Miljøstyrelsens undersøgelse fra 2016, som viser salget af sprøjtemidler til private i perioden fra 2007 til 2014, blev der i 2014 solgt 25 ton sprøjtemidler til private. I 2007 købte private danskere 29 ton sprøjtemidler, salget er altså faldet med fire ton.

Det er en glædelig udvikling, for i Danmark har vi noget af det bedste drikkevand i verden, og sådan skal det blive ved med at være, derfor skal vi alle være med til at værne om vores grundvand. Danske Vandværker har netop sat fuld gas på Sprøjtefri Have kampagnen, som er rettet mod haveejerne. Alle sejl er sat til med spots på både tv og i radioen, og en lang række gode aktører på vandområdet har over hele landet bakket op om kampagnen på fornem vis.

”Jeg synes, det er rigtig fint, at salget af pesticider til private er for nedadgående”, siger Allan Weirup, som er direktør i Danske Vandværker og fortsætter: ”Men når jeg samtidig kan se, at en rundspørge foretaget af Ritzau viser, at seks kommuner, fordelt over hele landet, vil udskifte gasbrænderen med sprøjtegift, så bliver jeg bekymret. Kommunernes Landsforening aftalte jo ellers i 1998 med den daværende regering, at al brug af sprøjtegift skulle udfases, og det gik jo faktisk rigtig fint et godt stykke tid. Men nu er den altså tilsyneladende gal igen”, fastslår Allan Weirup. Han opfordrer alle, både kommuner og private, til at bekæmpe ukrudt uden brug af sprøjtemidler.

Nøgleord

Kontakter

Dorthe G. Rasmussen, Pressemedarbejder i Danske Vandværker,
direkte 5613 0332, mobil 2670 7106 eller dr@danskevv.dk.

Information om Danske Vandværker

Danske Vandværker
Danske Vandværker
Solrød Center 22 C
2680 Solrød Strand

56 14 42 42http://www.danskevv.dk

Danske Vandværker er brancheforening for landets vandværker. Medlemsskaren tæller også vandbranchens industri og leverandører. Danske Vandværker er den eneste brancheforening, som alene koncentrerer sig om forsyning af drikkevand.

Følg pressemeddelelser fra Danske Vandværker

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Vandværker

Det lysner for beskyttelsen af de boringsnære områder24.8.2018 13:46pressemeddelelse

I går, torsdag 23. august, var der samråd i Miljø- og Fødevareudvalget. Emnet var de mange pesticider, som er fundet i vores grundvand i den seneste tid. Danske Vandværker arbejder for et fuld stop for brug af pesticider i de boringsnære beskyttelsesområder. Nu ser det ud til, at det arbejde bærer frugt, da miljøminister Jakob Ellemann-Jensen under samrådet sagde, at han er åben for at indføre stramninger på pesticidområdet til gavn for drikkevandet.

Cyberhysteri – ingen grund til nervøsitet for det danske drikkevand20.7.2018 13:23pressemeddelelse

At de danske vandværker ikke er omfattet af regeringens nye cyberstrategi skaber ingen bekymring hos Danske Vandværker, der med sine knap 2.000 medlemmer leverer næsten hvert andet glas drikkevand til danskerne. Vandværkernes evne til at forsyne borgerne med drikkevand er ikke truet af cyberkriminelle, som det ellers fremgår af Jyllands-Posten i dag fredag. Her fremføres det blandt andet, at fordi nogle it-hackere har skaffet sig adgang til et vandværks SCADA-styresystem, vil det udgøre en trussel mod danskernes drikkevandsforsyning. Dette vil kun medføre et midlertidigt stop eller en uregelmæssighed i vandforsyningen, der straks vil blive opdaget og rapporteret til vandværket.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum