Brug for større faglighed i den grønne omstilling
En fjerdedel af alle renoveringsprojekter overholder tilsyneladende ikke energikravene i Bygningsreglementet. Det er hovedkonklusionen i en ny analyse fra Energistyrelsen og Bolig- og Planstyrelsen.
”Med tanke på, hvor vigtige energieffektiviseringer er for den grønne omstilling, er det bekymrende, at der stadig er så stor en del af klimaskærmsprojekterne, som ikke er tilstrækkeligt energioptimerede. For når ikke kravene overholdes, ender det med et energispild, vi ikke har råd til, hvis klimamålene skal nås,” siger Maria Christina Rizzo, konsulent hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer cirka 4.100 virksomheder indenfor el, vvs og metal.
Hun ærgrer sig dog over, at den nye rapport i overvejende grad fokuserer på boligernes klimaskærm – eksempelvis vinduer og isolering – mens tekniske installationer som fx opvarmning med varmepumper stort set overses.
“Vi fylder konstant mere teknik ind i vore bygninger, og tekniske installationer fylder stadigt mere af den samlede byggesum. Samtidig ved vi fra tidligere undersøgelser, at det netop er velfungerende tekniske installationer, der giver mest grøn omstilling og CO2-reduktion for pengene, når vores hjemlige energiforbrug skal reduceres,” siger Maria Christina Rizzo og uddyber:
”Derfor burde netop disse områder også have en mere fremtrædende rolle, når vi kortlægger den håndværksmæssige kvalitet af renoveringsprojekter. Og det er ærgerligt, at rapporten ikke kortlægger status for alle byggeriets aktører,” siger hun.
Rapporten peger også på behovet for i højere grad at undervise i energikravene på erhvervsuddannelserne, så elever og lærlinge bliver klædt bedre på til at træde ind i den grønne omstilling. Et behov, Maria Christina Rizzo bakker op om. Hun understreger, at man på de tekniske uddannelser faktisk allerede ER godt i gang med dette arbejde.
”Eksempelvis er vvs-energiuddannelsen blevet styrket med mere fokus på klima med nye elementer som IoT, intelligente installationer og varmepumper for at klæde den nye generation af faglærte på, så deres kompetencer bedst muligt understøtter den grønne omstilling. Vi skal heller ikke glemme, at rigtig mange virksomheder løbende styrker deres kompetencer på området. Det sker fx i forhold til varmepumper lige for tiden. Men det er naturligvis vigtigt, at alle relevante erhvervsuddannelser springer med på den grønne bølge,” siger hun.
Til gengæld rammer analysen plet, når den understreger, hvor vigtig en rolle økonomien spiller for boligejernes lyst til at give deres bolig en grøn overhaling.
”Det svarer til resultaterne fra vores egen seneste befolkningsundersøgelse, hvor 60 procent af boligejerne blandt andet svarede, at økonomiske tilskud eller støtteordninger i nogen eller høj grad havde betydning for deres lyst til at investere i energirenoveringer af deres hjem. Derfor er der også brug for at fastholde det politiske fokus på netop dette område, som man på det seneste også har gjort det med fx det styrkede håndværkerfradrag og Bygningspuljen,” siger Maria Christina Rizzo.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Maria Christina Rizzo, konsulent hos i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 60 43 57 67
Billeder
Information om TEKNIQ Arbejdsgiverne
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne
Magnus, Andreas og Jakob vinder DM i Skills 202420.4.2024 15:39:09 CEST | Pressemeddelelse
Landets bedste elektriker-, vvs- og klejnsmedelærlinge hedder Magnus, Andreas og Jakob. De kan være med til at inspirere andre til en karriere i det tekniske erhvervsliv, lyder det fra TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Hvor meget CO2 har du sparet klimaet for i dag?17.4.2024 07:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Ladestandere, varmepumper og vindmøller. Faglærte i det tekniske erhvervsliv sparer klimaet for tonsvis af CO2, viser beregninger. Det er vigtigt, at flere får øjnene op for den værdi og faglige stolthed af hensyn til vores fælles fremtid, lyder det fra TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed15.4.2024 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Unge søger i stigende grad efter meningsfulde arbejdsliv, hvor de ikke kun får en løncheck hver måned, men også bidrager til et større formål. Og her har Danmarks faglærte al mulig grund til at ranke ryggen og være stolte over det, de bidrager til samfundet med. TEKNIQ Arbejdsgiverne har derfor taget initiativ til kampagnen “Værdi Hver Dag”, der bliver bakket op af Dansk El-Forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet.
TEKNIQ Arbejdsgiverne: Stærkt arbejdsmarked med færre ledige og få konkurser12.4.2024 10:38:09 CEST | Pressemeddelelse
Både antallet af ledige og konkurser falder, viser nye tal fra Danmarks Statistik. TEKNIQ Arbejdsgiverne genkender udviklingen fra det tekniske erhvervsliv og opfordrer til at holde fokus på nødvendige tiltag for at sikre nok kvalificerede medarbejdere i fremtiden.
APRILSNAR! Ny aftale: Forældre skal have bonus, når deres barn bliver elektriker1.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aprilsnar! TEKNIQ Arbejdsgiverne og Dansk El-Forbund vil fremover give forældre en kontant belønning på 100.000 kroner, når deres barn bliver udlært elektriker for at dække fremtidens behov for arbejdskraft. Pengene skal komme fra nystiftet fond.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum