L&F

Brug for reform af forsyningssektoren

Del

Landbrug & Fødevarer er enig med regeringen i, at der ligger milliarder at hente i at effektivisere forsyningssektoren

Mens vi kan glæde os over, at danske atleter har klaret sig godt ved OL, ligger det tungere med konkurrenceevnen hos danske virksomheder. De konkurrerer så at sige med en klods om benet i form af høje omkostninger til blandt andet vand og energi.

Derfor er det rigtigt set af energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt at tage fat på en effektivisering af forsyningssektorerne, siger direktør i Landbrug & Fødevarer Flemming Nør-Pedersen

- Der er ingen tvivl om, at både virksomheder og private kan spare store beløb i dagligdagen, hvis vores forsyningsselskaber bliver mere effektive. En analyse, vi har lavet her hos Landbrug & Fødevarer, viser, at der er mellem fire og otte mia. kr. at hente, hvis alle effektiviseringsgevinster høstes. Det er penge, samfundet ikke har råd til at gå glip af, siger Flemming Nør-Pedersen

Beslutningen om at effektivisere forsyningssektoren baserer ministeriet på en rapport fra konsulentvirksomhederne McKinsey & Company og Struensee & Co. Konsulentvirksomhederne peger på et effektiviseringspotentiale på op mod 7 mia. kr. årligt fra 2025. Et tal, der lægger sig inden for det spænd, Landbrug & Fødevarer har regnet sig frem til.

Det tal kom frem i sidste uge, og debatten handlede efterfølgende om, hvorvidt vandværker, elselskaber og andre forsyningsvirksomheder skal privatiseres eller ej. 

- For os er det ikke væsentligt, hvem der ejer selskaberne. Det vigtige er, at de drives professionelt og effektivt til gavn for forbrugerne samt, at der er fri konkurrence mellem selskaberne.. Vi skal frem for alt undgå monopoler, der har frit slag til at malke forbrugere, siger Flemming Nør-Pedersen.

Yderligere kommentarer:
Direktør Flemming Nør-Pedersen via pressekonsulent Morten Bonde mobil 51671567

Information om L&F

L&F
L&F
Axeltorv 3, 1. sal
1609 København V

3339 4000http://www.lf.dk/
Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på 156 milliarder kroner årligt og med 169.000 beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt.

Følg pressemeddelelser fra L&F

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra L&F

L&F: Vi står klar til at levere, Løkke3.10.2017 13:05pressemeddelelse

Fødevareklyngen kan og vil levere et endnu større bidrag til Danmarks vækst og velfærd. Sådan lyder det fra Karen Hækkerup, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, efter statsministerens åbningstale. - Vores erhverv er en massiv vækstmotor i hele Danmark. Uanset om det handler om at skabe arbejdspladser, eksport, udnytte muligheder inden for digitalisering, innovation eller bæredygtighed, så er fødevareklyngen en af regeringens vigtigste samarbejdspartnere. Og vi kan levere endnu mere, hvis vi får de optimale vilkår, siger hun. Fødevareklyngen beskæftiger 186.000 personer og eksporterer årigt for 156 milliarder kroner. Fødevareklyngens nettovalutaindtjening opgøres til 84 mia. kroner, som går til dansks forbrug og velfærd. - Made in Denmark er et kvalitetsstempel. Men det er også et kvalitetsstempel, som vi skal fremtidssikre, så fødevareerhvervets eksport også fremover kan sikre tusindvis af arbejdspladser på tværs af Danmark. Men det kræver, at regeringen fortsætter af reformsporet, fo

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum