Brug for markant løft af erhvervsskolerne
30.8.2021 11:43:39 CEST | 3F | Pressemeddelelse
Finanslovsforslaget for 2022 og den økonomiske redegørelse viser, at regeringen har rigtig godt styr på dansk økonomi, mener Danmarks største fagforbund, 3F.
”Der er grund til at rose regeringen for at have en sikker hånd på rattet i en meget svær tid,” siger forbundsformand i 3F," Per Christensen.
”Vi er gået fra asken til ilden, og derfor er det fornuftigt, at regeringen trykker en smule hårdere på den finanspolitiske bremse og tager lidt mere af toppen på det økonomiske opsving. Men det er en balancegang. Vi skal ikke bremse så hårdt, så opsvinget risikerer at gå i stå, inden det for alvor er kommet i gang. Erfaringerne efter finanskrisen skræmmer. Her blev der strammet alt for tidligt,” siger Per Christensen.
Per Christensen understreger behovet for at udvikle det danske samfund blandt andet gennem de 2. generationsreformer, som en ekspertgruppe arbejder med i øjeblikket.
”Her er det helt afgørende, at de kommende års reformer ikke vender den tunge ende nedad. Vi skal udvikle vores samfund, så vi får alle med og ingen efterlades på perronen. Det er heldigvis også denne regerings udgangspunkt, og det er jeg glad for,” siger Per Christensen.
Fokus på uddannelse
3F’s forbundsformand peger på, at der skal ske massive investeringer i uddannelse, efteruddannelse og uddannelsesinstitutioner, hvis Danmark fortsat skal være frontløber i den grønne omstilling de kommende årtier.
”Vi skal skabe en grønnere verden samtidig med, at vi får alle med på vognen. Med det rigtige ambitionsniveau kan vi både skabe forbedringer i forhold til klimaet og sikre et fortsat lige samfund. Jeg mener, at alle uddannelser fra grundskole til videregående uddannelser skal indeholde undervisning i, hvordan det enkelte fag kan benyttes til at skabe en stærkere klimaindsats,” siger Per Christensen. Han understreger, at der især skal investeres stort på erhvervsskolerne, hvis vi skal lykkes med de grønne ambitioner.
”Det er på erhvervsuddannelserne, vi uddanner den arbejdskraft, der skal sikre den grønne udvikling. Derfor er det katastrofalt, at mange fortsat vælger andre veje end en faglært uddannelse,” siger Per Christensen.
”Frem mod 2030 kommer vi til at mangle op mod 100.000 faglærte. Det er måske den mest alvorlige trussel mod vores velstand. Der er i de seneste år iværksat en række initiativer og reformer. Lige lidt hjælper det. Der er derfor brug for drastiske ændringer,” siger 3F’s forbundsformand.
”I 3F foreslår vi derfor, at uddannelsesvalget for de unge forenkles, så der er én indgang til ungdomsuddannelserne. Alle unge skal gå ind ad den samme dør og have samme forløb det første år, før der vælges retning. Det handler om at skabe et bedre ungdomsmiljø og bedre muligheder for informerede valg - og ikke mindst nedbryde barrierer og komme indgroede fordomme til livs,” siger Per Christensen.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
3F sænker prisen med 100 kroner23.10.2026 09:00:20 CEST | Pressemeddelelse
3F-medlemmer får en månedlig besparelse på 100 kroner. Det lavere kontingent er en del af en større indsats for at styrke fagforeningen og gøre medlemskabet mere attraktivt.
Vaskeri i Holbæk kåret til Årets Arbejdsplads21.10.2026 17:47:27 CEST | Pressemeddelelse
Titlen som "Årets Arbejdsplads" og "Årets Tillidsvalgte" blev onsdag uddelt, da fagforbundet 3F afholdt et større arrangementet i København.
Tre virksomheder kæmper om titlen som Årets Arbejdsplads20.10.2026 09:14:29 CEST | Pressemeddelelse
Medarbejderne fortæller om godt arbejdsmiljø, gode udviklingsmuligheder, tryghed og gode ledere, og vinderen belønnes med 25.000 kroner – ubeskåret til personalekassen.
Kriminelle scorer kassen på arbejdsmarkedet: Nu skal der sættes hårdt ind14.10.2026 08:51:26 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for, at myndighederne sætter hårdt ind for at bekæmpe kriminalitet på det europæiske arbejdsmarked. Sådan lyder budskabet fra 3F og Det Europæiske Bygnings- og Træarbejderforbund.
3F: Gode takter i finansloven9.10.2026 12:00:53 CEST | Pressemeddelelse
Det er godt at regeringen vil forbedre Tidlig (Arne) pensionen og positivt, at regeringen genindfører Store Bededag og lægger op til forbedringer på en række velfærdsområder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
