Brug for blodplasma til livsvigtig medicin

Regionsrådet har vedtaget en ny plan for organiseringen af bloddonation, der lever op til fremtidens krav om blodplasma. Blodplasma bruges til at fremstille livsvigtig medicin til blandt andet bløderpatienter, kræftramte og mennesker med sygdomme i immunsystemet.

- Vi skal bruge bloddonorernes blod og tid bedst muligt. Det skal passe til patienternes behov, siger formand for sygehusudvalget Anne Møller Ronex.

Men Danmark kan ikke længere selv dække patienternes behov for plasma – og den internationale forsyningssituation er usikker og præget af stigende priser og mangel.

Fra 16 til 40 tons

- For at sikre fremtidig forsyningssikkerhed i Danmark skal regionerne udbygge kapaciteten til tapning af blodplasma fra cirka 100 til 280 tons om året. Region Sjælland skal derfor øge sin nuværende plasmatapning fra cirka 16 til 40 tons, fortæller Anne Møller Ronex.

Mens behovet for plasma til at behandle patienter stiger, gør det sig ikke gældende for de øvrige blodkomponenter, røde blodlegemer og blodplader. Behovet for fuldblodstapning – altså almindeligt donorblod - er stabilt eller let faldende.

Her er planen

Planen betyder, at der etableres nye plasma-tappecentre ved sygehusene i Køge (starten af 2023), Slagelse (2024) og Roskilde (2026). Der tappes i forvejen i Holbæk, Næstved og Nykøbing F. Plasma-tapning kræver særlige rum og kan derfor ikke foretages i mobile tappeenheder.

Det betyder samtidig, at ”blodbussen” får færre stoppesteder i løbet af 2023. Syv* byer, hvor der i dag er få donorer, får ikke længere besøg: Korsør, Høng, Nykøbing Sjælland, Faxe, Haslev, Stege og Maribo. Der bliver fortsat mobile tappesteder i Nakskov, Vordingborg, Ringsted og Kalundborg.

Bloddonorerne bakker op

De lokale bloddonorer giver deres opbakning til, at de seks små tappesteder lukkes for at opfylde behovet for at tappe mere plasma fremfor fuldblod.

- Vi støtter planen, da den sikrer, at donorernes indsats gør størst mulig gavn for patienterne i vores region, siger Charlotte Dall, formand for Bloddonorerne i Region Sjælland.

Det er Bloddonorerne, der har opgaven med at fastholde og rekruttere bloddonorer.

- Vi har brug for alle vores bloddonorer, og vi håber, at de har lyst til at fortsætte, selv om det måske betyder, at nogle skal køre lidt længere for at gøre en god indsats. Vi ser frem til, at der med nye plan kommer længere åbningstider i blodbankerne, så flere kan få det til at passe ind i hverdagen, siger Charlotte Dall.

FAKTA

Plasma-tapning

• Tapning af fuldblod og plasma sker for at fremstille tre forskellige komponenter: Røde blodlegemer, blodplader og plasma.
• Plasma er den væske, som blodcellerne flyder rundt i.
• Plasma anvendes især til at producere lægemidler med stoffet immunglobulin. Det er kroppens ”egen-producerede” antistoffer og er livsnødvendig for patienter med nedsat immunforsvar, som ikke kan bekæmpe infektioner selv. Plasma kan også bruges direkte i patientbehandlingen, f.eks. ved akutte blødninger på ulykkessteder.
• Ved en plasma-donation tappes blodet som normalt, men ledes ind i en blodcelle-separator, hvor det centrifugeres, og plasmaet adskilles fra blodcellerne. Det resterende blod, dvs. blodplader, hvide og røde blodlegemer, føres tilbage til donoren. Kroppen gendanner hurtigt ny plasma. Det tager cirka 45 minutter at give blodplasma.

Læs mere om det at være bloddonor på bloddonor.dk, hvor man også kan melde sig som donor.

FAKTA

Her kan du donere blod

Sygehusene
I blodbankerne på alle seks sygehuse i Holbæk, Slagelse, Næstved, Roskilde, Køge, Nykøbing F.
Plasma tappes aktuelt i Holbæk, Næstved og Nykøbing F. og etableres i Køge (starten af 2023), Slagelse (2024) og Roskilde (2026).

Mobile tappesteder
Der bliver fortsat mobile tappesteder i Nakskov, Vordingborg, Ringsted og Kalundborg (Sundhedscentret og Novo Nordisk). De mobile tappesteder i Korsør, Høng, Nykøbing Sjælland, Faxe, Haslev, Stege og Maribo ophører i løbet af 2023.

* rettelse fra seks til syv byer