Britta Byströms elegante værker henter inspiration fra litteraturen og kunstens verden
27.2.2023 15:39:39 CET | Dacapo Records | Pressemeddelelse

Den svenske komponist Britta Byström fortæller historier og opbygger strukturer ud fra klare, stemningsfulde og elegante virkemidler. Hendes talent for klangfarver og vilje til at lade sit instinkt lede, er tydeligt på det nye album Letter in April, som også demonstrerer Athelas Sinfoniettas begejstring for komponisten.
Inspiration fra litteraturen og kunstens verden
Det nye album indeholder fire verdenspremiereindspilninger af fire ensemble- og soloværker. Titelværket Letter in April for klarinet, violin, cello og klaver kredser tematisk om den næsten umærkelige forvandling der antyder forårets komme, inspireret af Inger Christensens digtsamling af samme navn.
Baum in der Stadt for soloviolin er indspillet af Anne Søe. Værkets titel er påvirket af Paul Klees malerititler, og i kompositionen arbejder Byström ud fra en nærmest arkitektonisk tilgang og lader værket tage udgangspunkt i et klart defineret motiv eller "byggelement", der høres lige fra begyndelsen.
I 2019 bestilte Aarhus Unge Tonekunstnere fem nordiske komponister til at skrive et værk inspireret af den islandske Njals saga til Taïga String Quartet. På det nye album kan man høre Byströms bidrag, nemlig strygekvartetten Images from the Floating World i seks korte satser med hver sin musikalske karakter, fra det blide og lyriske til det swingende og rytmiske.
Cellist Maria Isabel Edlund er solist i cellokoncerten Figures at the Seaside, som har titel efter et surrealistisk maleri af Picasso. Koncerten er udviklet i tæt samarbejde med Edlund. Værket kombinerer celloens menneskelignende stemme med et alsidigt lille ensemble, og tager udgangspunkt i cellistens spillestil og forhold til Bachs musik.
Lysende klangflader og bølgende melodier
Britta Byströms værker er karakteriseret af en sart elegance, disciplineret legesyge og en minimalistisk tendens til at skabe hele værker ud fra en enkelt akkord, en figur eller et tema. Allerede Byströms første værk (2002) fastslog hendes interesse for høje tonelejer og lysende klangflader, med bølgende melodier der synes at være opstået indefra.
Britta Byström har skrevet operaer, orkesterværker og vokalværker og forholder sig ofte til store, eksistentielle temaer fra psykisk sårbarhed til klimaforandringer og de særlige udfordringer for den samiske befolkning i de nordiske landes koldeste egne.
Releasekoncert og artist talk
Udgivelsen fejres med en releasekoncert og artist talk tirsdag d. 21. marts i Havesalen i Musikhuset København fra kl. 16-18. Ved arrangementet introduceres musikken af Britta Byström i samtale med forlægger Jonas Bille Gamkjær, hvorefter Athelas Sinfonietta opfører et uddrag af værkerne fra albummet. Der er gratis adgang til arrangementet. Læs mere her
Udkommer den 17. marts 2023
Athelas Sinfonietta
Anne Søe Ngoc, violin
Maria Isabel Edlund, cello
Eirik Haukaas Ødegaard, dirigent
59 minutter
CD: 8.226724
Kontakter
Asta Ravn CorneliusAnsvarlig for presse og markedsføringDacapo Records
Tlf:22868980asta@dacapo-records.dkBilleder
Links
Information om Dacapo Records
Dacapo Records er Danmarks nationale pladeselskab for klassisk og ny musik.
Siden 1989 har vi udgivet mere end 600 CD’er, DVD'er og rent digitale udgivelser, primært med musik af danske komponister. Vores katalog spænder lige fra de tidligste barokværker af komponister som Dietrich Buxtehude til den yngste nyskrevne musik i dag.
Dacapo Records går helhjertet op i at understøtte dansk musikliv. Ikke blot ved at udgive musik, der ellers ikke ville kunne vinde udbredelse på almindelige markedsvilkår. Men også ved at promovere danske komponister i udlandet.
Det kræver, at vi lever op til de højeste internationale standarder, og derfor sætter vi en ære i kvaliteten af vores udgivelser. Det er grunden til, at vi samarbejder med de bedste danske og nordiske kunstnere såvel som internationale topensembler som Wiener Filharmonikerne, New York Filharmonikerne, Lapland Kammerorkester og Kronos Kvartetten.
Følg pressemeddelelser fra Dacapo Records
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dacapo Records
Oplev lyden af Kronborgs musikalske storhedstid26.8.2026 08:59:11 CEST | Pressemeddelelse
Ny udgivelse præsenterer lyden af renæssancekongernes overdådige hof, hvor berømte internationale gæster satte deres præg på det blomstrende danske musikliv.
To pianister, ét klaver: Kuhlaus musik for fire hænder24.8.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Musik for firhændigt klaver rummer dramatiske muligheder og tæt samspil. Friedrich Kuhlau mestrede genren fuldt ud og snart kan de komplette værker høres på CD og streaming.
Lyden af Kronborgs musikalske storhedstid21.8.2026 13:25:13 CEST | Pressemeddelelse
Musica Ficta og Bo Holten udgiver The Kronborg Collection: Music in Denmark 1550–1650, en imponerende samling af dansk og international musik, der klingede på det berømte slot under den blomstrende danske renæssance.
Den første kvindelige danske symfoniker7.8.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nancy Dalberg skrev sig på sensationel vis ind i en af de mest krævende musikalske genrer med sin symfoni fra 1917. Snart kan den endelig høres i ny indspilning med Copenhagen Phil og Thomas Dausgaard.
Mytiske væsner spøger i Mogens Christensens musik1.6.2026 13:21:51 CEST | Pressemeddelelse
Messiaen Quartet Copenhagen spiller musik af Mogens Christensen på nyt album inspireret af venlige spøgelser, mytisk tåge og underjordiske floder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum





