Britisk virksomhed skal opkræve ubetalte p-afgifter hos udenlandske virksomheder
15.1.2021 07:00:03 CET | Transportministeriet | Pressemeddelelse
Kun 17 procent af parkeringsudgifterne, der blev udskrevet til udenlandske køretøjer mellem den 1. januar 2019 og 30. juni 2020, er betalt. Færdselsstyrelsen overtog kontrollen med parkeringsreglerne på de statslige rastepladser langs motorvejsnettet den 1. januar 2019, men det er en administrativ tung opgave at opkræve afgifterne hos udenlandske virksomheder. Derfor har Færdselsstyrelsen indgået aftale med Euro Parking Collection plc (EPC), som fremadrettet skal opkræve ubetalte parkeringsafgifterfra skyldnere uden for Danmarks grænser.
- Det skal være slut med udenlandske lastbiler, der ser stort på vores regler og spekulerer i, at vi ikke kommer efter dem. Langt de fleste parkeringsafgifter, der er udskrevet til danske køretøjer, bliver betalt, og det er helt urimeligt over for dem, der rent faktisk betaler, at udenlandske virksomheder bare lader p-afgifterne ligge. Derfor styrker vi indsatsen med opkrævningen af ubetalte afgifter, således at udenlandske virksomheder skal regne med at blive stillet til ansvar, når de bryder reglerne. Det er kun rimeligt, og dermed bliver forholdene for virksomhederne ens for alle, siger transportminister Benny Engelbrecht.
77 procent af parkeringsafgifter til danske køretøjer udskrevet mellem den 1. januar 2019 og 30. juni 2020 er betalt. Fra den 1. januar 2019 og frem til den 30. november 2020 har Færdselsstyrelsen udskrevet cirka 9.300 parkeringsafgifter, hvoraf godt 8.000 er udskrevet til udenlandsk registrerede køretøjer – svarende til 85 procent af alle parkeringsafgifter. De ubetalte parkeringsafgifter vil nu overgå til EPC, hvilket er 6.600 sager, som svarer til et beløb på cirka 11 millioner kroner.
Det britiske firma får 20 procent af de parkeringsafgifter, de får opkrævet. Færdselsstyrelsen forventer, at de første sager vil kunne overføres til EPC inden udgangen af uge tre.
Nøgleord
Information om Transportministeriet
Følg pressemeddelelser fra Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Transportministeriet
Sikkerheden i luftrummet øges med nyt anmeldelsessystem for droneflyvninger20.2.2026 11:53:49 CET | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter cirka 1,2 milliarder kroner i 2026 til en akutpakke på beredskabsområdet.
Fremtidssikring af jernbanen ved Ringsted20.2.2026 07:01:24 CET | Pressemeddelelse
2,7 milliarder til kapacitetsudvidelse og hastighedsopgradering af jernbanen ved Ringsted.
Pulje med 160 millioner kroner til grønne lastbiler4.2.2026 07:00:50 CET | Pressemeddelelse
Puljen til grøn omstilling af tung vejtransport åbner for ansøgere, der ønsker støtte til indkøb og leasing af grønne lastbiler, etablering af depotladning og -tankning til brint og el samt destinationsladning.
Kystredningstjenesten får mulighed for at bruge grønne blink i trafikken2.2.2026 07:01:15 CET | Pressemeddelelse
Fra den 1. februar 2026 kan redningspersonale fra Kystredningstjenesten bruge grønne blink, når de er kaldt ud til en livreddende opgave.
To millioner til kampagne der skal få børn til at cykle29.1.2026 07:04:20 CET | Pressemeddelelse
Cyklistforbundet modtager midler fra Cykelpuljen i Aftale om infrastrukturplan 2035 til at gennemføre kampagnen ’Alle børn cykler’ til efteråret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum