Brintrør mellem Danmark og Tyskland er ekstremt vigtigt for den grønne omstilling
24.3.2023 10:07:42 CET | Green Power Denmark | Pressemeddelelse
- Man må ikke undervurdere betydningen af denne aftale. Vi skal skabe sikkerhed for en infrastruktur til grøn brint, før virksomhederne for alvor tør investere i anlæg, der kan producere brint. Derfor er beslutningen om at lægge brintrør mellem Danmark og det kolossale marked i Tyskland ekstremt vigtig, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.
Aftalen mellem Danmark og Tyskland har endnu ikke karakter af en investeringsbeslutning. Men myndighederne indgår nu et mere formaliseret samarbejde og understøtter de aktører, der konkret skal bygge brintinfrastrukturen.
- Vi havde gerne set en egentlig investeringsbeslutning. Lige nu står hele branchen og venter på, at de mange ambitioner bliver konkrete. En investeringsbeslutning nu kunne have været startskuddet til en række nye investeringer og arbejdspladser i Danmark. Først når der kommer sikkerhed for den statslige infrastruktur vil vi se, at de mange private investeringer følger efter, siger Kristian Jensen og understreger:
- I næste fase af den grønne omstilling skal vi have stort set hele vores samfund til at køre på grøn strøm, enten direkte eller indirekte. Vi kommer kun i mål med den opgave, hvis vi ud over et stærkere elnet også får lagt brintrør på kryds og tværs i Europa, som kan transportere den grønne energi fra producenter til forbrugere over lange afstande. Dagens aftale bringer os et vigtigt skridt nærmere at få etableret en fælleseuropæisk brintinfrastruktur.
Tyskland vil ifølge sin nationale brintstrategi efterspørge 76-96 TWh grøn brint i 2030. Det er fem gange mere, end Danmark ventes at producere med målet om de 4-6 GW elektrolysekapacitet i aftalen om udvikling af grøn brint og grønne brændstoffer (Power-to-X) fra marts 2022. Brintinfrastrukturen mellem Danmark og Tyskland skal derfor bogstaveligt talt skabe hul igennem mellem producenterne i Danmark og forbrugerne i Tyskland. I Danmark er det en politisk ambition, at vi i 2030 skal være nettoeksportør af grøn energi, som for eksempel grøn brint og strøm.
- I Danmark har vi – takket være vores geografiske placering – store ressourcer inden for vind og sol. Og vi har en række virksomheder, som står på spring for at levere grøn brint og andre grønne brændstoffer. Derfor har vi alle forudsætninger for at levere grøn brint til Tyskland og den resterende del af Europa, siger Kristian Jensen og fortsætter:
- Det er den vej, vi skal, hvis vi skal undgå alvorlige klimaforandringer. De lande, som har ressourcerne, må hjælpe andre lande med at nå deres klimamål. Det vil også forbedre forsyningssikkerheden i Europa, da vi bliver fri for fossile brændsler – ikke mindst russisk gas, siger Kristian Jensen.
Den dansk-tyske aftale kan ikke stå alene. Regeringen bør meget snart fremlægge en plan for, hvordan vi får opbygget en infrastruktur med brintrør i Danmark.
- Aftalen sikrer os adgangen til et vigtigt eksportmarked. Men vi skal have brintinfrastrukturen på plads på vores side af grænsen, så vi selv er klar til at levere til Tyskland, og så vi kan udnytte en del af den grønne brint selv,siger Kristian Jensen.
Kontakter
Bjarke Lund LarsenPressechef
Tlf:23108323bll@greenpowerdenmark.dkInformation om Green Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Green Power Denmark: En kæmpe tak til Jesper Hjulmand6.2.2026 13:10:15 CET | Aktuelt
Jesper Hjulmand, adm. direktør i Andel, har meddelt, at han stopper som leder af bestyrelsen i Green Power Denmark i forbindelse med den kommende generalforsamling. – Vi skylder Jesper Hjulmand en kæmpe tak for at have taget lederskabet i at etablere én fælles forening for den grønne energisektor og for at have styret foreningen gennem de første fire år, siger adm. direktør i Green Power Denmark Kristian Jensen.
Green Power Denmark: Dansk-tysk samarbejde om Energiø Bornholm styrker Europa26.1.2026 18:09:04 CET | Pressemeddelelse
Energiøen cementerer det grænseoverskridende energisamarbejde og styrker både energiuafhængigheden i Europa og Danmarks forsyningssikkerhed, vurderer Kristian Jensen, adm. direktør for Green Power Denmark.
Green Power Denmark: Energinet skal i offensiven23.1.2026 09:21:09 CET | Pressemeddelelse
Energinet erkender åbent, at de ikke har udbygget deres del af elnettet – transmissionsnettet – i takt med behovet. Det får klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard til at samle branchen for at se på udfordringer og muligheder. Green Power Denmark har længe advaret om, at det går for langsomt med at udbygge transmissionsnettet. Vi glæder os derfor over den politiske handling.
Mette Rose Skaksen får nyt job uden for Green Power Denmark12.1.2026 16:01:50 CET | Pressemeddelelse
Viceadm. direktør Mette Rose Skaksen stopper i Green Power Denmark ved udgangen af februar. Hun skal være adm. direktør i Energi Fyn. Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark, takker Mette Rose Skaksen for indsatsen: - Hun har leveret et væsentligt bidrag til, at Green Power Denmark på kort tid har etableret sig som en stærk erhvervs- og interesseorganisation, siger han.
Elprisen har i gennemsnit været på 61 øre i 202513.12.2025 09:35:43 CET | Pressemeddelelse
Forbrugerne har i gennemsnit betalt 61 øre for en kilowatt-time strøm i 2025. Det er den næstlaveste gennemsnitlige elpris i de seneste fem år, viser en opgørelse fra Green Power Denmark. Jo mere strøm, der kommer fra solceller og vindmøller, jo lavere er elprisen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
