Brintbranchen

Brintbranchen: Stærk Esbjerg-aftale giver unik mulighed for Danmark

Del
Brintbranchen roser dagens historiske aftale mellem Danmark, Belgien, Nederlandene og Tyskland om at opføre 150 GW havvind i Nordsøen, og at de fire lande bag deklarationen fra starten har indtænkt brint og etableringen af en grøn brintinfrastruktur At brint med et produktionsmål på 20GW i 2030 er en integreret i planerne for Nordsøen fra starten, giver muligheder for at udnytte energien bedst muligt, transportere den grønne energi billigt og effektivt rundt i Europa samt omstille industri og transport til grøn energi fra Nordsøen, lyder det i en kommentar til de fire statsministres erklæring fra Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen, der også påpeger, at brintsatsningen giver unikke muligheder for dansk erhvervsliv.

”Det er en stor dag for den grønne omstilling, og dagens aftale er endnu en milepæl i arbejdet mod et energisystem, som er uafhængig af fossile brændsler og udemokratiske kræfter. Og med brint som et nøgleelement i de fire landes aftale kan vi sikre os, at vi ikke spilder én eneste megawatt af den grønne energi. Nu skal vi etablere den brinproduktion- og infrastruktur, der er helt nødvendig for at kunne kapere og integrere de store mængder vedvarende energi, som bliver resultatet af aftalen,” siger Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen. 

For som det også blev påpeget af de fire regeringsledere, så spiller brint en afgørende rolle i at sikre, at vi optimalt udnytter de enorme mængder grønne energi. Tejs Laustsen Jensen uddyber: ”Uden massiv VE-udbygning ingen grøn brint, men uden grøn brint kan vi heller ikke integrere de massive mængder grøn strøm i energisystemet. Vi har grundlæggende brug for at kunne flytte store mængder strøm udenom elsystemet”, siger Tejs Laustsen Jensen. 

Han understreger samtidig, at opgraderingen af havvind i Nordsøen som de fire regeringschefer i dag har aftalt, betyder en helt ny måde at tænke energisystem på, hvor strøm i høj grad er en råvare, der både skal bruges direkte i elsystemet, men også som afsæt for produktion af diverse grønne brændsler.  

”Vi har brug for massiv opskalering af produktionen af brint og brintbaserede brændsler som metanol og ammoniak. Det er afgørende for at gøre Europas industri, fly, skibe og lastbiler grønne, og det forudsætter, at vi kan flytte energien fra Nordsøen til dansk og europæisk industri gennem bl.a. nyetableret brintinfrastruktur. Det har de fire lande set og ladet tydeligt afspejle i deklarationen, og det giver Danmark en række unikke muligheder”, påpeger Tejs Laustsen Jensen, og afslutter.   

”Danmark har med en stærk brintindustri samt muligheder for storskala brintlagring i undergrunden og stærke industrielle spillere inden for forædling til f.eks. metanol rigtigt gode forudsætninger for at få rigtigt meget ud af dagens aftale. Vi er med den netop vedtagne PtX-strategi allerede kommet et godt stykke, men i lyset af dagens aftale har vi endnu mere travlt med at implementere storskala brint i det danske og nordeuropæiske energisystem.”  

Nøgleord

Kontakter

Information om Brintbranchen

Brintbranchen
Brintbranchen
Vesterbrogade 1C, 2. sal
1620 København

+4539202003https://brintbranchen.dk/

Brintbranchen er hovedorganisationen for brint og PtX i Danmark, og varetager interesserne af over 30 medlemmer, som alle arbejder med brint, Power-to-X, brændselsceller, metanol, elektrolyse, electrofuels og andre brintløsninger.

Brintbranchen ser brint som nøglen til at gøre Danmark og verden uafhængig af fossilt brændstof. Vi er aktive i alle led af værdikæden – fra forskning og udvikling til industriprojekter i storskala.

Brintbranchen skaber de bedst mulige rammer for forskning, udvikling, produktion og eksport af branchens teknologier og produkter, og arbejder for, at Danmark udmønter sit potentiale til at blive et forgængerland på brint og Power-to-X-teknologi til gavn for klima, beskæftigelse og eksport.

Følg pressemeddelelser fra Brintbranchen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Brintbranchen

Nytårsudtalelse fra Brintbranchen: Sådan gør vi 2024 til et godt brintår1.1.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Efter et undervejs udfordrende 2023 sluttede året stærkt på brintområdet. 2024 kan og bør blive brintens år, og for alvor sætte gang i næste fase af den grønne omstilling. Men det kræver en ambitiøs og visionær politisk aftale om finansieringen af brintinfrastruktur, aktivt dansk samspil med EU’s brintbank, og en ambitiøs industripolitisk opfølgning på decembers aftale om grøn statsstøtte, siger Brintbranchen i anledning af årsskiftet.

Ny grøn statsstøtte vigtig for både økonomi, industri og sikkerhed21.12.2023 00:13:45 CET | Pressemeddelelse

Et godt og vigtigt skridt for Danmarks muligheder som grønt produktionsland. Sådan lyder reaktionen fra Brintbranchen, der repræsenterer en af den grønne omstillings kerneindustrier, Power-to-X. Reaktionen kommer i kølvandet på regeringens udmelding om, at der nu i første omgang afsættes én milliard kroner til støtte til grøn, dansk industriproduktion. Brancheorganisationen påpeger, at pres fra både Kina og USA, men i høj grad også andre EU-lande, gør dansk støtte helt essentiel, hvis f.eks. elektrolyseanlæg og brændselsceller for alvor skal industrialiseres i Danmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye