Brintbranchen: Grønt Marienborgmøde indleder næste kapitel i dansk brinteventyr
”Det grønne topmøde på Marienborg er et vigtigt initiativ fra regeringen, og vi er glade for, at vi kan bidrage med perspektiverne fra en af de helt afgørende grønne industrier i de kommende år. Vi ser frem til dialogen på mødet. Vores input er, at vi skal rykke nu med etablering af massive mængder vedvarende energi til brug til brintproduktion og videreforædling af brint til andre brændsler. Det vil være med til at dekarbonisere industri såvel som transportsektoren, både lands, til vands og i luften,” siger Tejs Laustsen Jensen, direktør i Brintbranchen.
Brintdirektøren hilser i den forbindelse den nye havplan velkommen. Her bliver bl.a. arealet til opførelse af offshore vindmøller øget, og regeringen vil også give mulighed for såkaldt overplanting, hvor kapaciteten i de enkelte havvindmølleparker øges.
”Vi har brug for rigtigt meget vedvarende energi for at kunne møde det behov, der er for grøn brint og brintbaserede brændstoffer i Europa. Danmark har stort potentiale for at kunne levere de grønne brændsler, og udbygningen af havvind og opskaleringen af brintproduktion er gensidigt afhængige. Derfor er det også rigtigt godt, at vi med de nye initiativer kan øge mængden af vedvarende energi og dermed potentielt produktionen af grøn dansk brint. Det er også vigtigt set i sammenhæng med det netop åbnede PtX-udbud,” siger Tejs Laustsen Jensen.
Han roser også regeringen for nu at have fundet en mulig løsning på problematikken omkring åben dør-ordningen.
”Vi vil gerne kvittere for, at regeringen arbejder hårdt på at finde en holdbar løsning på åben dør-udfordringen. Det er godt, at statsminister Mette Frederiksen har sat sig i spidsen for at finde en hurtig afklaring på problematikken med EU-Kommissionen. I den danske brintindustri sidder vi klar til at aftage de store mængder vedvarende energi, fra både åben dør og de øvrige VE-tiltag, så vi som land kan være leverandør af grøn brint og grønne brændsler til Europa.”
Brintbranchen understreger, at der fortsat er meget arbejde og store opgaver, der venter forude, men glæder over at processen med dagens møde nu er sat i gang:
”Der venter fortsat mange udfordringer forude, men med dagens Marienborgmøde er der skabt et godt afsæt, og vi vil arbejde hård for, i samspil med regeringen, at få alle initiativer på plads og skabe en stærk industriel udvikling på brint og grønne brændstoffer til både nationalt brug og eksport til udlandet. Det er godt for klimaet, dansk og europæisk forsyningssikkerhed og dansk økonomi og beskæftigelse,” siger Tejs Laustsen Jensen.
Brintbranchens direktør Tejs Laustsen Jensen deltager i dagens grønne Marienborgmøde og er tilgængelig for kommentar og interview både før og efter mødet.
Nøgleord
Kontakter
Tejs Laustsen JensenDirektør/CEOBrintbranchen
Tlf:26 23 94 43tlj@brintbranchen.dkEleonore FennePresse- og kommunikationschefBrintbranchen
Tlf:31270320kemf@brintbranchen.dkBilleder
Information om Brintbranchen
Brintbranchen er hovedorganisationen for brint og PtX i Danmark, og varetager interesserne af over 30 medlemmer, som alle arbejder med brint, Power-to-X, brændselsceller, metanol, elektrolyse, electrofuels og andre brintløsninger.
Brintbranchen ser brint som nøglen til at gøre Danmark og verden uafhængig af fossilt brændstof. Vi er aktive i alle led af værdikæden – fra forskning og udvikling til industriprojekter i storskala.
Brintbranchen skaber de bedst mulige rammer for forskning, udvikling, produktion og eksport af branchens teknologier og produkter, og arbejder for, at Danmark udmønter sit potentiale til at blive et forgængerland på brint og Power-to-X-teknologi til gavn for klima, beskæftigelse og eksport.
Følg pressemeddelelser fra Brintbranchen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Brintbranchen
Hydrogen Denmark and NL Hydrogen enter cooperation12.11.2024 15:27:21 CET | Pressemeddelelse
NL Hydrogen and Hydrogen Denmark have signed a Memorandum of Understanding. The aim of the cooperation is to tighten the bonds between the organisation and thereby increase hydrogen collaboration between the Danish and Dutch hydrogen sectors.
Hydrogen Denmark welcomes Hy2410.10.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hydrogen Denmark is proud to announce the clean hydrogen investment fund manager Hy24 as our most recent member. Hy24 is the world’s largest investment fund manager exclusively dedicated to driving forward the hydrogen industry and scaling up the global hydrogen economy.
Hydrogen Denmark welcomes Hy2410.10.2024 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Hydrogen Denmark is proud to announce the clean hydrogen investment fund manager Hy24 as our most recent member. Hy24 is the world’s largest investment fund manager exclusively dedicated to driving forward the hydrogen industry and scaling up the global hydrogen economy.
Grønt lys til brintinfrastruktur er vigtigt skridt fremad – men forsinkelse er kritisk8.10.2024 10:24:02 CEST | Pressemeddelelse
Det modtages med tilfredshed i Brintbranchen, at regeringen har givet grønt lys til, at Energinet kan gå videre med forberedelserne til etableringen af hele det danske brintbackbone, inkl. adgang til lager. Branchen understreger, at behovet for infrastrukturen er massivt, og betegner den samtidigt udmeldte forsinkelse som stærkt bekymrende, og opfordrer regeringen til at vende hver en sten for at nedbringe forsinkelsen.
Nye kriterier i EU’s brintbank skal dæmme op for unfair kinesisk konkurrence1.10.2024 11:04:40 CEST | Pressemeddelelse
Den europæiske brintbank har offentliggjort kriterierne for dens anden auktion. De nye kriterier indeholder udover priskrav også en række kvalitative krav, som vil bidrage til at sikre den europæiske brintindustri mod unfair kinesisk konkurrence. Det er gode nyheder, mener Brintbranchen, der dog kraftigt beklager, at banken finansieres med en milliard euro mindre end oprindeligt lovet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum