Brintbranchen

Brintbranchen: Fornuftigt kompromis om VE i EU – nu skal Danmark gå foran

Del
I dag er der indgået en ny EU-aftale om vedvarende energi, REDIII. De kommende regler fra EU er klare: Grøn brint spiller en nøglerolle i at opnå det bindende mål om, at 42,5 pct. af alt EU's energiforbrug skal være baseret på vedvarende energi, blandt andet via mål om anvendelse af grøn brint i industrien og i transportsektoren. Brintbranchen ville gerne have set mere ambitiøse mål, men betegner lovgivningen som et vigtigt skridt frem for etablering af en europæisk brintøkonomi.

”Vi er glade for, at Europa-Parlamentet og Rådet i morges er blevet enige om en aftale. Vi har haft brug for afklaring, og selvom vi gerne havde set mere ambitiøse mål, så er det et vigtigt skridt, at EU nu øger det bindende mål for vedvarende energi fra 32 til 42,5 pct. i 2030, og ikke mindst at der kommer brindende krav for brug af grøn brint i industri og transport,” siger Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen.

EU-landene lægger sig i den nye aftale (RED III) fast på, at 42 pct. af alt brint, som skal anvendes i industrien, skal være grøn (også kaldt RFNBO’s, renewable fuels of non-biological origin). Dog kan lande, som kan opnå en fossilfri brintandel på mindst 77 pct. i 2030 få dette mål reduceret med 20 pct.

Også i transportsektoren skal brint anvendes i langt højere grad end i dag. Overordnet skal EU-landene enten opnå en 14,5 pct. reduktion i drivhusgasemissioner (GHG) fra transportbrændstoffer, eller sikre mindst 29 pct. vedvarende energi i brændstofferne. Samtidig skal 5,5 pct. af alt brændstof være enten brintbaseret, såkaldte RFNBO’s, eller avancerede biobrændsler. Dog med et minimumskrav om at 1 pct. af alle anvendte brændstoffer skal være RFNBO’s.

Det betyder, at aftagermarkedet for grøn brint med den nye aftale bliver udvidet markant. Det er gode nyheder for investorer i både brintproduktion, brintteknologi, og brintbrændstoffer, som nu får sikkerhed om, at de kan afsætte deres produkter i et europæisk marked:

”Det er godt og vigtigt med et minimumskrav af RFNBO’s i transportsektoren og i industrien. Vi havde gerne set målet højere, og ikke mindst at man havde holdt sig helt til RFNBO-krav i industrien, men uanset er det et meget vigtigt skridt, der skaber en stabil efterspørgsel efter grøn brint og brintbaserede brændstoffer på tværs af EU. Det er vigtigt for industriopbygningen, og nu gælder det om, at Danmark i implementeringen af direktivet kommer til at lægge sin vægt, hvor vores styrke er, nemlig i produktionen af RFNBO’s. Vi skal gerne tage forskud på glæderne herhjemme, og få RFNBO-brændstofferne ind i mixet inden EU’s frist i 2030. Det vil være et vigtigt bidrag til de danske reduktioner, og i høj grad også bidrage til at styrke den danske brint- og PtX-industri,” siger Tejs Laustsen Jensen.

Aftalen skal nu formelt vedtages af EU-Parlamentet og Rådet, hvorefter direktivet vil træde i kraft. Aftalen er del af EU’s Fit for 55-pakke, som skal sikre, at EU's Green Deal-målsætninger om bl.a. at være klimaneutral i 2050, bliver opnået. 

Nøgleord

Kontakter

Information om Brintbranchen

Brintbranchen
Brintbranchen
Vesterbrogade 1C, 2. sal
1620 København

+4539202003https://brintbranchen.dk/

Brintbranchen er hovedorganisationen for brint og PtX i Danmark, og varetager interesserne af over 30 medlemmer, som alle arbejder med brint, Power-to-X, brændselsceller, metanol, elektrolyse, electrofuels og andre brintløsninger.

Brintbranchen ser brint som nøglen til at gøre Danmark og verden uafhængig af fossilt brændstof. Vi er aktive i alle led af værdikæden – fra forskning og udvikling til industriprojekter i storskala.

Brintbranchen skaber de bedst mulige rammer for forskning, udvikling, produktion og eksport af branchens teknologier og produkter, og arbejder for, at Danmark udmønter sit potentiale til at blive et forgængerland på brint og Power-to-X-teknologi til gavn for klima, beskæftigelse og eksport.

Følg pressemeddelelser fra Brintbranchen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Brintbranchen

Nytårsudtalelse fra Brintbranchen: Sådan gør vi 2024 til et godt brintår1.1.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Efter et undervejs udfordrende 2023 sluttede året stærkt på brintområdet. 2024 kan og bør blive brintens år, og for alvor sætte gang i næste fase af den grønne omstilling. Men det kræver en ambitiøs og visionær politisk aftale om finansieringen af brintinfrastruktur, aktivt dansk samspil med EU’s brintbank, og en ambitiøs industripolitisk opfølgning på decembers aftale om grøn statsstøtte, siger Brintbranchen i anledning af årsskiftet.

Ny grøn statsstøtte vigtig for både økonomi, industri og sikkerhed21.12.2023 00:13:45 CET | Pressemeddelelse

Et godt og vigtigt skridt for Danmarks muligheder som grønt produktionsland. Sådan lyder reaktionen fra Brintbranchen, der repræsenterer en af den grønne omstillings kerneindustrier, Power-to-X. Reaktionen kommer i kølvandet på regeringens udmelding om, at der nu i første omgang afsættes én milliard kroner til støtte til grøn, dansk industriproduktion. Brancheorganisationen påpeger, at pres fra både Kina og USA, men i høj grad også andre EU-lande, gør dansk støtte helt essentiel, hvis f.eks. elektrolyseanlæg og brændselsceller for alvor skal industrialiseres i Danmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye