Brintbranchen: EU og Danmark må ikke hænge fast i 1990’erne

Verden er forandret. En stadig mere omfattende forsyningskrise, stigende inflation og massive energi-udfordringer er blot stadig åbenbare i kølvandet pandemien og den russiske invasion af Ukraine. En del af svaret har i USA været vedtagelsen af den såkaldte IRA-lovgivning (Inflation Reduction Act), som både giver lukrative skattefordele til produktion af vedvarende energi og grønne brændsler, herunder brint og PtX, og som samtidig indeholder krav om amerikansk produktion og arbejdspladser. Det er en dobbeltudfordring for Europa, og bør føre til genovervejelse af den traditionelle danske tilgang til industri- og handelspolitik, mener Brintbranchen, som repræsenterer en af de grønne industrier, der både globalt og herhjemme, er mest i fokus i disse år.   
 
”Global frihandel er godt og rigtigt – især for en lille åben økonomi som den danske. Men vi må ikke være naive, og vi kan ikke ignorere, at man rundt om i verden ikke spiller efter vores regler længere. Derfor vil det være en strategisk fejl, hvis Danmark hænger fast i en 1990’er tilgang til industri- og handelspolitik. For det går ikke i en verden, hvor vi konkurrerer mod et massivt statsligt engagement i både USA og Asien,” siger Tejs Laustsen Jensen, direktør i Brintbranchen, og han understreger, at netop grundlaget for grønne industriarbejdspladser derfor også bør være en prioritering i de aktuelle regeringsforhandlinger.  

Danmark og EU skal på banen

”Det er lige meget om vi kan lide det eller ej. Hvis Danmark og Europa vil undgå at blive overhalet af såvel USA som Asien, så er der behov for en ny og mere aktiv statslig tilgang. Når det gælder IRA, så er det rigtigt positivt, at USA er stemplet ind i klimakampen. Det giver potentielt mange muligheder for danske virksomheder, ikke mindst indenfor brint og PtX. Men vi kan ikke ignorere, at de amerikanske krav om lokal produktion m.v. risikerer at underminere den europæiske industri, eller at rammevilkårene er så gode ift. i Europa, at udvikling og kapital bliver trukket over Atlanten i massivt omfang. Danmark og EU skal på banen med modsvar, der vil gøre det attraktivt fortsat at udvikle og ikke mindst producere og implementere grønne løsninger i Europa. For eksempel ved hjælp af den kommende europæiske brintbank, samt ved endelig at få rammevilkårerne for grøn brint i Europa på plads,” siger Tejs Laustsen Jensen. Han understreger, at det særligt ift. USA naturligvis er vigtigt at finde en god balance, for Danmark og Europa har massiv interesse i et strategisk partnerskab med USA omkring den grønne udvikling.  

Brintbranchen mener samtidig, at det ikke alene er et spørgsmål om økonomi og arbejdspladser, men også om sikkerhedspolitik og fremtidens energiforsyning.  

”Hvis vi tillader at andre stater, gennem massiv statslig indblanding, sætter sig på fremtidens grønne teknologier, bliver Europa igen afhængig af import. Her er problemet ikke USA, men derimod de autoritære regimer, bl.a. i Asien, der i disse år blander sig massivt i markedet i forsøget på at sætte sig på fremtidens energiteknologier, herunder ikke mindst grøn brint. Europa må erkende, at også grøn forsyningssikkerhed handler om ikke at blive afhængige af autoritære og udemokratiske regimer. Også derfor er der behov for, at vi i Danmark og Europa tager et mere aktivt statsligt ansvar for at sikre vores grønne produktions- og forsyningskæder,” slutter Tejs Laustsen Jensen.